Til oversigt

INDSPARK: Nye innovative partnerskaber ønskes

Hvis vi vil nå FN’s 17 verdensmål inden 2030 og opfylde ambitionerne i Paris-aftalen, er nye innovative partnerskaber nødvendige, for de vil blive den drivende kraft bag opfyldelsen af målene. Først når vi samarbejder, kan vi forandre verden i en mere bæredygtig retning. Sådan lyder det i et INDSPARK fra bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, professor Flemming Besenbacher, i dagens Berlingske.

Et af de store spørgsmål forud COP23 i Bonn i sidste uge var amerikanernes tilgang til klimatopmødet.

Heldigvis er der to år efter den historiske Paris-aftale opmuntrende tegn på fremskridt, og de kommer først og fremmest fra erhvervslivet, der har indset, at en succesfuld forretningsstrategi kræver fokus på de tre nye P’er - Profit, People/Purpose, Planet. Til alles glæde blev der vedtaget en stribe ambitiøse forpligtelser under COP23.

Europa er også med, og indtil videre er tre europæiske virksomheder, British Telecom, Tesco og Carlsberg Gruppen ifølge rådgivningsvirksomheden Carbon Trust nu mere ambitiøse end Parisaftalens ambition om, at kloden skal holde den globale opvarmning under 2°C. Hos Carlsberg begyndte den store omstilling i sidste uge, da vores Falkenberg-bryggeri i Sverige konverterede til fuldt vedvarende energikilder.

De har bl.a. fokus på arbejdskraft, uddannelse og forskning, produktionen efterhånden styres af internetforbundne kommunikations- og styringskomponenter. Nogle af de alvorlige klimaspørgsmål, vi prøver at imødekomme, vil derfor blive besvaret af udviklingen. Men det er ikke nok, hvis vi vil nå FN’s 17 verdensmål inden 2030 og opfylde ambitionerne i Paris aftalen.

Nye innovative partnerskaber er nødvendige, og de vil blive den drivende kraft bag verdensmålenes opfyldelse. Først når vi samarbejder, begynder tingene at rykke, så verden kan forandre sig i en mere bæredygtig retning for Planetens skyld.

Læs hele indsparket i Berlingske her



Til oversigt