Carlsbergfondet
Til oversigt

Homers Kalydon opdaget

Air photo of the Kalydonian Artemis Laphria sanctuary (copyright C. Giatrakos).

Eksisterede byen Kalydon, som vi kender fra Homers digt Iliaden, i Bronzealderen? Selvom spørgsmålet har optaget arkæologer siden begyndelsen af det 20. århundrede, er det ikke lykkedes at fastslå det med sikkerhed. Nu viser ny forskning ved arkæolog Signe Barfoed imidlertid, at byen faktisk eksisterede i Bronzealderen, nærmere bestemt i den Mykenske periode, ca. 1600–1050 f.v.t.

Kalydon kan nu inkluderes i historieskrivningen om den græske bronzealder. Det slår arkæolog Signe Barfoed fast på baggrund af studier af udgravningsdagbøger og arkæologiske fund fra den nordvestgræske by. Resultaterne er kommet til veje på baggrund af flere måneders studier i Athens National Arkæologiske Museum, hvor fundene fra tidligere dansk-græske udgravninger i Kalydons Artemis-helligdom i dag opbevares.

”Iliaden antages at være nedskrevet i den tidlige jernalder, engang omkring 750-700 f.Kr. Dog er forskere nu enige om, at Homer beskriver begivenheder, der fandt sted i den græske bronzealderperiode. Det er imidlertid først nu, at denne tidlige periode kan dokumenteres, selvom arkæologer altid har håbet på at finde beviser for bronzealderaktivitet i Kalydon,” fortæller Signe Barfoed, hvis forskning er blevet muliggjort af et Internationaliseringsstipendium fra Carlsbergfondet.

Keramik, ravperle og slibesten undersøgt

Fundene, som Signe Barfoed har nærstuderet, tæller blandt andet keramiske kopper og blandingskar. Disse fungerede antagelig som et bespisningssæt, der kan dateres til den Mykenske periode eller den græske Bronzealder. Ved at konsultere udgravningsdagbøgerne, der blev skrevet under udgravningerne, har det præcise fundsted af keramikken kunnet identificeres. Keramikken er fundet nær to mure, der sandsynligvis er fra en såkaldt ”megaron”-bygning. Det vil sige en spisesal, som den lokale hersker brugte, når han skulle bespise vigtige gæster.

Signe Barfoed har også undersøgt en ravperle fra en fibula, som er en sikkerhedsnål til beklædningsgenstande, og en slibesten til slibning af sværd og knive. Begge dele dokumenterer hverdagen i Kalydon. Opdagelsen af ​​en grav, der daterer sig til bronzealderen i nærheden af ​​den nærliggende Evinos-flod, understøtter yderligere eksistensen af ​​en bronzealderbosættelse i området.

Tidligere udforskning af Kalydon

De arkæologiske udforskninger af det antikke Kalydon begyndte i 1926 og fokuserede på at opdage og udgrave Artemis Laphria-helligdommen. Arbejdet var et dansk-græsk samarbejde mellem den daværende direktør for Ny Carlsberg Glyptotek i København, Frederik Poulsen, og den berømte græske arkæolog Konstantinos Rhomaios. Flere bøger om helligdommens arkitektur og topografi blev efterfølgende publiceret, men keramikken og de mindre fund, der blev gjort, blev aldrig undersøgt og publiceret.

Det var ellers planen, at Poulsen skulle foretage studier af fundene fra udgravningerne i Artemis Laphria-helligdommen, men det lykkedes ham ikke at afslutte arbejdet før sin død i 1950. Fundene blev efter udgravningerne afsendt i trækasser til det arkæologiske museum i Athen, hvortil Signe Barfoed altså først for nylig har fået adgang.

Læs Signe Barfoeds artikel ’Homer’s Kalydon discovered’ om sit forskningsprojekt ”Rediscovering Artemis. A comprehensive re-examination of the Artemis Laphria Sanctuary in Kalydon, Aitolia” (in English)


Til oversigt