Til oversigt

Tropiske havgræsser manipulerer sedimenters frigørelse af jern og fosfat

Hvordan kan tropiske havgræsser opbygge tætte bestande i et næringsfattigt miljø? Kasper E. Brodersen, der har en postdoc-bevilling fra Carlsbergfondet, viser sammen med bl.a. forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, at tropiske havgræsser kan stimulere frigørelsen af fosfat og jern fra sedimentet i deres rodzone ved at ændre det kemiske mikromiljø omkring rødderne.

Ved brug af nye billeddannende metoder kan forskergruppen for første gang vise den kemiske dynamik af ilt og pH samt fosfat og andre stoffer i de tropiske havgræssers rodzone. Målingerne viser, at havgræssernes rodzone udviser en stor variation af kemiske mikromiljøer omkring rødderne, som påvirkes af planternes udskillelse af ilt og organiske stoffer. Resultaterne er netop publiceret i det førende miljøbiologiske tidsskrift Environmental Science & Technology.

Læs videnskabelig artikel

Læs mere på Københavns Universitets hjemmeside

”Det er vigtig viden det her, hvis man vil forstå, hvorfor i alverden nogle planter kan trives i så næringsfattige områder. Og vores metoder giver mulighed for at få et indblik i hvordan havgræsser manipulerer det kemiske mikromiljø og tilgængeligheden af næringsstoffer omkring deres rødder”, siger Kasper E. Brodersen. Han forklarer videre:

”Havgræsser er forankret i havbunden på trods af dennes ofte høje indhold af giftigt svovlbrinte. Planterne kan forhindre indtrængning af svovlbrinte ved at forsegle dele af deres rodnet. De kan også udskille ilt, som reagerer kemisk med svovlbrinten eller stimulerer svovlbrinte oxiderende bakterier i det omgivende sediment. Der udskilles også organiske stoffer i rodzonen, som kan påvirke pH og den mikrobielle aktivitet i det omgivende sediment”.

Havgræsser omkring Green Island, Queensland, Australien. Foto: Maria Mosshammer

Trues af klimaforandringer og kystudvikling

Havgræsser og andre vandplanter er vigtige komponenter i kystnære økosystemer, hvor de dog trues af miljøforandringer såsom eutrofiering, kystudvikling, byggerier og klimaforandringer. En bedre forståelse af vandplanters interaktion med mikroorganismer og det kemiske mikromiljø er helt central for at forstå, hvordan stressfaktorer påvirker planterne og deres mulighed for at tilpasse sig. De nye resultater og den nye kombination af metoder skaber grundlag for lignende studier af vandplanters interaktion med sedimenter og mikrober.

Udover Carlsbergfondet har forskningen været støttet af Augustinusfonden, Villumfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, EU’s Erasmus program samt bevillinger fra det østrigske og australske forskningsråd. 

For yderligere information, kontakt:

Postdoc Kasper Elgetti Brodersen, Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet på email: kasper.elgetti.brodersen@bio.ku.dk



Til oversigt