Til oversigt

Danske havforskere advarede imod salget af Dansk Vestindien

Havforskerne Johannes Schmidt (tv.) og Carl Ostenfeld (th.) i selskab med Østasiatisk Kompagnis direktør, Christian Schmiegelow, på Sankt Croix i 1914. To år senere førte de to forskere kampagne mod salget af De Dansk-Vestindiske Øer. (Foto: Carlsberg Arkiv)

Den prominente danske havforsker Johannes Schmidt, der var tæt knyttet til Carlsberg og leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske Afdeling fra 1910, var én blandt flere videnskabsfolk, som i årene op til salget af de vestindiske øer advokerede kraftigt for, at Danmark skulle beholde sin koloni i Caribien.

På fredag er det 100 år siden, at Danmark solgte de vestindiske øer St. Thomas, St. John og St. Croix til USA for knap 100 millioner kroner. Jubilæet markerer en skelsættende begivenhed i dansk historie og har atter fået debatten om Danmarks fortid som kolonimagt til at blusse op.

Nu om dage vil de færreste nok begræde, at Danmark opgav ævred som tropisk kolonimagt. Men dengang advarede en gruppe videnskabsfolk kraftigt imod, at Danmark opgav sin koloni i Caribien. En af dem var den prominente danske havforsker Johannes Schmidt. Det fremgår af historiker og lektor på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet Bo Poulsens nye bog ”Global Marine Science and Carlsberg - The Golden Connections of Johannes Schmidt.” Bogen er netop blevet antaget som doktorafhandling, som forsvares den 5. maj på Aalborg Universitet.

Læs også Bo Poulsens artikel "Professoren og Ålen"

Johannes Schmidt blev i 1916 indkaldt som ekspertvidne til den danske regerings Vestindiens-kommission. Her udtalte Schmidt blandt andet:

”I mange år har De Dansk-Vestindiske Øer været en frugtbar arbejdsplads for danske naturhistorikere (…) Denne position er på mange måder genstand for misundelse blandt andre skandinaviske videnskabsmænd.”

Patriotisme og jagten på ålens gydepladser

Bo Poulsen fortæller til videnskab.dk, at Johannes Schmidts interesse i Dansk Vestindien var tosidet.

”Dels er jeg ikke i tvivl om, at han var en oprigtigt patriotisk, konservativt indstillet person, som så Dansk Vestindien som en integreret del af det danske rige. Han sammenlignede salget af øerne med det at skære en legemsdel af kroppen,” siger Bo Poulsen til videnskab.dk. Han fortsætter:

”Og så er der den specifikke interesse, som fik ham ud til Caribien i første omgang. Nemlig hans drøm om at finde ålens gydepladser. Her kunne han bruge Dansk Vestindien som et brohoved til at foretage sine undersøgelser fra. Efterhånden stod det ham klart, at ålen måtte have sine gydepladser i Sargassohavet, som er et område på størrelse med Nordsøen, relativt tæt på De Vestindiske Øer.”

Udover Johannes Schmidt var flere forskerkolleger, der også var medlem af foreningen De Danske Atlanterhavsøer, også imod salget. Det gælder eksempelvis Eugen Warming, der internationalt regnes for en af grundlæggerne af økologi som videnskabeligt felt. Warming var professor i naturhistorie og et toneangivende medlem af Carlsbergfondets direktion. Botanikerne Frederik Kølpin Ravn, Carl Ostenfeld og Ove Paulsen, var også fortalere for, at Dansk Vestindien skulle forblive dansk. Dette var ellers i 1916 ikke nogen selvfølge blandt medlemmerne af De Danske Atlanterhavsøer, da flere af foreningens grundlæggere, ikke mindst rigets mægtigste erhvervsmand og grundlægger af ØK, H. N. Andersen, havde skiftet holdning til spørgsmålet siden 1902 og nu støttede et salg.

Bogen om Johannes Schmidt

Bogen ”Global Marine Science and Carlsberg - The Golden Connections of Johannes Schmidt” formidler Johannes Schmidts liv og arbejde, der blandt andet tæller 26 videnskabelige ekspeditioner. Bogen fortæller også om Schmidts forhold til de tre små øer i Vestindien, som tilsammen blot er på størrelse med Mors i Limfjorden. Carlsbergfondet har støttet både bogudgivelsen og det forskningsprojekt, der ligger til grund for Bo Poulsens doktorafhandling.

Læs artikel og interview med Bo Poulsen på videnskab.dk



Til oversigt