Danish Archaeology In A Globalised And Politicised World

Carlsbergfondet samlede d. 27. januar 2016 på konferencen ”Danish Archaeology in a Globalised and Politicised World” førende arkæologer, der arbejder med udgangspunkt i Danmark, og hvoraf mange i løbet af deres karriere har modtaget støtte fra Carlsbergfondet.

Formålet med konferencen var at præsentere de nyeste arkæologiske forskningsprojekter (alle støttet af Carlsbergfondet siden 2005) og diskutere, hvilken retning forskningen kan udvikle sig i fremover. Desuden havde konferencen til formål at inspirere til at styrke organisering og ledelse af større tværvidenskabelige arkæologiske forskningsprojekter.

Konferencen bød på spændende oplæg af bl.a. arkæologerne Rubina Raja, Rune Frederiksen, Bjørn Lovén, Mads Kähler Holst og Poul Pedersen og repræsentanter fra de danske institutter i Rom og Athen samt forskere fra Ny Carlsberg Glyptotek. Som særlig indbudt gæstetaler holdt professor Hermann Parzinger fra Stiftung Preussischer Kulturbesitz oplæg om arkæologiens rolle i fortiden, nutiden og fremtiden. Se program for dagen her: