Carlsbergfondet
Til oversigt

Planters højde stiger i takt med opvarmningen i Arktis

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.

Den arktiske tundras lavt voksende buske og græsarter er på vej til at blive trængt tilbage af højere plantearter, som spreder sig ind over tundraen. Det viser ny forskning ved bl.a. lektor Signe Normand fra Aarhus Universitet, der har et ”Distinguished Fellowship” fra Carlsbergfondet. Forskningen er i dag publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Signe Normand måler højde af purpur-stenbræk i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.

Tundraplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget i takt med stigende temperaturer de sidste tre årtier. Det kan være med til at sætte ekstra fart i den globale opvarmning, vurderer forskerne i en ny videnskabelig artikel i Nature i dag.

Tendensen er den samme i hele Arktis: Gennemsnitshøjden for planterne på tundraen stiger, og årsagen er global opvarmning. Det viser resultaterne af den hidtil største videnskabelige undersøgelse af, hvordan den globale opvarmning påvirker plantelivet i Arktis. I det store forskningsprojekt har 130 forskere, heriblandt flere fra Danmark, analyseret 30 års data om plantelivet på 117 steder, de fleste i Alaska, Canada, Island, Skandinavien og Sibirien.

Høje planter bidrager til højere temperaturer

Op mod halvdelen af alt det kulstof, som er bundet i jorden verden over, ligger dybfrosset under tundraen. Hvis det tør op, vil tundraen frigive enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren - og hermed sætte ekstra fart i den globale opvarmning. I forvejen er Arktis et af de steder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst. I løbet af de 30 år er temperaturerne i Arktis steget med ca. 1 grad Celsius om sommeren og 1,5 grader om vinteren.

De højere planter kan bidrage til øget optøning af permafrosten og dermed i sig selv få stor betydning for det fremtidige klima. Jo højere planterne er, des mere kan de potentielt øge jordtemperaturen i tundraen og bidrage til at smelte permafrosten. De højere planter kan dog også medvirke til at modvirke den globale opvarmning, idet de skygger bedre for solen om sommeren, og de optager mere CO2, om end denne effekt betragtes som minimal.

Jordens fugtighed vigtig

Undersøgelsen bygger på mere end 56.000 målinger af syv forskellige egenskaber, men det er kun planternes højde, der entydigt er øget med den højere temperatur. Seks andre egenskaber, som f.eks. bladenes areal, kvælstofindhold og tørvægt, har ikke vist nogen ensartet ændring i de sidste 30 år. Variation i disse egenskaber styres i høj grad af jordbundens fugtighed.

”Når vi undersøger variationen i de andre egenskaber fra sted til sted finder vi, at jordens fugtighed er meget vigtig for at forstå, hvordan planternes egenskaber ændres med temperatur. Så fremtidige ændringer i disse egenskaber afhænger af graden af fugt. Hvis der er vådt, bliver bladene meget større, lige som kvælstofindholdet stiger, mens tørvægten pr. bladareal falder. Og det er ikke lige meget. Disse egenskaber påvirker forskellige økosystem-funktioner som f.eks. omsætningen og kulstofindholdet i jorden,” siger Signe Normand.

Læs mere om studiet på Aarhus Universitets hjemmeside

Læs artiklen ”Plant functional trait change across a warming tundra biome” i Nature her

Kontakt

Lektor Signe Normand

Institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet

Aarhus Universitet

Mail: signe.normand@bios.au.dk
Mobil +45 23 71 80 09



Til oversigt