Til oversigt

Det store nord i forandring

”Syvhundrede mennesker, hvis hele liv har været spundet sammen med isens, står tilbage og spørger sig selv, om fortællingen er ved at være slut”. Det fortæller professor og antropolog Kirsten Hastrup til Politiken. Hun har med stor kærlighed tegnet et levende helteportræt af et grønlandsk samfund og dets befolkning i bogværket Thule på tidens rand støttet af Carlsbergfondet. 


Kirsten Hastrup, professor i antropologi ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet

Avanersuaq betyder ”det store nord”. Det er det navn, lokalbefolkningen har givet området, der ikke bare omfatter byen Thule med 650 indbyggere, men derimod hele den nordvestlige del af Grønland. Det er i det store kolde nord, at den danske antropolog Kirsten Hastrup gennem snart ni år har haft sin arbejdsplads. 

Hun har taget hul på niende sæson med regelmæssige besøg i Grønland. Her taler hun med mennesker og holder øje med klimaforandringerne. 

Hvert år har Kirsten Hastrup i kortere eller længere perioder boet i Qaanaaq (Thule), hvor hun har besøgt fangerne og deres familier i de små bygder. Hun har fulgt med i hverdagen, lyttet, iagttaget, og aktivt taget del i dagene. Når hun bliver spurgt, hvorfor valget er faldet på Grønland, svarer hun: 

”På en eller anden måde har det altid ligget i kortene, at jeg skulle beskæftige mig med det nordlige område. Den oprindelige grund til, at jeg blev antropolog, var faktisk Grønland. Jeg ville være polarforsker”, fortæller den 67-årige Kirsten Hastrup, professor i antropologi ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, til Århus Stiftstidende. 

Respekteret omdømme

Igennem årene har den dygtige professor opnået talrige lærde titler og æresbevisninger, skrevet adskillige roste afhandlinger, bøger og artikler, men Kirsten Hastrup går ikke selv op i titler. At hun har et respekteret omdømme er dog ikke til at komme udenom, når det kommer til at hente penge hjem til forskningsprojekter. 

Således er hun med sit nye projekt ”The NOW Project: Living Resources and Human Societies around the North Water in the Thule Area, Greenland” fra juli 2014 blevet tildelt i alt 19 millioner kroner fra Carlsbergfondet og Veluxfonden. Det gør det muligt for hende at undersøge klimaforandringernes langsigtede betydning for de små fanger-samfund i Nordgrønland i et tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi, biologi og antropologi. 

Hendes første projekt i Thule, ”Waterworlds”, omhandlede resultaterne af klimaforandringer for mennesker og miljø rundt om på jordkloden. Projektet involverede 15 researchere på 15 forskellige steder i verden og indhentede i alt 22 millioner kroner i støtte fra European Research Council i de fem år, 2009-2014, som projektet løb. 

Usikkerhed og forandringer 

”Tilstandene har ændret sig meget i Arktis, og det er der mange årsager til, både klimatiske og politiske. Der er ingen tvivl om, at indlandsisen smelter hurtigere, og at havisen er meget mindre stabil og ligger kortere tid end før. Indlandsisen har været fangernes infrastruktur i årtusinder. De er kørt hen over den, og de har fanget sæler fra den. Der har altid været svingninger i klimaet, men nu går det kun én vej”, siger Kirsten Hastrup og påpeger, at hos fangerne er der ingen tvivl om de store forandringer i naturen: 

”De fanger mindre, kan ikke fodre deres hunde, og nogle bliver hægtet af fangsten. Det er hårde tider i nord, og de er bekymrede for fremtiden”, siger hun til Århus Stiftstidende og påpeger samtidig, at fangerne dog ikke lukker øjnene for, at der måske kan følge noget positivt med klimaforandringer såsom turister, hvis havet åbner sig.



Til oversigt