Logo og kreditering

Carlsbergfondet skal krediteres i al offentlig kommunikation af forskning, som er støttet af fondet. Det skal tydeligt fremgå i alle peer-reviewed publikationer, konference proceedings, monografier, presseomtaler og andre formidlingsaktiviteter, at projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Ved interviews, udtalelser til medier og lignende bør du som sikre dig, at det klart fremgår, at forskningen er støttet af Carlsbergfondet.

Ved omtale af Carlsbergfondet skal du være opmærksom på:

  • Fondets stavemåde er: Carlsbergfondet – ikke Carlsbergfonden

  • Stavemåde på engelsk er: Carlsberg Foundation

  • Fondet støtter eller uddeler – Fondet sponsorerer eller donerer ikke

Carlsbergfondets logo

Carlsbergfondets logo skal bruges ved alle udgivelser af støttede projekter.

Her kan du downloade dansk og engelsk version af Carlsbergfondets logopakke

Logo kan downloades til hhv. mørk eller lys baggrund.

Pantone-koden for den grønne farve: 5535

Ved præsentationer af fondet kan følgende standardtekst benyttes:

"Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der støtter grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, humanistisk videnskab og samfundsvidenskab: Forskningen udføres af danske forskere samt udenlandske forskere med tilknytning til dansk forskningsmiljø.

I 2016 uddelte Carlsbergfondet 350 mio. kr. til grundforskning. Midlerne til uddelingerne kommer primært fra overskuddet i bryggeriet Carlsberg A/S, hvori Carlsbergfondet har den bestemmende aktiepost. Carlsbergfondet blev stiftet af brygger J.C. Jacobsen i 1876."