Mikkel Gerken bruger klassisk filosofisk tænkning til at diagnosticere og imødegå moderne videnskabsskepticisme
Månedens Forsker #8 2023
Allerede da Mikkel Gerken gik i folkeskolen, var han optaget af filosofiske grundlagsspørgsmål. Hans interesse førte ham snart til nogle af verdens bedste universiteter som University of California, Los Angeles og University of Edinburgh. Her begyndte han at interessere sig for, hvordan filosofiske metoder og teorier kan appliceres på kommunikation af videnskab og til at analysere videnskabsskepticisme. Et emne som han nu, hvor han er tilbage i Danmark, bruger en stor del af sit akademiske liv på at udforske.