Grønland har historisk set været brændpunkt for både geofysiske og atomare udfordringer og ikke mindst for sikkerhedspolitik, storpolitiske intriger og forholdet mellem supermagterne. I dag er Grønlands fremtid i høj grad knyttet til forventninger om at naturressourcerne vil spille en stadig større rolle for økonomi, selvstændighed og afhængighed ift. Danmark. Disse temaer er centrale i forskningsprojektet "Exploring Greenland" - støttet af Carlsbergfondet. Konference med fokus på det historiske afsæt for Grønlands fremtid Resultatet af forskningsprojektet blev fremlagt på Carlsbergfondets konference d. 29. januar 2014 på Carlsberg Akademi i København. Forskerteamet under ledelse af Matthias Heymann fra Århus Universitet præsenterede forskningsprojektets nye viden om historien. Desuden satte en række aktuelle indlæg scenen for de valg Grønland i dag står overfor omkring udnyttelse af ressourcerne i undergrunden. Se video af alle præsentationer fra konferencen Konferencens oplæg er dokumenteret på video, se link i spalten til højre. Blandt oplægsholderne var Matthias Heymann og hans forskerteam der præsenterede resultater fra ”Exploring Greenland” Steen Lynge, Minister i Grønland for sundhed og infrastruktur gav sine bud på udfordringerne set fra Grønland Bo Lidegaard, historiker og chefredaktør på Politiken samlede og perspektiverede de storpolitiske og historiske tråde Professor Minik Rosing præsenterede hovedkonklusionerne fra den netop offentliggjorte rapport fra Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Desuden var der debat mellem oplægsholderne og konferencedeltagerne.