Video og Podcast: Foredrag og debat med Timothy Garton Ash

Brexit. Trump. Le Pen. Højrepopulister og nationalister stormer frem i den vestlige verden, og i 2017 står Europa over for skæbnevalg i Holland, Frankrig og Tyskland. Hvor galt kan det gå? Er det europæiske projekt på vej mod nedsmeltning? Og hvordan er ytringsfriheden nødvendig for demokratiet i dag?

Se eller gense den verdensberømte britiske historiker fra Oxford University og klummeskribent ved The Guardian Timothy Garton Ash give sit bud på, hvordan vi bør håndtere de store udfordringer i dag.

Timothy Garton Ash holdte d. 21. februar 2017 en kort forelæsning i Festsalen på Københavns Universitet. Timothy Garton Ash blev introduceret af bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher. Journalist Mette Højbjerg modererede efterfølgende spørgsmål fra salen.

Dato, tidspunkt og sted

21. februar kl. 17-18.30 i Festsalen, Københavns Universitet, Fiolstræde 44, Kbh K

Om Det vi ved – det vi kan

Forelæsningen er den første i samtalerækken Det vi ved – det vi kan, som er udviklet i samarbejde mellem Politiken, Københavns Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat. Det vi ved – det vi kan præsenterer nogle af verdens mest markante stemmer i international topforskning og samfundsdebat. Her formidles den nyeste viden inden for et bredt spektrum af videnskabelige discipliner. Samtalerækken vil i det kommende år især behandle videnskabelige nybrud inden for blandt andet medicin, klimaforskning, kønsforskning, evolution og robotteknologi i lyset af aktuelle, globale problemstillinger.