Offentlige foredrag i Naturvidenskab | Carlsbergfondet

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tæt på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan se det gratis livestreamet tæt på, hvor du bor. 

Foredragene arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.

Kommende arrangementer 

Smagen af øl

Tirsdag den 18. september 2018, kl. 19:00
Tirsdag den 25. september 2018, kl. 19:00

Forelæsere: Brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring. I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Kvantefysikken – atomernes vilde verden

Mandag den 08. oktober 2018, kl. 19:00
Tirsdag den 09. oktober 2018, kl. 19:00

Forelæser: professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning som minder om planeternes kredsløb om Solen i Solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik hvis formler er utroligt præcise. Men der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid indtil vi måler på dem, dels giver målingerne altid tilfældige resultater. Niels Bohr udtalte at ”… hvis nogen siger han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel, viser det blot at han ikke har forstået den mindste smule af dem.” Klaus Mølmer vil forsøge at dele ud af sin egen svimmelhed over kvantefysikken, dens vidt forskellige fortolkninger og dens seneste teoretiske og eksperimentelle landvindinger.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Naturens nyttige dræbermolekyler

Torsdag den 11. oktober 2018, kl. 19:00
Tirsdag den 30. oktober 2018, kl. 19:00

Forelæser: lektor i kemisk biologi Thomas Bjørnskov Poulsen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

Effektiv medicin er en af grundstenene i vores moderne samfund. Aftenens foredrag tager os på en rejse til molekylernes verden – til de af naturens egne medicinske stoffer som forskere har opdaget, fremstillet og forbedret over de seneste årtier med det primære formål at slå andre organismer ihjel som kan true vores helbred. I foredraget vil du høre eksempler på hvorfra disse nyttige naturstoffer kommer og hvordan deres molekyler egentlig kan bygges – og ombygges. Og du vil høre hvordan forskerne opnår forståelse af naturstoffers specifikke vekselvirkning med cellernes proteiner og hvordan forskerne dermed finder inspiration til at udvikle stoffer som har potentiale til få os til at leve længere samt inspiration til at finde nye typer medicin mod kræft.

Thomas Bjørnskov Poulsens forskning er støttet af Carlsbergfondet.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Dit indre liv med billioner af bakterier

Tirsdag den 23. oktober 2018, kl. 19:00

Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen. Skønsmæssigt har et voksent menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter. I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Hvorfor ældes vi?

Mandag den 29. oktober 2018, kl. 19:00
Tirsdag den 06. november 2018, kl. 19:00

Forelæsere: lektor i aldringens molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner og lektor i biogerontologi Suresh Rattan, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Vulkaner og samfund gennem tiderne

Onsdag den 07. november 2018, kl. 19:00
Tirsdag den 13. november 2018, kl. 19:00

Forelæsere: professor i geoscience Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og professor i miljøhumaniora Felix Riede, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid. Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre.

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Antistof

Forelæser: professor i fysik Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Tirsdag den 20. november 2018, kl. 19:00

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilde til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof? I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til. I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Aftenens forelæser, Jeffrey S. Hangst, leder et af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for partikelfysik. Hans forskergruppe ALPHA har for nyligt opnået en række gennembrud – dels i at fremstille og fange antihydrogen, dels i forståelsen af om hydrogen og antihydrogen opfører sig ”ens” og adlyder de samme fysiklove. Ifølge de nuværende teorier bør de være perfekte spejlbilleder af hinanden. ALPHA-eksperimentet ved CERN vil måske også snart give svar på spørgsmålet: falder antistof opad eller nedad?

Jeffrey S. Hangsts forskning er støttet af Carlsbergfondet

Læs mere om foredraget og hvor du kan se det livestreamet


Afholdte arrangementer i 2018 og 2017

1. maj kl. 19-21 - 'Reward, prediction and brain dopamine'
Evolution has hardwired the human brain to seek out rewards at all times. Be it food, sex or that next episode on Netflix, the human brain releases a chemical called dopamine to promote recurrence of pleasing activities. This raises the question: How essential is dopamine for mental function?

Læs mere om foredraget


Lecture by professor of neuropsychiatry Ray Dolan, University College London, United Kingdom.
17. april kl. 19-21 - 'Myrer'

Myrerne opfandt landbruget længe før mennesket opstod. De organiserer sig som superorganismer og er på flere måder mere succesfulde end mennesket. Hør hvordan forskerne er begyndt at udnytte myrernes egenskaber til bl.a. biologisk bekæmpelse af skadedyr.

