Carlsbergfondets historie

Stifter af Carlsbergfondet, J.C. Jacobsen

Carlsbergfondets historie – bryggeri møder videnskab og engagement

Carlsbergfondet blev grundlagt i 1876, da J.C. Jacobsen fremtidssikrede sit bryggeri ved at overdrage det til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Siden da har Carlsbergfondet  taget vare på Carlsberg Group for sikre, at bryggeriet drives med fokus på innovation og produkter af høj kvalitet – og støttet grundforskningen inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I overensstemmelse med bryggerens ønske og vision.

J.C. Jacobsen var særdeles fremsynet, da han i 1876 oprettede et gavebrev til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I brevet overdrog bryggeren Carlsberg til selskabet, der dengang som nu fungerede som et mødested for de mest fremtrædende danske forskere.

J.C. Jacobsens beslutning var både banebrydende, visionær og langtidsholdbar. Hans tanke var, at Carlsbergfondet med fundament i videnskaben skulle værne om, at Carlsberg også efter hans død skulle stræbe efter at udvikle produktionen af øl “til den størst mulige fuldkommenhed” og fremstille produkter af højeste kvalitet, som kunne ”stå som et mønster”.

"Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det være det stadige Formaal uden Hensyn til en øjeblikkelig Fordeel at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Product altid kunne staae som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbrygningen heri Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.”

Sådan formulerede J.C. Jacobsen, også kendt som Bryggeren, det selv i sit testamente, og ordene er i dag kendt som en del af Carlsbergs ”De Gyldne Ord”.  Det er dem, der ligger til grund for, at Carlsberg Groups mange bryggerier verden over drives med fokus på forskning, innovation og produkter af høj kvalitet.

”De Gyldne Ord” vidner om engagement, ordentlighed og ambitioner, som også var grundlaget for den anden store opgave, J.C. Jacobsen overdrog til Carlsbergfondet. Bryggerens ønske var, at fondet skulle være med til at sikre, at hans velrenommerede virksomhed kunne støtte videnskaben generelt gennem legater og donationer.

Med sit gavebrev og oprettelsen af Carlsbergfondet skabte J.C. Jacobsen en unik konstruktion, hvor bryggerivirksomhed, videnskab og engagement i samfundet gik hånd i hånd, og som også nu, over 140 år senere, ses i Carlsbergfondets to hovedformål:

  1. At være en aktiv investor med en bestemmende indflydelse i Carlsberg A/S gennem ejerskabet af en dominerende aktiepost.
  2. At støtte fremragende grundforskning på højt internationalt niveau inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora til gavn for samfundet.

Fremdrift gennem videnskab

Da J.C. Jacobsen gav fundatsen for Carlsbergfondet til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, overdrog han også den overordnede ledelse af Carlsberg til Carlsbergfondet.  Carlsbergfondets bestyrelsesmedlemmer er siden 1876 blevet valgt af og blandt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs indenlandske medlemmer.

For J.C. Jacobsen var den beslutning helt naturlig. Han var selv – både som brygger, privatperson og samfundsborger – stærkt optaget af den blomstrende videnskab, og han opfattede med sine egne ord videnskabsmænd som "De Fremmeste i Danmark".  Derfor var de også bedst egnede til at varetage hans nye fond og videreføre hans veletablerede bryggeri efter hans visioner og ønsker som formuleret i ”De Gyldne Ord” og Carlsbergfondets fundats.

Som J.C. Jacobsen selv formulerede baggrunden for sit valg af landets skarpeste og klogeste hoveder i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab:

"Videnskabernes Selskab er hos os den eneste Institution, der er saa heldig at staa uafhængig af alle fremmede, uvidenskabelige Hensyn og Indflydelser.”

J.C. Jacobsen skabte Carlsbergfondets økonomiske fundament tilbage i 1876 ved at skænke fondet en kapital på en million kroner med pant og sikkerhed i ejendommen Carlsberg.

Da J.C. Jacobsen døde i 1887 under en rejse til Rom, blev Carlsbergfondet med ét et af verdens første erhvervsdrivende fonde. Også her var J.C. Jacobsen visionær – den selskabskonstruktion blev først almindeligt udbredt i det 20. århundrede.

Carlsbergfondet var eneejer af bryggeriet Carlsberg indtil 1970, hvor Carlsberg blev fusioneret med Tuborg og overgik til at være et aktieselskab.

En vigtig arv efter Bryggeren

Arven efter Bryggeren handler om mere end økonomi. Den handler også om at handle i overensstemmelse med fundatsen og være tro mod stifterens vilje.

Ifølge fundatsen er Carlsbergfondet forpligtet til at have indflydelse på Carlsberg Group. Således står fondets formand ikke bare i spidsen for Carlsbergfondet, han er også bestyrelsesformand for Carlsberg A/S.

Bryggeren gjorde Danmark rigere på øl. Og på alt det, som han fik skabt i kraft af sit ønske om at give tilbage til samfundet. Carlsbergfondet bevilger i dag – som det er fastlagt i fundatsen – økonomisk støtte til Ny Carlsbergfondet, Carlsberg Laboratorium, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Tuborgfondet. Desuden støtter Carlsbergfondet grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Brygger Jacobsens fokus på kvalitet og på langsigtet og strategisk bryggeridrift kombineret med ansvarsfølelsen for det omgivende samfund er i dag stadig en ledetråd for både Carlsberg Group og Carlsbergfondet.