Til oversigt

Skulptur af Inge Lehmann afsløret på Frue Plads

I dag er en ny skulptur af den verdensberømte danske seismolog Inge Lehmann (1888-1993) blevet indviet på Frue Plads ved Københavns Universitets hovedbygning. Skulpturen er skabt af billedhugger Elisabeth Toubro og opført med økonomisk og kunstfaglig støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Skulpturen illustrerer Inge Lehmanns banebrydende opdagelse af, at der inderst i Jorden findes en kerne, hvor de seismologiske bølger bevæger sig hurtigere i gennem. Denne opdagelse første til erkendelse af, Jordens inderste kerne består af fast stof.

Gå til Ny Carlsbergfondets website om Inge Lehmann

Skulpturen af Inge Lehmann placeres i rækken med de seks portrætbuster, som pryder pladsen foran universitetet mod Frue Plads. Busterne er udført og opstillet i årene 1854 til 1956 af nogle af datidens dygtigste billedhuggere. Inge Lehmann-skulpturen placeres ved siden af den sidst opførte buste af Niels Bohr.

På Lehmann-skulpturen ses en bølge, der skærer sig ned gennem skulpturen og rammer en rund kerne, hvorefter bølgen skifter retning. Skulpturens krop er kløvet i to for at illudere et jordskælv og de tilhørende seismografiske målinger. Bag på monumentet ses konturen af et portræt af Inge Lehmann.

Elisabeth Toubro ønskede ikke at producere en portrætbuste, men derimod en abstrakt form, der markerer og hylder det, som alting handlede om for Inge Lehmann, nemlig forskningen og ikke hendes egen person. 

En ekstraordinær forsker og personlighed

Carlsbergfondet støttede Inge Lehmanns første studierejse til Europa i sommeren 1927, hvor hun for første gang blev introduceret til seismisk forskning. Lehmann præsenterede det første bevis på tilstedeværelsen af jordens indre kerne i 1936. Hendes aktive forskningskarriere som seismolog begyndte imidlertid allerede i 1928 og fortsatte et godt stykke ind i 1970’erne, hvilket gav hende rygtet som ”the grand dame” af moderne seismologi.

Inge Lehmanns karriere kan sættes i en større kontekst med disciplinudvikling, international politik og kønsstudier. Hendes historie fortæller en større historie om, hvordan international seismologi udviklede sig fra en lille, obskur disciplin til et forskningsområde med magtfulde geopolitiske implikationer.

”Inge Lehmanns karriere var helt ekstraordinær – ikke mindst fordi ganske få kvinder kunne besidde forskerstillinger på det tidspunkt. I 1928 blev hun udnævnt til leder af den seismiske sektion på det Geodætiske Institut, hvor hun i 1936 udgav beviser for tilstedeværelsen af jordens indre kerne. Efter at være gået på pension i 1953 fortsatte hun med at arbejde på forskningsinstitutioner i USA, og i 1964 beviste hun en hastighedsdiskontinuitet på en dybde af 200 km, hvilket i dag er kendt som ”Lehmann diskontinuiteten”, siger miljø- og videnskabshistoriker ved Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen, der med et postdocstipendium fra Carlsbergfondet arbejder på projektet "Inge Lehmann and the rise of modern seismology". Hun fortsætter:

”Seismologi, som er studiet af jordskælv og formning af elastiske bølger i jorden, udviklede sig op gennem Inge Lehmanns levetid fra en lille, isoleret disciplin til et stort, velfinansieret forskningsområde. Denne vækst fandt sted sideløbende med den Kolde Krig med dens politiske og militære dagsordner. Seismologi tiltrak sig særlig opmærksomhed, fordi den gav værktøjer til at opdage atomprøvesprængninger.”

Læs Lif Lund Jacobsens artikel om Inge Lehmann (engelsk)

Læs artikel om den seismiske tjenestes 90-års jubilæum i år

Om Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet er en privat og uafhængig kunstfond. Fondets fundats blev underskrevet den 20. januar 1902 af brygger Carl Jacobsen og hustru Ottilia Jacobsen.

Ny Carlsbergfondets bevillinger fordeler sig i tre hovedkategorier: værkdonationer til museer, udsmykningsopgaver og kunstforskning, mens en fri pulje rummer midler til andre kunstrelevante formål.

Fondets grundholdning er, at kunst spiller en betydelig rolle for den måde, hvorpå vi som mennesker agerer kritisk og nuanceret i verden. Derfor skal kunsten placeres, så den kan opleves af alle – uanset alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund.

Landets borgere skal desuden have mulighed for at møde kunst af høj kvalitet på og uden for de institutioner, de færdes i. Det er grunden til, at fondet opstiller og ophænger kunst på offentlige institutioner og i det offentlige rum; kirker, hospices, retsbygninger, hospitaler og uddannelsesinstitutioner: skoler, gymnasier, universiteter.



Til oversigt