Ny forskning: Jo flere søskende, jo ringere uddannelse | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny forskning: Jo flere søskende, jo ringere uddannelse

Jo mere fertile forældre - og dermed jo flere søskende - des ringere uddannelse i børneflokken. Sådan var forholdene i England under den industrielle revolution. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet, som for nylig blev publiceret i det anerkendte tidsskrift The Economic Journal.

Adjunkt ved Københavns Universitet Marc Klemp har sammen med Jacob Weisdorf, professor ved Syddansk Universitet, benyttet et omfattende historisk datamateriale baseret på engelske kirkebøger til at undersøge effekten af forældres fertilitet på antallet af børn og deres uddannelsesniveau. 

Forskningen, der er blevet gennemført på baggrund af bl.a. bevilling til forskningsophold ved internationale universiteter, viser, at ét ekstra barn i gennemsnit medførte en reduktion i børnenes skrivefærdighed, deres chance for at blive faglært samt deres mulighed for at opnå et indkomstmæssigt godt erhverv.

Læs den fulde artikel (Open Access) ‘Fecundity, Fertility and the Formation of Human Capital’

Forskningen er baseret på idéen om, at forældre må veje kvantiteten af afkom op mod kvaliteten, en afvejning som også spiller en vigtig rolle i biologiens verden på tværs af både dyr og planter. Forskernes hypotese var, at en større børneflok medfører færre ressourcer til hvert enkelt barns uddannelse, navnlig i samfund, hvor forældrene selv afholder udgifterne til børnenes uddannelse. 

En sådan sammenhæng anses af forskere at have spillet en central rolle for dannelsen af industrisamfundet og den dertil hørende overgang fra store til små familier. Men sammenhængen er aldrig tidligere blevet dokumenteret for den industrielle revolutions vugge i England.

Værst for nederste samfundslag

Som et særligt redskab til at vurdere effekten af ekstra søskende benyttede forskerne et mål for forældrenes fertilitet, dvs. deres biologiske kapacitet for reproduktion. Dette mål blev anslået ud fra ventetiden fra forældrenes vielse til tidspunktet for deres første fødsel. 

Den gennemsnitlige familie i England omkring den industrielle revolution (med ca. 5 børn) var langt større end den er i dag (med ca. 2 børn), og forældrenes fertilitet spillede derfor en betydelig rolle for den endelige familiestørrelse. Samtidig havde forældrene kun ringe indflydelse på deres egen fertilitet. 

Ved at isolere den del af variationen i familiestørrelse, som kan henføres til fertiliteten og som dermed kan antages at være utilsigtet, var forskerne i stand til at afdække den direkte effekt af fertilitet og familiestørrelse på uddannelse.

Forskerne undersøgte også, hvorvidt effekten af en ekstra søskende varierede på tværs af samfundslag. Resultaterne viste, at den negative effekt af en ekstra søskende var langt større for de nederste samfundsklasser end blandt mere velstående familier.




Til oversigt