Carlsbergfondets Konferencer | Carlsbergfondet

Carlsbergfondets Konferencer

Carlsbergfondet afholder hvert år en række konferencer, der tager udgangspunkt i et større forskningsprojekt, finansieret af fondet. Med konferencerne ønsker Carlsbergfondet at bringe forskningen i spil i samfundet og skabe et rum for debat.

Konferencerne samler anerkendte topforskere fra Danmark og udlandet på Carlsberg Akademi, hvor fondets stifter, Brygger J. C. Jacobsen, i sin tid selv inviterede til lignende symposier.

I akademiets smukke lokaler præsenterer forskerne videnskabelige resultater inden for et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt eller humanistisk område. I konferencerne deltager også beslutningstagere og meningsdannere, der på baggrund af videnskabelige oplæg debatterer, og sætter forskningen ind i en politisk og/eller erhvervsmæssig sammenhæng.

Carlsbergfondet ønsker at støtte forskning, der kan bidrage til at løse de store samfundsudfordringer, verden står overfor i dag, og samtidig kvalificere den offentlige debat, så den foregår på et videnskabeligt grundlag. Derfor er målet med konferencerne at formidle, uddybe og perspektivere forskningsresultater.  

Konferencerne bliver videofilmet og lagt på Carlsbergfondets hjemmeside og YouTube kanal for at maksimere vidensdelingen. Se videoer her


Konference på Carlsberg Akademi - Pompejisalen