Til oversigt

Ny forskning i Carlsbergs brug af historien

Professor Majken Schultz fra Copenhagen Business School har sammen med professor Mary Jo Hatch undersøgt, hvordan  Carlsberg har genoplivet og brugt det gamle ”Semper Ardens”-motto som inspiration til nytænkning. 

Forskningen er publiceret i det højt ansete tidsskrift Administrative Science Quarterly.

Læs Copenhagen Business Schools nyhed

Majken Schultz og Mary Jo Hatch har undersøgt de processer, som en virksomhed gennemlever, når den falder over og inspireres af sin historie til at skabe fornyelse. Mere præcist handler den om Carlsbergs revitalisering af stifter Carl Jacobsens yndlingsmotto ’Semper Ardens’ (altid brændende), som den globale bryggerivirksomhed begyndte at komme på nye flasker som specialøl i 90erne. Motto’et blev genopdaget igen et årti senere i 2009, da Carlsberg skulle reformulere sin identitet efter bryggeriet’s store opkøb i hvad der blev kaldt The Group Stand: Thirst for Great.

”Carlsberg har vist historiens kraft til at skabe fornyelse og engagement hos både medarbejdere og kunder. Casen er særlig interessant, fordi den fokuserer på autentisk brug af historien i modsætning til ren og skær manipulation i branding og identitetsskabelse”, siger Majken Schultz.

Ifølge Majken Schultz skriver artiklen sig ind i en aktuel debat om, hvordan virksomheder kan bruge deres historie til at forny sig selv. I en tid, hvor mange ledere opfatter historien som en død ressource, der ikke kan ændres, så viser studiet, at historien kan være en aktiv ressource, der kan inspirere til nyudvikling og nytænkning.

”Brugen af historien er særlig vigtig i en verden, der konstant er under forandring. Den skaber en oplevelse af kontinuitet hos medarbejderne og giver dem mulighed for at se sig selv som en del af en større fortælling. Mange af de involverede oplevede, at de var med til at realisere grundlæggernes ambitioner for Carlsberg, selv om deres handlinger i sig selv var små i den store virksomhed. Den motiverende kraft i historien er enorm”, siger Majken Schultz.

Carlsberg har bidraget til forskningen gennem et tæt samarbejde med forskerteamet. Projektet har været finansieret af Tuborgfondet.

Forskningen er publiceret i Administrative Science Quarterly  og har titlen "Towards a Theory of Using History Authentically: Historicizing in the Carlsberg Group."

Læs artiklens abstract



Til oversigt