Til oversigt

Ny bog: Den Kolde Krig fik klimaforskningen ind i varmen

Det grønlandske flag vejrer over indlandsisen. Området var kardinalpunkt for forskning under den kolde krig. Photo: Annette Fuglsang, Scanpix

Et internationalt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet ligger til grund for ny bog om, hvordan forskning i klimaforandringer startede og udviklede sig.

Artiklen er baseret på en artikel bragt I Science Nordic. Læs den fulde historie her (engelsk)

Nogen tror måske, at fokusset på konsekvenserne ved stigende varmegrader, forsvindende Indlandsis og huller i ozonlaget er noget relativt moderne. Og nogen vil måske gå så langt som til at kalde emnet et ”modefænomen”. 

Men faktisk skal historiebogen bladres helt tilbage til i 1947, til et hemmeligt mødelokale i Pentagon, hvis man vil finde ud af, hvad der skød forskningen i klimaforandringer i gang. Dette slår bogen Exploring Greenland: Cold War Science and Technology on Ice, som udkom sidste år, fast. Bogen er et resultat af et treårigt internationalt forskningsprojekt, som Carlsbergfondet har ydet støtte til.

Læs mere om forskningsprojektet

Når storpolitik bliver til forskning

Kort fra 1952, der viser Grønlands centrale placering som fremskudt luftbase for amerikanske bombefly, der angriber mål i Sovjetunionen og Europa. Foto: Life Magazine.

Hvad var det så, der skete under det møde i 1947, som havde så stor betydning for klimaforskningen?

Ifølge bogens forfattere mødtes ledende amerikanske militærfolk med top-klimaforskere for at diskutere USA’s position i det arktiske område. Bekymringen var, om kombinationen af Sovjetunionens flerårige forskningstilstedeværelse i Grønland og stigende temperaturer i Nordpolen ville true amerikanernes magtposition.

Forskerne nikkede i enighed: Hvis temperaturstigningen i Nordpolen fortsatte, ville de sovjetiske havne, som førte ind i det arktiske hav, blive isfri i længere tid. Og dette kunne ultimativt betyde nye sovjetiske skibsveje, industrier og militære operationer.

”Dette møde er udløseren for udvidelsen af alle grene af miljø- og fysikforskning. Alle disse forskningsområder er vitale for udviklingen af våbensystemer, kommunikation og vejrudsigter. Dermed ikke sagt, at der ikke fandtes en bredere interesse for konsekvenserne ved klimaforandringer, men pengene til at gennemføre forskningen kommer fra det faktum, at det har indflydelse på den nationale sikkerhed”, siger Ron Doel, som er lektor i historie på Florida State universitet og medforfatter til bogen.  

Et betydningsfuldt møde

Selvom metoderne til at undersøge klimaforandringer har udviklet sig betydeligt siden den kolde krig, er der ingen tvivl om, at de prioriteringer af forskning, som blev til den dag i 1947, har været uvurderlige for nutidens klimaforskning.

”Den tidlige del af den kolde krig var i høj grad med til at etablere gode data. Vores viden, eller nutidens vidensgrundlag, ville være mere begrænset [uden dem]”, siger Matthias Heymann, lektor hos Institut for Matematik på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen.

Læs den fulde historie på Science Nordic (engelsk)



Til oversigt