Til oversigt

Red verdenskulturarven mens tid er

Hvis man skal forhindre, at verdens kulturarv går tabt for evigt i verdens brændpunkter, må man sætte ind med det samme. Sådan lyder budskabet i dagens Politiken fra en af Carlsbergfondets prominente forskere Rubina Raja, der er professor i klassisk arkæologi og leder af Center for Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet.

Den lange borgerkrig i Syrien har ikke bare kostet hundredetusindevis af menneskeliv og sendt millioner på flugt. Den har også betydet ødelæggelse af en ufattelig mængde ældgammel kulturarv. I mange tilfælde kultur, som er tabt for bestandigt, fordi det aldrig er blevet dokumenteret.

Seneste eksempel på destruktionen af kulturarv kom for få dage siden, da IS forårsagede omfattende ødelæggelser af den berømte Tetrapylon og det romerske teater i Palmyra, som er på Unesco's Verdensarvliste.

”De store ødelæggelser i Syrien og Palmyra understreger vigtigheden af, at man sætter tidligt ind, når det kommer til at beskytte verdens kulturarv. Det bør ideelt set ske i et samarbejde mellem staternes antikvitetsvæsen og udenlandske forskere og institutioner, der beskæftiger sig med kulturarvsbeskyttelse og præventive tiltag såsom Unesco. Det hjælper ikke meget at sætte ind, når skaden først er sket, eller den er godt undervejs," siger Rubina Raja i et interview i Politiken i dag.

Læs også Rubina Rajas forskningsartikel "Danske Pionerer i Palmyra"

Portrætter genskabes og restaureres

Med økonomisk støtte fra Carlsbergfondet har Rubina Raja siden 2011 ledet et lille dansk forskerhold, der har dokumenteret og kategoriseret store internationale samlinger af palmyrensk kultur. For eksempel samlingen af portrætter og skulpturer på Ny Carlsberg Glyptotek, som er en af verdens største. Palmyra Portræt-projektet indeholder nu mere end 3.000 portrætter fra Palmyra. Hundredvis af disse portrætter er nu gået tabt under krigen i Syrien og kan kun ses, fordi Rubina Raja og hendes kollegaer har dokumenteret og samlet dem.

”Arbejdet med Palmyra Portræt Projektet begyndte, før borgerkrigen brød ud. Fordi vi har dokumenteret en del af de portrætter og skulpturer, der befandt sig i Palmyra før IS, den syriske hær og andres plyndringer og ødelæggelser, kan vi, når borgerkrigen er slut, både få et overblik over, hvad der er gået tabt, og bidrage til at genskabe og restaurere de gravsteder og monumenter, der er blevet vandaliseret", siger Rubina.

Selv om det danske forskerhold var tidligt ude med deres forskningsprojekt, så er der formentlig stadig en masse syrisk kulturarv, som aldrig vil kunne undersøges eller genskabes. Megen af deres dokumentation af de portrætter, som stadig befandt sig i Palmyra, da krigen brød ud, var det nemlig mere eller mindre tilfældigt, at forskerne kom i besiddelse af. Det var Rubina Rajas og internationale kollegaers egen private research og altså ikke noget, der var systematisk indsamlet med politisk og økonomisk støtte.

”Man kan ikke gå for tidligt i gang med at beskytte kulturarven. Det er det budskab, vi gerne vil have ud. Vi har med det her projekt udviklet en etik og en arbejdsgang for, hvordan man kan gøre, når det kommer til at dokumentere store mængder kulturarv. Det håber vi, at man kan bruge til at gøre det andre steder end Palmyra også - gerne med det samme”, siger Rubina, og opfordrer til tidlig indsats i blandt andet grænselande til Syrien som Tyrkiet, Jordan og Libanon, men også regioner i Østeuropa.

Læs hele artiklen i Politiken den 16. februar 2017.




Til oversigt