Mette Birkedal Bruun

Portræt af modtageren af Carlsbergfondets Forskningspris 2017

Hvad forsker du i?

Jeg er kirkehistoriker. Jeg arbejder med tekster, ideer og institutioner inden for den kristne tradition. Munke i middelalderen og 1600-tallets Frankrig er mit speciale. På det seneste også fromhedskultur i Danmark og Tyskland i 1600- og 1700-tallet.

Jeg især optaget af tilbagetrækning fra verden. Det er spændende, fordi det er umuligt: verden er jo dér, hvor vi er. Alligevel har mennesker gennem historien hævdet, at de afsondrer sig fra verden, og de har skabt institutioner, fysiske rammer og livsanskuelser, der understøtter dén idé. Opgaven er så at forstå, hvad ”verden” er i den sammenhæng og hvad der skal til, for at man ikke er i den.

I klosterbevægelsen har vi et helt univers, der er konstrueret omkring ideen om at være afsondret. Klosteret er et mikrokosmos, der rummer mange af de fænomener, der konstituerer et samfund, men i koncentreret form: arkitektur, lovgivning, normer for arbejde og social adfærd, regulering af krop og sind, ideen om det gode liv og vejen dertil.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Min forskning er langsom og arbejdstung. Resultaterne bygger på arbejde med tekster på fransk, latin og tysk, hvoraf nogle kun er tilgængelige på biblioteker og i arkiver i udlandet. I modsætning til forsøg, der måske udvikler sig i et laboratorium, sker der i min forskning kun noget, når jeg selv arbejder. Og så er al historisk forskning jo underlagt det vilkår, at vi ikke nødvendigvis har de oplysninger, vi gerne vil have for at kunne forstå et bestemt historisk fænomen. Så må der graves dybere og bredere i kilderne.

Kirkehistorisk forskning er perspektivrig, fordi vi er nede i nogle af de kulturlag, som ligger under vores samfund, og inde i nogle af de tankegange, der har formet vores kulturelle horisont. Det er altså centrale ting, vi sidder med. Samtidigt er det et vigtigt perspektiv, at historien altid udfordrer os, fordi vi der møder opfattelser, som er fremmede, og som det kræver viden og omtanke at greje. For mig er historien mest spændende, der hvor det kræver mest at forstå den.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Historie har altid haft min interesse, så på den teologiske uddannelse var det klart dér, jeg ville fordybe mig. Jeg er fascineret af landkort og bygningsplaner. Tilsammen er de to ting blevet til en optagethed af, hvordan mennesker gennem historien har planlagt og fortolket deres konkrete og mentale rum. Det er store og lidt abstrakte spørgsmål, men når man undersøger dem på et konkret sted i en bestemt periode, bliver de håndgribelige.

Min tilgang er blevet formet gennem internationale tværfaglige samarbejder. Jeg var ansat i 7 år på Grundforskningsfondens Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer og har de sidste 4 år ledet det tværfaglige projekt SOLITUDES: Withdrawal and Engagement in the long 17th Century, finansieret af Det Europæiske Forskningsråd. Jeg har lært ufatteligt meget af mine kolleger begge steder. Teologi er et tværfagligt felt, der dækker sprog, filosofi og historie; i mit internationale forskningssamarbejde har jeg udvidet det perspektiv.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Jeg er dybt taknemmelig og beæret over den kollegiale indstilling og virkelig glad for at have fået prisen. Det er en kolossal ære for mig og for forskningsfeltet. Og så er det selvfølgelig en anerkendelse, der ansporer til at klø yderligere på.

Privat baggrund: familieforhold, fritidsinteresser m.v.

Jeg er mor til Sofie på 24 og Jonathan på 20. Min kæreste, som også er forsker, er franskmand og bor i Wien, så jeg tilbringer en del weekender dér og i Paris. Cykelturen mellem mit hjem i Skovshoved og Søndre Campus er altid en fornøjelse. Jeg tænker godt på cykelstien og oplever egentlig altid en masse undervejs.