Til oversigt

HURRA: Videnskabernes Selskab fylder 275 år

”Et møde i Videnskabernes Selskab” af P.S. Krøyer

Carlsbergfondet ønsker Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab stort tillykke med 275-års fødselsdagen i dag. Siden Carlsbergfondet blev oprettet med et gavebrev til Videnskabernes Selskab fra J. C. Jacobsen i 1876, har der været tætte forbindelser mellem fondet og selskabet, som også har til huse i Carlsbergfondets domicil på Dantes Plads i København.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – i folkemunde Videnskabernes Selskab – blev stiftet i 1742 med Kong Christian VI's approbation som et "lærdt Societeet". Formålet med selskabet var at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Store danskere forskere som H. C. Ørsted, Niels Bohr, Aage Bohr, August Krogh, Ben Mottelson, Jens Chr. Skou samt filologen Johan Nicolai Madvig har været aktive medlemmer.

Stifter af Carlsberg, brygger J. C. Jacobsen, var hele livet igennem stærkt inspireret at videnskabens betydning og i 1876 stiftede han Carlsbergfondet med det formål dels at sikre Carlsbergs fremtidige ledelse, dels at fremme videnskaben i Danmark gennem støtte til naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning.

Gavebrev med vidtrækkende betydning

Den dag i dag har Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskabet en særlig tæt relation. Ikke kun ved, at selskabet i overensstemmelse med stifter Jacobsens oprindelige vilje stadig udvælger fondets fem bestyrelsesmedlemmer blandt selskabets medlemmer, men også i kraft af at Carlsbergfondet finansierer driften af Selskabet, der bor vederlagsfrit i Carlsbergfondets domicil.

”Jeg vil gerne på Carlsbergfondets vegne ønske Videnskabernes Selskab et stort tillykke med de 275 år. Selskabet har igennem nu 275 år været samlingssted for de fremmeste forskere i Danmark. Det var derfor ikke tilfældigt, at Carlsbergs stifter J.C. Jacobsen med det skelsættende ”Fundats- og Gavebrev af 25. september 1876” bad netop Videnskabernes Selskab stå for udnævnelse af fem fremragende videnskabsmænd til at lede den fond, nemlig Carlsbergfondet, som han ønskede skulle drive Carlsberg efter sin død. J. C. Jacobsenengagerende sig dybt i samfundet og var optaget af at fremme videnskabens rolle til gavn for høj som lav,” udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, der selv har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 1998. 

Jubilæumsfejring i dag

De 275 år fejres ved et offentligt arrangement i Den Sorte Diamant i eftermiddag kl. 13.30-16.15, hvor nogle af selskabets medlemmer - Kirsten Hastrup, Anja Boisen, Per Øhrgaard og Poul Nissen - holder foredrag om deres forskning.  Rap-kunstneren Per Vers afslutter med en Rap-Up.

Læs mere om jubilæumsarrangementet

Selskabets medlemmer er i aften inviteret til middag i Riddersalen på Christiansborg, hvor H.M. Dronningen og flere ministre også deltager.

Videnskabernes Selskab i dag

Videnskabernes Selskab har fra 1899 haft til huse i Carlsbergfondets bygning i ny-renæssancestil tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen og opført på Dantes Plads i det centrale København. Selskabets medlemsmøder finder sted hver anden torsdag i sæsonen i den store mødesal, der blandt andet prydes af det berømte maleri ”Et møde i Videnskabernes Selskab” af P.S. Krøyer.

Siden 2006 har selskabet bestået af et præsidium på syv personer valgt af og blandt medlemmerne: Præsident, to vicepræsidenter (som samtidig er klasseformænd), generalsekretær og kasserer (samme person), redaktør, samt en repræsentant for hver af klasserne.

I 1968 blev den første kvindelige danske forsker – lingvistikprofessor Eli Fischer-Jørgensen – valgt ind i selskabet. Kemiker og fysiker Marie Curie havde dog været udenlandsk medlem siden 1920. I dag er der ca. 35 procent kvindelige medlemmer. I 2011 stiftede selskabet Det Unge Akademi som en selvstændig enhed for 40 yngre, talentfulde forskere, der er medlem i fem år. Til Det Unge Akademi vælges der otte nye medlemmer hvert år.

I dag består Videnskabernes Selskab i alt af 263 danske forskere og 217 udenlandske forskere. Man kan ikke selv søge om optagelse i Videnskabernes Selskab, men hvert andet år vælges der ni nye forskere ind fra det naturvidenskabelige område, og hvert andet år vælges der seks nye forskere ind fra det humanistiske-samfundsvidenskabelige område.

Læs mere om Videnskabernes Selskab



Til oversigt