Til oversigt

Bronzealderkvinder under lup i ambitiøst forskningsprojekt

Seniorforsker Karin Margarita Frei, hvis forskning er støttet af Carlsbergfondet, skal i de kommende år nærstudere velbevarede bronzealderkvinder og nuancere deres rolle i datidens samfund.

Seniorforsker Karin Margarita Frei gør klar til at tage tandemaljeprøver fra et af Skrydstrupkvindens 6-årstænder. Foto: Henrik Schilling, Nationalmuseet

Først kom bronzealderens ikon Egtvedpigen (link), og nu er turen kommet til Skrydstrupkvinden. Seniorforsker Karin Frei kunne for nylig ved hjælp af såkaldt strontiumisotopanalyse (se faktaboks) afsløre, at Egtvedpigen kort før sin død havde været ude på en længere rejse. Nu sættes den næsten lige så gamle Skrydstrupkvinde fra ældre bronzealder under lup.

I en artikel i Berlingske fra den 25. marts fremgår det, at et forskerhold, ledet af Karin M. Frei, hvis forskning er støttet af Carlsbergfondets Semper Ardens-forskningsprogram, i sidste uge udtog de første prøver af kvindens hår, tænder og tøj. Karin Frei skal nu analysere disse prøver, og sammen med en række andre velbevarede egekistegrave fra bronzealderen udgør netop Skrydstrupkvinden fundamentet i et ambitiøst forskningsprojekt, ”Tales of Bronze Age Women”. Det er Nationalmuseets Karin Frei selv, der står bag projektet, og hun skal i de kommende år nærstudere velbevarede bronzealderkvinder og nuancere deres rolle i datidens samfund.

”Egekistegravene er rygraden i mit projekt, og takket være deres enestående bevaringsgrad kan analyseresultaterne blive så detaljerede og informative som med Egtvedpigen. Det er målet at undersøge flere kvinder for at afdække deres personhistorie og derved kvindens rolle i bronzealdersamfundet”, fortæller Karin Frei til Berlingske på dagen, hvor prøveudtagningerne er foretaget.

Karin Frei har forfinet strontiumisotopmetoden, så hun som den eneste forsker i verden også udfører disse analyser på hår, negle og tekstiler. Egtvedpigen blev gravlagt efter nordisk skik i en egekiste i en høj på Vejle-egnen en sommerdag i 1370 f.Kr. Karin Freis analyser af Egtvedpigens hår, negle, tænder og tøj viste imidlertid, at hun ikke stammer fra Vejle, men muligvis var hjemmehørende omkring Schwarzwald i Sydtyskland.

”Detaljegraden af viden om Egtvedpigen kom bag på os, og jeg håber på lignende resultater fra de kommende undersøgelser. Lige nu står Egtvedpigen lidt alene, så det er vigtigt at finde ud af, om der var andre lige så mobile bronzealderkvinder, som Egtvedpigen har vist sig at have været. Rejste for eksempel Skrydstrupkvinden ligeså meget og langt? Bronzealdersamfundet har jo vist sig meget dynamisk med langdistancehandel og internationale netværk, og det billede skal mit projekt være med til at nuancere - med særligt fokus på kvinderne”, påpeger Karin Frei.

Også museumsinspektør Flemming Kaul fra Nationalmuseet, der er ekspert i bronzealderen, og som også deltager i forskningsprojektet, ser det nye projekt som en mulighed for at udvide vores viden om perioden:

”Undersøgelserne af Egtvedpigen var spændende, men der er brug for flere resultater, før vi drager endelige konklusioner. I bronzealderen trådte visse kvinder tilsyneladende frem som mere end blot vedhæng til mændene. Egtvedpigen kom hertil langvejs fra - måske for at gifte sig med en lokal høvding eller måske i gæstevenskab, som vi kender det fra antikkens Grækenland og Homers Iliade.” ”Derfor vil flere resultater hjælpe os videre i tolkningsprocessen og forsøget på at definere disse kvinders rolle i bronzealderen”, siger Flemming Kaul.


Til oversigt