Tidslinie for Carlsbergfamilien

2015

Forskning fusionerer

Carlsberg Laboratorium og Carlsberg Research Center integreres fuldt ud under navnet Carlsberg Laboratorium (Carlsberg Research Laboratory). Carlsbergfondet overtager ejerskabet af Carlsberg Akademi.

2013

Finansiel fleksibilitet

For at skabe større finansiel fleksibilitet justerer Carlsbergfondet igen sin fundats. Kapitalejerskabet på 25 % bliver ophævet. Fondet skal dog stadig eje aktier med ret til mindst 51 % af stemmerne.

2008

Carlsberg bliver til Carlsberg Group

Carlsberg overtager halvdelen af Scottish & Newcastle og får fuld kontrol over bl.a. en række russiske og baltiske bryggerier – herunder Baltika Breweries. Carlsberg ændrer ved samme lejlighed navn til Carlsberg Group. 

2007

A- og B-aktier

Carlsbergfondet justerer sin oprindelige fundats. Kapitalejerskabskravet bliver ændret fra 51 % til 25 % med ret til mindst 51 % af stemmerne. Dette er sikret i kraft af forskellen på A- og B-aktier.

51%

2004

Orkla købes ud

Carlsberg køber Orkla ud og udvider sit samarbejde med Scottish & Newcastle.

2001

Orkla fusion

Carlsberg fusionerer med Orkla og får en udvidet samarbejdsaftale med bryggeriet Scottish & Newcastle om aktiviteter i Østeuropa.

2000

Fundatsen justeres

Carlsbergfondet justerer fundatsen, hvilket åbner mulighed for at stifte dattervirksomheder med væsentlig indflydelse.

1991


Tuborgfondet, som støtter kultur-, erhvervs- og idrætsliv, bliver en afdeling under Carlsbergfondet.

1976

Carlsberg Forskningscenter

Carlsberg Forskningscenter etableres med Carlsberg Laboratorium som en central afdeling.

1972

Malaysia

Carlsberg Laboratoriet overflyttes til Carlsberg A/S. Carlsberg bygger sit første bryggeri i Asien – i Malaysia. I årene efter åbner en række bryggerier både i Europa og Asien. 

1970

De Forenede Bryggerier A/S

Carlsberg og Tuborg fusionerer. Selskabets navn bliver De Forenede Bryggerier A/S, Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerierne.

1968

Globalt bryggeri

Carlsberg bygger sit første bryggeri i udlandet i Blantyre, Malawi, som et led i bistandshjælpen til det afrikanske land.

1954

England

England er Carlsbergs største eksportland. Hver 12. dag sejler et skib lastet med Carlsberg-øl til England.

1914

Carl Jacobsen dør

Carl Jacobsen dør og bliver begravet i Jesuskirken som han opførte i 1891 som et mausoleum for ham og hans familie.












1913

Den lille Havfrue

Carl Jacobsen donerer Den Lille Havfrue til København, som senere bliver vartegn for hele byen.

1909

pH opfindes

Professor S.P.L. Sørensen på Carlsberg Laboratorium opfinder den nye måleenhed pH, hvorved man kan beskrive, hvor surt eller basisk et stof er.

S. P. L. Sørensen

Kemiker

09/01/1868 - 12/02/1939

1902


Carl Jacobsen opretter Ny Carlsbergfondet, der støtter kunst og kunstvidenskab. Ved samme lejlighed overdrager han bryggeriet Ny Carlsberg til Carlsbergfondet. De to bryggerier har nu fælles ejer. Ny Carlsbergfondet får ansvar for Ny Carlsberg Glyptotek.

1897


Carl Jacobsen indvier kunstmuseet Ny Carlsberg Glyptotek midt i København.



1887

J.C. Jacobsen dør

J.C. Jacobsen dør under en rejse til Rom. Carlsbergfondet overtager ejerskabet og driften af Gamle Carlsberg.

1884

Det Nationalhistoriske Museum

J.C. Jacobsen overdrager Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot til Carlsbergfondet.

1883

Rendyrkning af ølgær

Emil Chr. Hansen, professor på Carlsberg Laboratorium, gør sin epokegørende opdagelse: en metode til rendyrkning af ølgær. Metoden bliver ikke patenteret, men stilles gratis til rådighed for alle.

Emil Chr. Hansen

Mycologist

08/05/1842 - 27/08/1909

1882

Gamle Carlsberg

Anneksbryggeriet fusioneres med J.C. Jacobsens bryggeri. For at undgå navneforvirring mellem Carlsberg og Ny Carlsberg omdøber J.C. Jacobsen sit bryggeri til Gamle Carlsberg.

1881

Ny Carlsberg Bryggeri

Carl Jacobsen opfører bryggeriet Ny Carlsberg Bryggeri, som indvies den 14. august.

1878



J.C. Jacobsen stifter Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

1876

Carlsbergfondet

Den 25. september bliver Carlsbergfondet oprettet ved et gavebrev til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Carlsbergfondet overtager driften af Carlsberg Laboratorium.

1875


Carlsberg Laboratorium bliver grundlagt.

1871

Anneksbryggeri

J.C. Jacobsen giver Carl Jacobsen et anneksbryggeri, hvor Carl selv kan brygge øl. Her ses anneksbryggeriet med skyllegården i forgrunden.

1869

Kina

J.C. Jacobsen sender øl til Fjernøsten og Kina for at undersøge, om øllet har en kvalitet, der gør det holdbart til eksport.

1868

Første eksport

Bryggeriet foretager den første eksport til England.

1847

Carlsberg Bryggeri

Carlsberg Bryggeri bliver grundlagt. Det første bryg står klart den 10. november.

1845

Undergæret øl

J.C. Jacobsen begynder at brygge undergæret øl. Han rejser til München og afhenter undergær fra brygger Sedlmayr. På rejsen hjem, der foregår med diligence, holder han gæren frisk ved at køle den under en vandpost ved hvert stop. Han har ombygget en hatteæske til at rumme beholderen med gær.

1842

Carl Jacobsen bliver født

J.C. Jacobsens søn Carl bliver født. J.C. Jacobsen foretager sin anden studierejse til Tyskland, Tjekkoslovakiet, Østrig og Italien.

1836

Langes Bryggeri

J.C. Jacobsen tager på sin første studierejse til Langes Bryggeri i Altona og Hamborg for at studere brygning af undergæret øl.

1835

Hvidtølsbryggeri

J.C. Jacobsens far, Chresten Jacobsen, dør. J.C. Jacobsen overtager faderens hvidtølsbryggeri.





1811

J.C. Jacobsen

Jacob Christian Jacobsen bliver født i København.