Kronik: Ny fondsmodel baner vej for nye fonde | Carlsbergfondet
Til oversigt

Kronik: Ny fondsmodel baner vej for nye fonde

Med Pinsepakkens vedtagelse i 1998 fjernede man muligheden for at kunne overdrage sin virksomhed ved arv til en erhvervsdrivende fond med såkaldt skattemæssig succession. Med andre ord forsvandt muligheden for, at en person kunne overdrage sit livsværk uden en markant avancebeskatning på 42 pct.

Kronik af Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet; Hanne Søgaard Hansen, Plesner; Knud T. Martens, DFF-Fonden; Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet og Steen Thomsen, Copenhagen Business School. Bragt i Børsen 27. juni 2018.

Konsekvensen har måske ikke så overraskende været, at der siden da ikke er overdraget nogen rigtig store virksomheder til erhvervsdrivende fonde. Det er et problem for Danmark.

Erhvervsdrivende fonde spiller nemlig en væsentlig rolle i det danske samfund både qua deres filantropiske uddelinger og deres store betydning for dansk erhvervsliv. De danske erhvervsdrivende fonde uddelte i 2016 10 mia. kr. til almennyttige formål inden for forskning, kunst, kultur mv. De fondsejede eller fondskontrollerede selskaber tegner sig for hovedparten af børsværdien og forskningsindsatsen i dansk erhvervsliv. En lang række af de største virksomheder i Danmark (Novo Nordisk, A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Grundfos, Lundbeck, Danfoss, m.fl.) har en erhvervsdrivende fond som ejer. Uden de erhvervsdrivende fonde var Danmark formentlig et ubetydeligt filialland for multinationale virksomheder.

Et forskningsprojekt fra Copenhagen Business School har påvist, at den danske model for erhvervsdrivende fonde har en lang række styrker såsom langsigtethed og samfundsansvar.  Virksomheder ejet eller kontrolleret af en fond er ikke til salg, og det er årsagen til, at en lang række af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv fortsat er på danske hænder og ikke er solgt til en udenlandsk konkurrent eller kapitalfond. Fondene bidrager endvidere med arbejdspladser, investeringer og stabilitet, idet de tænker langsigtet i forhold til deres virksomheder. Endelig bidrager de erhvervsdrivende fonde med skattebetalinger gennem såvel deres selskaber som fondene selv.

Pinsepakken var altså en beklagelig politisk fejl. Derfor var det positivt, da en bred forligskreds i Folketinget bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vedtog Vækstplan DK i 2013, som bl.a. havde til formål igen at gøre det attraktivt at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Udkommet var en tværministerielt udarbejdet rapport i 2015, som desværre ikke indeholdt skitsen til en attraktiv model. Det erkendte man og gav derfor en bredt sammensat arbejdsgruppe, i hvilken disse skribenter udgjorde de eksterne medlemmer, mulighed for at udarbejde et nyt forslag. Rapporten, der bærer navnet ”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde”, blev offentliggjort i går.

I rapporten foreslår arbejdsgruppen, at overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond ikke skal udløse skat eller afgift. I stedet opgøres og indefryses en avanceskat til, når og hvis fonden selv måtte afstå aktierne en dag eller modtager udbytter fra dens underliggende virksomhed(er). En sådan løsning er attraktiv, idet den ikke vil dræne nødvendig likviditet fra virksomheden. Den udskudte skat forrentes indtil tilbagebetaling for at sikre statens provenu.

Så længe der er en indefrossen skat, skal fonden afdrage med 22 pct. af aktieudbytter fra den overdragede virksomhed, hvorved den indefrosne skat nedbringes. Fonden vil imidlertid kunne fradrage almennyttige og almenvelgørende uddelinger samtidig med, at den indefrosne skat nedbringes. Derved tilskyndes fonden til at foretage almennyttige uddelinger til gavn for det danske samfund i takt med, at den modtager aktieudbytter.

Det er vores opfattelse, at vi med rapporten har fundet en attraktiv model, der vil kunne danne grundlag for, at der fremover på ny vil blive overdraget virksomheder til danske erhvervsdrivende fonde. Der er dog ikke tale om, at fondsmodellen subsidieres, da stifter fortsat skal give afkald på sin formue, og der skal også stadig betales skat i forbindelse med stiftelsen. Derfor skal vi ikke vente en bølge af nye erhvervsdrivende fonde. Men vores forslag vil gøre det mere økonomisk overkommeligt at stifte en erhvervsdrivende fond for den stifter, der sætter hensynet til virksomheden over hensynet til sin privatøkonomi.

Erhvervsdrivende fonde sikrer stabilitet i en hastigt foranderlig verden, og vi har brug for et stærkt erhvervsliv til gavn for hele det danske samfund. Nye erhvervsdrivende fonde er en vigtig brik i denne mission.

Læs arbejdsgruppens rapport på Skatteministeriets hjemmeside




Til oversigt