Danske udvandreres sprog kortlagt | Carlsbergfondet
Til oversigt

Danske udvandreres sprog kortlagt

I Argentina præparerer de æblekager, i Canada digger de kartofler. Carlsbergfondets Semper Ardens-forskningsprojekt ’Danske stemmer’ har kortlagt det danske sprogs udvikling blandt danske udvandrere og deres efterkommere i USA, Canada og Argentina.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet emigrerede i hundredtusindvis af eventyrlystne danskere til Nordamerika og Argentina for at begynde et nyt liv. Langt de fleste tog til USA, mens blot 13.000 danskere valgte at rejse til Argentina. Alle emigranterne havde dansk som modersmål, men hvad skete der egentlig med deres sprog, efter de havde slået sig ned i udlandet? Det kan forskerne fra projektet ”Danske stemmer” i USA og Argentina nu give et svar på:

”Langt de fleste af dem, der rejste til USA, opgav at tale dansk allerede i første eller anden generation. Det skyldes, at mange af dem, der tog afsted, var unge, ugifte mænd, som giftede sig ind i familier, hvor de havde andre modersmål. De bosatte sig af samme grund heller ikke i danskerkolonier, hvor de kunne holde de danske traditioner og det danske sprog ved lige”, forklarer sprogforsker og daglig leder af projektet Karoline Kühl fra Københavns Universitet.

I USA opgav udvandrerne altså hurtigt at tale dansk, fordi de boede for spredt til at kunne holde sproget ved lige. I Canada og især Argentina derimod holdt de fast i det danske sprog i tætte lokalsamfund.

”I Argentina og til dels i Canada ser det meget anderledes ud, for her samlede udvandrerne sig i små lokalsamfund, som ofte var centreret omkring den protestantiske kirke. Det gav dem et tæt sammenhold og et netværk, som gjorde det relevant at holde fast i dansk inden for familien, i kirken og i de forskellige foreninger. Det betyder, at vi stadig kan finde argentinere, som kan spore deres danske slægt fire eller fem generationer tilbage, og som stadig taler og forstår dansk på et imponerende niveau. Kun cirka en procent af deres ordforråd er spansk, når de taler med os,” siger Karoline Kühl.

Argentinadansk – dansk med spanske låneord

Forskerne har interviewet 130 dansktalende argentinere i løbet af projektet og har forsøgt at lave en karakteristik af det dansk, de taler. Det har dog vist sig at være svært, for argentinadansk tales på mange forskellige måder:

”Generelt kan man sige, at argentinadansk har et klart modersmålspræg over sig. Det lyder ikke som et sprog, der et blevet tillært i en sen alder, og det lyder heller ikke så gammeldags, som man måske kunne forvente. Men de mange år i Argentina har selvfølgelig sat sig spor i sproget, og der er mange spanske indlån, fx tager man muligvis til oculisten i stedet for øjenlægen og siger professor om en lærer”, fortæller Karoline Kühl.

Et andet gennemgående træk er, at spanske udsagnsord bliver gjort danske. Fx kan de sige præparere en æblekage i stedet for at lave en æblekage, som vi andre ville sige. Derudover laver de sammensatte ord, som ikke findes i standarddansk, men som faktisk følger reglerne for nye sammensætninger. Fx siger de ølfabrik i stedet for bryggeri og barnetid i stedet for barndom.

Kartoffelavlerdansk i New Denmark

Forskerne har også undersøgt New Denmark, der er en lille canadisk by, som blev grundlagt i 1872 af danske familier, der havde taget imod en invitation fra den canadiske regering om at komme og dyrke jorden. Kirken kom til at spille en stor rolle som samlingspunkt for udvandrerne, og i modsætning til de danskere, der bosatte sig i USA, blev de stort set alle sammen boende inden for det samme lille område. Det betød, at dansk blev holdt ved lige på en helt anden måde end i resten af Nordamerika.

Forskerne har 39 optagelser fra 1982 og 1998 af New Denmark-dansk. De optagede har stort set alle været beskæftiget inden for landbruget, særligt med kartoffelavl.

”Deres beskæftigelse inden for landbruget har smittet af på deres dansk, så man næsten kan tale om et kartoffelavlerdansk. Der er en række landbrugsord, som de har overtaget fra engelsk og fordansket: Fx siger de, at de rejser kartofler i stedet for at dyrke dem, som kommer af det engelske raise, og de digger kartofler op med en kartoffeldigger”, forklarer Karoline Kühl og uddyber:

”Det er interessant, at alle talerne bruger de her ord fuldstændig umarkeret, som vi kalder det, dvs. uden tøven eller pauser. Det tyder på, at det er en helt naturlig del af deres sprog, og at de selv opfatter det som rigsdansk. Endelig er der en del eksempler på det, vi kalder ’dybfryserdansk’, i deres sprog – altså udtryk, der er gået i glemmebogen herhjemme, men som udvandrerne har holdt fast i. Fx siger en del af dem kanske i stedet for måske”.

Dansk på retur i Argentina og Nordamerika

Både i New Denmark og i de dansk-argentinske samfund i Argentina er dansk på retur. Sproget bruges kun i meget begrænsede sammenhænge, og selv om børnene måske forstår en del dansk, lærer de det ikke længere, og de kan ikke bruge det aktivt.

"At dansk er på retur, hænger i høj grad sammen med, at de yngre generationer orienterer sig mod det omgivende samfund og flytter væk fra de små danske samfund for at uddanne sig på canadiske og argentinske skoler. Der spiller dansk ikke nogen rolle, og dansk vil sandsynligvis heller ikke spille nogen rolle i fremtiden i hverken Argentina eller New Denmark", slutter Karoline Kühl.

Om Danske stemmer i USA og Argentina

Forskerne bag ”Danske stemmer” i USA og Argentina har etableret en stor database af dansk talesprog fra Argentina, Canada og USA optaget mellem 1963 og 2015. Databasen indeholder optagelser af ca. 300 talere født mellem 1870 og 1971.

Klip fra optagelserne kan interesserede finde på det kort over Syd- og Nordamerika, som forskerne har lavet. Ud over at de er sprogligt interessante, rummer optagelserne også fascinerende historier om udvandring og pionertid. Det var et hårdt liv, som ventede mange af udvandrerne.

Gå til projektet hjemmeside og find lydklip m.m.

Læs også artikel af professor Frans Gregersen om projektet (in English)

Udover Carlsbergfondet har ’A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-KInney Møllers Fond til almene Formaal’ støttet ”Danske stemmer”. I alt har projektet modtaget bevillinger på godt 10 millioner kroner.




Til oversigt