Til oversigt

Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker bag kæmpeopdagelse om neutronstjerner

Professor og leder af Dark Cosmology Center på Niels Bohr Institutet, Jens Hjorth, hvis forskning er støttet af Carlsbergfondet med en Semper Ardens-bevilling, står bag ny banebrydende astronomisk opdagelse. For første gang er det lykkedes at opfange tyngdebølger såvel som lys fra to neutronstjerner, der har kredset stadig tættere om hinanden for til sidst at kollidere. Opdagelsen er blandt andet publiceret i tidsskriftet Nature i går.

Den banebrydende opdagelse indleder en helt ny æra inden for astronomien, og den har stor betydning for forståelsen af, hvordan tunge grundstoffer som guld, platin og uran dannes.

Sammenstød mellem to neutronstjerner. Billede: ESO

Opdagelsen blev gjort den 17. august kl. 14.41 dansk tid, hvor forskere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet var klar, da de to neutronstjerner ramlede sammen. Specielt på forskningscenteret Dark Cosmology Centre (DARK) havde astrofysikerne håbet på, at de ville opleve sådan en begivenhed og få lejlighed til at rette teleskoper mod den såkaldte kilonova, som neutronstjernernes sammenstød resulterede i.

”Vi kunne se, at kilonovaen gik fra at være blå til at være rød. Det kan den kun, hvis der bliver dannet tunge grundstoffer. Det er altså i sammenstødet mellem neutronstjerner, vi har fået dannet de tungeste af de grundstoffer, vi har på Jorden i dag. Det er helt grundlæggende videnskab og vildt spændende,” udtaler professor Jens Hjorth, der leder DARK.

20 videnskabelige artikler publiceret

Siden har han sammen med omkring tyve forskere fra Niels Bohr Institutet været stærkt involveret i analysen af det kosmiske sammenstød. Deres arbejde har allerede resulteret i 20 videnskabelige artikler, der i går blev publiceret i tidsskrifter som Nature, Science og Astrophysical Journal Letters.

Opdagelsen kan ikke blot bidrage til at forklare, hvordan tunge grundstoffer dannes og spredes i galakserne. Den viser også vejen til en ny måde at bestemme afstanden til fjerne himmellegemer, for når astronomerne både har tyngdebølger og lys at gå efter, kan de måle de store afstande mere præcist. På baggrund af den målte afstand kan de desuden beregne, hvor hurtigt universet udvider sig.

Læs mere om opdagelsen på Niels Bohr Institutets hjemmeside

Her skabte det udkastede materiale en gigantisk, radioaktiv ildkugle, der udvidede sig med hastigheder på en femtedel af lysets – i omegnen af 60.000 kilometer i sekundet, svarende til halvanden gang rundt om Jorden på et enkelt sekund. I denne ildkugle blev store mængder tunge grundstoffer skabt i en mange tusinde grader varm suppe af neutroner.



Til oversigt