Carlsbergfondet opslår forskningsmidler og fremlægger femårsplan for virkemidler
Nyt fra fondet
30/06/2022
Ønsker du at få del i Carlsbergfondets midler til grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora? Så dyk ned i fondets Efterårsopslag 2022, der tilbyder en lang række virkemidler rettet mod såvel yngre postdocs som etablerede forskere på lektor- og professorniveau. Du kan også orientere dig i fondets nye femårsplan, der giver et fuldt overblik over hvilke virkemidler, der kan søges hvornår t.o.m. 2026.