Til oversigt

Assyriologi førte til job på Harvard

Oldtidens Babylon og Assyrien - Skulptur maleri fra Mesopotamien. Billede: Shutterstock

For assyriolog Gojko Barjamovic blev et internationaliseringsstipendium fra Carlsbergfondet adgangsbillet til et forskningsophold på det prestigefyldte Yale University. I dag er Gojko Barjamovic seniorlektor ved Harvard University og beskriver Carlsbergfondet som en redningsplanke for mange studerende fra de såkaldte småfag, som uddanner få, men succesfulde kandidater.

Artiklen er skrevet af journalist Claus Baggersgaard og bragt i Universitetsavisen den 17. august 2017. Vi bringer artiklen med tilladelse fra Universitetsavisen.

Gojko Barjamovic. Foto: Harvard University / Henrik Brønsted.

Assyriologi var et af tre småfag på Københavns Universitet (KU), der i juni i et notat fra Uddannelsesministeriet blev hængt ud for at have en rekordhøj ledighed blandt nyuddannede.

46 procent af dimittenderne skulle stå uden job, men det viste sig at være forkert, og ministeriet har – efter KU klagede – fjernet tallene fra hjemmesiden Uddannelseszoom, hvor unge kan finde informationer om hvert enkelt fag, inden de beslutter, hvilken uddannelse de vil søge ind på.

Assyriologi uddanner kun i snit en enkelt kandidat om året, og ifølge lektor Nicole Brisch, er kandidaterne generelt succesfulde, og flere af dem har fået job på anerkendte universiteter i udlandet.

Underviser på Harvard

En af dem er Gojko Barjamovic, der i dag er seniorlektor ved Harvard University i USA . Hans hustru, Agnete Wisti Lassen, som han mødte, da de begge læste Assyriologi på KU, er Associate Curator for the Yale Babylonian Collection. De fik begge deres job, da de var på postdoc-ophold i USA betalt af Carlsbergfondet, som han beskriver som en redningsplanke for mange af småfagene i Danmark.

Uddanner hele mennesker

Han oplever at blive respekteret på anden måde som forsker i USA, hvor han i Danmark som humanist af og til føler sig som en akademisk andenrangsborger.

»I USA ses Assyriologi som en grundpille, fordi man forsøger at uddanne hele mennesker. De kan slet ikke forestille sig, at et dannet menneske ikke ved noget om de menneskelige samfunds oprindelse. På Harvard bliver jeg betragtet som en uundværlig brik, der bidrager på lige fod til de studerendes uddannelse med eksempelvis en fysiker; den følelse havde jeg slet ikke på KU,« siger han.

Han tilføjer, at man i Danmark har lagt den almendannende opgave i gymnasieskolerne. Men på det tidspunkt er man som studerende ikke på det samme modenhedsniveau, hverken personligt, eller intellektuelt, mener han.

Uddannelser er mindre erhvervsrettede

Gojko Barjamovic forklarer, at uddannelserne på Harvard og de andre amerikanske topuniversiteter ikke er erhvervsrettede på samme måde som i Danmark.

I stedet er det afgørende, hvilket universitet du har din eksamen fra, og ikke hvilket et fag, du har specialiseret dig i, siger han.

»De studerende opfordres til tage kurser i en vifte af fag og kan læse Assyriologi eller Keltisk uden at skulle frygte for, at det efterfølgende går ud over deres beskæftigelsesmuligheder. Snarere tværtimod. Man vurderes som jobsøgende typisk på den ‘pakke’ af fag, man har sammensat under sin uddannelse, og ens evne til dermed at definere en individuel faglig profil. I den sammenhæng sættes de studerendes eksaminer i de store fag som Økonomi, Jura eller Statistik ofte ind i ramme, som er formet af de mindre humanistiske discipliner. Det er derfor i høj grad kurser i de små fag, som er med til at definere, hvordan man fremstår som individ på jobmarkedet bagefter,« siger Gojko Barjamovic.

Det danske universitetssystem er derimod ikke godt gearet til at håndtere den forskellighed og mangfoldighed, som et universitet skal og bør kunne favne om, mener han.

»Jeg synes, at vi alt for ofte ser en primitiv opfattelse af, hvad ’nytte’ er i forbindelse med diskussionen om de danske universiteter, og at alt for meget får lov at handle om økonomi i den smallest mulige fortolkning. Et samfund må have interesse i at forstå sig selv dybere, end hvad der fører til simpel økonomisk genvist. Bredden i ens viden og forståelse af verden ses ikke som afgørende for ens succes fremadrettet på samme som man gør i USA – i diplomatiet og finansverdenen, som politiker og i kulturen,« tilføjer han.

Eliteuniversitet på godt og ondt

Selvfølgelig er Harvard et eliteuniversitet på både godt og ondt, og det gør det nogle gange svært at drage sammenligninger, siger Gojko Barjamovic.

Der bliver kun optaget 2.000 nye studerende på Harvard College om året, men for stort set dem alle fører det efterfølgende til en plads i toppen af det amerikanske samfund.Han må af personlige hensyn ikke tale om de studerende, han underviser, men minder om at mere eller mindre alle USA’s nyere præsidenter og flertallet af den politiske elite i Washington, D. C. har læst på enten Harvard eller Yale.

»Jeg underviser givetvis også den næste Obama eller Trump, men ser det åbenlyst negative i, at ens placering i samfundet i så direkte grad afhænger af hvilken skole man bliver optaget på som 18-årig. Eliten i USA er for det meste en lukket fest, og hvis ikke du efter High School bliver optaget på én blandt en håndfuld skoler i landet, er dine muligheder for opadgående social mobilitet begrænsede. Det er helt sikkert med til at skabe nogle af de alvorlige spændinger, vi ser udfolde sig i det amerikanske samfund i øjeblikket«, tilføjer han.

KU risikerer at miste førerposition

Ifølge Gojko Barjamovic er en række småfag på KU som f.eks. Ægyptologi, Assyriologi, Indoeuropæisk og Klassisk Græsk internationalt førende, fordi uddannelserne traditionelt har været indrettet som en slags mesterlære, hvor store faglige kapaciteter lærer nye kandidater op i et læringsfællesskab med ældre studerende. Man trænes i at tænke og arbejde som forsker i en gruppe fra første dag, og det er ikke usædvanligt, at man producerer sin egen forskning allerede på bachelorniveau. Man arbejder i grupper, og gerne kreativt med materialet.

»De studerende i USA kender professorerne fra KU og har læst deres bøger,« siger han.

Førerpositionen risikerer dog at gå tabt, da alle fag – i hans øjne – ensrettes og vurderes efter samme kriterier.

»De danske uddannelser bliver mere og mere ensartede, fordi de skal tilpasses én bestemt struktur. Men det virker helt meningsløst, at et mikroskopisk fag som Assyriologi, der stiler direkte mod forskning, og som har til opgave at levere ganske få kandidater til at konkurrere om de internationale stillinger, skal vurderes efter de samme principper som uddannelser med direkte erhvervssigte,« slutter Gojko Barjamovic.




Til oversigt