Trykkefrihed og tilblivelsen af en ny offentlighed | Carlsbergfondet
Til oversigt

Trykkefrihed og tilblivelsen af en ny offentlighed

Professor ved Københavns Universitet Ulrik Langen og professor ved Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt modtager et af Carlsbergfondets “Semper Ardens”-stipendier inden for humaniora og samfundsvidenskab til projektet ”Trykkefriheden og en ny offentligheds tilblivelse”. Projektet skal munde ud i en monografi om, hvordan trykkefrihedsperioden 1770-73 for altid forandrede betingelserne for opinionsdannelse og udveksling af synspunkter i Danmark.

B.W. Luxdorph, 1716-1788. Hans samling af trykkefrihedsskrifter bliver nu digitaliseret.

Hvordan opstod de ideer om trykkefrihed, som lå til grund for det trykkefrihedsreskript, der trådte i kraft 14. september 1770 som den første af Struensees mange lovgivninger? Hvordan påvirkede og indgik skrifterne i datidens urbane livs personlige og sociale erfaringer? Hvilke genrer var fremherskende, og hvilke aktører prægede denne første frie danske offentlighed?

På trods af spørgsmålenes vigtighed for at forstå nutidige problemstillinger vedrørende ytrings- og debatkultur i både nye og traditionelle medier er der gennem tiden givet ganske få bud på svar. Det skal et nyt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet nu råde bod på. Projektet skal føre til den første danske monografi om trykkefrihedsideerne og den historiske periode, som de opstod i.

Carlsbergfondets formand, professor Flemming Besenbacher, udtaler om bevillingen:

”Det er en glæde for Carlsbergfondet at bevilge Ulrik langen og Frederik Stjernfelt en Semper Ardens-bevilling til at undersøge baggrunden for trykkefrihedsideerne og de forandringer i samfund og offentlighed, som opstod i kølvandet herpå. Spørgsmålene om, hvad trykkefrihedsideerne betød i samtiden og sidenhen, er vigtige at få belyst i en tid, hvor vi også prøver at forstå præmisserne for, hvordan både fakta og fake news spredes og udveksles i vore dages offentlighed.”

Et vildt eksperiment

Forskerne skal blandt andet undersøge, hvordan denne alternative offentlighed blev skabt, og hvilken betydning den fik for fremtidens offentlighedsformer.

”Trykkefrihedsperioden og dens skrifter har tidligere kun været genstand for undersøgelse tilbage i 1886 og er siden alene behandlet gennem mindre punktstudier. Projektet er således den første store, samlede undersøgelse af trykkefrihedsskrifterne og deres betydning. I dette projekt vil vi dels undersøge skrifterne i nær sammenhæng med den samtidige københavnske urbane kultur, dels indsætte trykkefrihedsperioden og dens frembringelser i en større europæisk kontekst,” siger Ulrik Langen.

”Projektet vil vise, hvordan den første fri offentlighed i Danmark skabtes som et vildt eksperiment, der stod på i tre år, inden det afsluttedes med indskrænkninger og reguleringer. Hermed vil projekter give en forståelse af de historiske forudsætninger for offentlighedens udvikling i Danmark,” siger Frederik Stjernfelt.

Offentlighed med ”sandheds upartiske undersøgelse”

Baggrunden for trykkefrihedsideernes opblomstring var afskaffelsen af censur den 14. september 1770, der dramatisk ændrede præmisserne for vidensformidling og meningsdannelse i Danmark. J.F. Struensees initiativ byggede på forestillingen om en velordnet offentlighed med ”sandheds upartiske undersøgelse”, som det hed i trykkefrihedsreskriptet. Offentlighedens aktører skulle være ”redelig sindede og for det almindelige vel og deres medborgeres sande bedste nidkære patrioter”.

Reskriptet byggede på idealistiske, patriotiske ideer om offentlighed, som ikke tidligere var blevet tydeligt formuleret. Til gengæld var det uklart, hvordan der i praksis skulle kommunikeres i denne nye offentlighed. Netop kommunikationens form skulle blive et centralt problem for regeringen og de aktører, der hidtil havde monopoliseret enevældens kontrollerede offentlighed. Helt uforudset muliggjorde trykkefriheden nye typer offentligheder langt fra idealet om ”sandheds upartiske undersøgelse”. Nye stemmer, nye temaer og nye toner af kritik og satire vandt indpas og ændrede fuldstændigt spillets regler.

Tusind skrifter granskes

Kilderne, som Langen og Stjernfelt skal granske, vil primært være de mere end tusind såkaldte trykkefrihedsskrifter, der udkom i løbet af 1770-73 - de tre år, som samtiden døbte trykkefrihedsperioden. Næsten alle trykkefrihedsskrifterne blev indsamlet af embedsmanden B.W. Luxdorph og findes i dag på Det Kongelige Bibliotek. Da undersøgelsen søger at placere skrifterne i forskellige relevante kontekster, vil udenlandske skrifter, periodens aviser og tidsskrifter samt relevant arkivmateriale fra Rigsarkivet også blive inddraget.

Skrifterne digitaliseres

Udover bevillingen til at skrive monografien modtager Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt en bevilling til digitalisering af B.W. Luxdorphs samling af trykkefrihedsskrifter. Digitaliseringsprojektet vil blive offentliggjort i september 2020 i forbindelse med 250-året for trykkefrihedens indførelse i Danmark og vil munde ud i et levende og bredt anvendelsesorienteret monument over trykkefrihedens indførelse.




Til oversigt