Til oversigt

Luftfotos afdækker gemte forhistoriske bysamfund

Foto: The Danish-German Jerash Northwest Quarter Project.

Arkæologer har rekonstrueret de forhistoriske bysamfund i Jerash i Jordan ved hjælp af historiske kilder og avanceret luftfotografi. Carlsbergfondet har gennem projektet ”Keramik i kontekst” finansieret den del af forskningen, som har banet vejen for meget præcise dateringer af keramik-fund.

Hvordan får man på århundreders afstand skabt et billede af forhistoriske byer, der ikke længere findes? Carlsbergfondets forsker, professor og leder af Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet), Rubina Raja, har sammen med danske og tyske forskerkolleger fundet en vej til at kortlægge udviklingen af den berømte forhistoriske Dekapolis-by Jerash i Jordan med ekstrem præcision.

Ved at sammenholde arkæologiske fund, historiske afbildninger, state-of-the-art luftfotografi og moderne luftscanninger har forskerne kunnet rekonstruere landskabet samt de arkæologiske artefakter, som ikke længere er synlige grundet de seneste mange århundreders forandringer. Det gælder forsvundne monumenter som eksempelvis akvædukter og vandledninger, der endnu ikke er blevet arkæologisk registreret. Fundene indikerer blandt andet, at vandforvaltningen i Jerash, oldtidens Gerasa, undergik gevaldige forandringer over tid som følge af ændrede bosættelsesmønstre samt måder af forvalte oplandet på.

”For eksempel kan vi se, at måden, hvorpå man forvaltede vand i oplandet omkring Jerash, ændrede sig dramatisk over tid, og at forandringerne formentlig skyldtes klimatiske faktorer. Sådanne forandringer bliver ofte tilskrevet det 8. århundrede efter vor tidsregning; en følge af det altødelæggende jordskælv. Vores data indikerer derimod, at forandringerne allerede var undervejs flere århundreder tidligere end hidtil antaget,” siger Rubina Raja.

Ødelagt af jordskælv

Jerash var en vigtig by i Det Byzantinske Rige, indtil byen blev tilintetgjort af et altødelæggende jordskælv i år 749. Den forhistoriske by dækkede et areal på omtrent 90 hektar omgivet af mere end 4 kilometer bymur. Og den husede fantastiske monumenter og strukturer, der vidner om et levende byliv påvirket af mange kulturer gennem adskillige århundreder. Efter jordskælvet svandt livet i byen ind, og først i den tidlige islamiske periode (der begyndte i det 12. århundrede) bosatte folk sig igen i Jerash i større udstrækning.

Mange europæiske rejsende besøgte lokationen i det 19. og 20. århundrede, og adskillige beskrivelser af mange forsvundne monumenter findes i rejsebeskrivelserne. De første store udgravninger i Jerash blev dog foretaget så sent som i 1920'erne og 1930'erne, og siden da har flere forsknings- og udgravningshold arbejdet i Jerash. Trods det er store dele af byen stadig arkæologisk uudforsket og i dag truet af destruering, plyndring og moderne udvikling omkring lokationen.

Fra arkæologiske fund til LiDar-datasæt

I 2011 etablerede Rubina Raja og kolleger det dansk-tyske forskerteam kaldet 'Danish-German Jerash Northwest Quarter Project', og lige fra dag ét blev de forundrede over adskillige af de arkæologiske fund i Jerash. De fandt kæmpestore vandcisterner, der var lukket, hvilket indikerer urbant forfald eller i hvert fald væsentlige ændringer i forvaltningen af offentligt arbejde. Samtidig blomstrede den hjemlige bosættelse i løbet af sen-antikken og de tidlige islamiske perioder. Blomstringen viser sig også i den enorme lokale keramikproduktion, som projektet undersøger i regi af det kollektive forskningsprojekt ”Keramik i Kontekst” finansieret af Carlsbergfondet.

Ifølge forskerne tydede de arkæologiske fund på, at afgørende forandringer fandt sted i landskabet omkring Jerash i det 5. til 8. århundrede efter vor tidsregning. Men det kunne ikke dokumenteres udelukkende gennem de udgravede fund. Forskerne købte derfor tilgængelige LiDar-datasæt og begyndte at indsamle historiske fotografier fra de forløbne 100 år. Det lykkedes også at få fat i satellitbilleder, der dokumenterer Jerash' moderne udvikling. Og hermed var vejen banet for en hidtil uset præcis rekonstruktion af et forhistoriske miljø.

Læs hele artiklen ”Gemte forhistoriske bysamfund er afdækket ved hjælp af billeder fra oven” i Forskerzonen på videnskab.dk



Til oversigt