Carlsbergfondet
Til oversigt

Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Foto: Sigrid Nygaard

I dag udkommer en ny, lille bog om udfordringerne ved at leve i en digitaliseret verden. Bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?” indkredser og diagnosticerer de digitale børnesygdomme, som vi alle bekæmpe med, for at de ikke skal sætte sig som kroniske lidelser.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. ’Digital dannelse’ er et af tidens buzzwords – men der er langt fra enighed om, hvad det betyder at være digitalt dannet.

Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker Vincent F. Hendricks har nu sammen med Camilla Mehlsen fra forskningsprojektet ”Digital (Ud)Dannelse - D.U.D.E.” skrevet en bog om, hvordan vi bedst lever med udfordringerne i den nye digitale virkelighed.

Bogen ser på det digitale livs implikationer, der er vokset massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi kigger i skærme som aldrig før og taler om udfordringerne ved den nye virkelighed over middagsbordet. Vi diskuterer udfordringerne i medierne. Men hvordan bliver vi selv digitalt dannede?

I bogen diagnosticerer Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser.

Bogen, der er på 88 sider, udkommer i dag på Informations Forlag.

Læs mere om bogen




Til oversigt