Til oversigt

Ny bog kortlægger hidtil ukendt magtkamp mellem Danmark og USA

Danmark og USA's kamp om Grønland efter anden verdenskrig var hårdere end først antaget. Det fastslår et nyt internationalt forskningsprojekt, som Carlsbergfondet har ydet støtte til. 

”Der mangler ikke intriger i den historie”. Sådan siger Kristine Harper, lektor på Florida State Universitet, om den magtkamp om Grønland, der fandt sted mellem Danmark og USA efter anden verdenskrig. Kristine Harper var en af forskerne på det treårige ”Exploring Greenland”-projekt, som er støttet af Carlsbergfondet.

Forskningsprojektet udmundede sidste år i bogen Exploring Greenland: Cold War Science and Technology on Ice

Læs mere

En verdenskrig skabte mulighed for magt

Ifølge forskerne på projektet blev USA's interesse i Grønland vakt allerede under Anden Verdenskrig, på grund af landets strategisk vigtige placering mellem USA og Europa. I denne periode var Danmark som bekendt under tysk besættelse, hvilket betød, at amerikanerne uden større besværligheder kunne få adgang til det lille land mellem Atlanterhavet og Ishavet.

Der gik således ikke mange minutter fra de tyske tropper indtog dansk jord, til præsident Roosevelt sendte militær beskyttelse og varer til Grønland. Faktisk skete det hele på én og samme dag, d. 9. april 1940.

USA stoppede dog ikke ved rationer og militært forsvar. Amerikanerne udvidede gradvist deres tilstedeværelse i Grønland ved at opføre militærbaser, researchcentre, landingsbaner og vejrstationer. I 1944 opholdt ikke mindre end 6000 amerikanske militærfolk og civile sig således på grønlandsk jord.

Krigens afslutning fik dog ikke USA til at rykke teltpælene op og vende snuden hjem mod vest.

100 millioner dollars? Nej tak!

Den ulmende trussel fra Sovjet, sat sammen med smeltende is i Atlanterhavet gjorde, at Grønlands placering fortsat var relevant for USA efter 1945. Ifølge forskerne frygtede amerikanerne, at temperaturstigningerne kunne bane vej for nye sovjetiske skibsveje, militære operationer og industrier, og de satsede derfor på at få Danmark til at sælge Grønland til sig.

Danmark var dog ikke til at lokke. Heller ikke, da den amerikanske udenrigsminister tilbød 100 millioner dollars for landet.

”Den danske regering var chokeret over USA’s interesse. De var ikke på det tidspunkt klar over, at amerikanerne havde en så stor interesse i Grønland”, siger Matthias Heymann, lektor ved Institut for Matematik på Aarhus Universitet og ankermand på projektet.

USA fik dog lov til at have udvalgte militære baser i afgrænsede områder, hvis de anerkendte dansk suverænitet i Grønland. Historien viser dog, at amerikanerne ikke ligefrem overholdt den aftale; det uautoriserede byggeri af Camp Century er et eksempel på dette. 

På trods af, at interessen i at kontrollere grønlandsk jord mindskedes i løbet af 1960’erne, og at Grønland desuden fik hjemmestyre i 1979, er USA stadig til stede i landet.

”Det er stadig et ’flyover point’ og et sted, hvor USA's militær lytter og holder øje”, slår Kristine Harper fast.

Læs den fulde historie i Science Nordic (engelsk)



Til oversigt