Læs mere om foredraget


Foredrag ved seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

10. april kl. 19-21 - 'Ig Nobel Prize: first laugh, then think'
The Ig Nobel Prize is awarded for “peculiar research” that at first make us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humor-filled dive into the prize-winning research and find the vital answers to e.g. “Can a Cat Be Both a Solid and a Liquid?”
  
Læs mere om foredraget

Lecture by the founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners.


20. marts kl. 19-21 - 'Jordens og livets udvikling'
Jordens udvikling har sat rammerne for livets udvikling, men de levende organismer har også påvirket Jordens geologiske udvikling ved at udnytte energien i Solens lys og overtage kontrollen med atmosfærens og oceanernes sammensætning og reguleret klimaet.

Læs mere om foredraget


Foredrag ved professor i geologi Minik Rosing, Geologisk Museum, Københavns Universitet.
13. marts kl. 19-21 - 'Menneskedyret homo sapiens'
Vi mennesker er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces, og vi er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige forfædre. Vores adfærd er i høj grad styret af menneskedyrets biologi og forhistorie og ikke vores frie vilje alene.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.
27. februar kl. 19-21 - 'Relativitetsteori og gravitationsbølger'
Hør om de gravitationsbølger som Einstein forudsagde med sin relativitetsteori for 100 år siden, som for første gang blev målt i 2015 og som blev hædret med Nobelprisen i fysik i 2017. Hør også eksempler på hvor eksotisk vores Univers i virkeligheden er.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
20. februar kl. 19-21 - 'På rumsafari blandt Mælkevejens planeter'
Tag med på en svimlende opdagelsesrejse ud i Universet og hør om nogle af de fascinerende og helt anderledes verdener, som findes milliarder af kilometer borte. Aarhus-astronomerne deltager i NASA’s mission, TESS, hvor et nyt rumteleskop opsendes i 2018.

Læs mere om foredraget


Foredrag ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
6. februar kl. 19-21 - 'Design af biomolekyler og nanorobotter'
Forskerne har nu afluret hvordan vores celler bygger avancerede biomolekyler. Hør om hvordan forskerne udnytter det til at designe robotter i molekylestørrelse som kan bruges til at opdage og rapportere om sygdomme og til at finde og dræbe kræftceller.

Læs mere om foredraget


Foredrag ved lektor i biomolekylær nanoteknologi Ebbe Sloth Andersen, Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
7. november kl. 19-21 – ’Sære sanser’ 
Vores opfattede virkelighed er bestemt af den hukommelse og de sanser vi er udstyret med. Hør om hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter og om de sære sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.


14. november - ’Inspiration fra naturen’
Velcro er en imitation af planten burre, idéer til medicin udspringer af dyr, der er immune for kræft, og fremtidens kirurgi byder måske på lim inspireret af blåmuslingernes. Hør hvordan naturen inspirerer forskerene til nye, revolutionærende opfindelser. 


Foredrag ved professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og lektor i kemi Henrik Birkedal, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
21. november - ’Big Bang og det usynlige univers’ 
Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet. Men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for hvad det usynlige univers egentlig består af? 


Foredrag ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
28. november - ’Spejlbilleder og molekyler’ 
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler. 

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i kemi Karl Anker Jørgensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
31. oktober kl. 19-21 - ’Hvorfor mennesket erobrede kloden’ 
Hvorfor forsvandt neandertalere og denisovanere for mellem 20 og 60.000 år siden og hvorfor vandt vi – det moderne menneske – kampen? Er det den stærkeste der vinder den evolutionære udvikling eller afgør et samarbejde mellem individer udviklingsforløbet? 

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet og professor i evolution, Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
24. oktober kl. 19-21 - 'Der puttes hvad, i vores mad?' 
Forarbejdede fødevarer tilsættes ofte fosfor, og B-vitamin tilsætning overvejes. Og vi kan vel ikke få for meget af disse livsnødvendige stoffer? Jo, siger den nyeste forskning. Det kan måske slå vores krop ud af balance eller fremme vækst af kræftknuder. 


Foredrag ved lektor i molekylær cellebiologi Pia Møller Martensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og lektor i molekylær cellebiologi Lene Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
10. oktober - 'Acceleratorer – i fysik og kræftterapi' 
Hør om forskning med acceleratorer ved verdens største accelerator, CERN, som i 2012 fandt Higgs-partiklen, om forskning ved acceleratorer i Aarhus og om hvordan en ny protonaccelerator fra næste år vil give os danskere endnu bedre behandling af kræft. 


Foredrag ved centerleder Søren Pape Møller, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet