Carlsbergfondet opfordrer alle ansøgere til allerede i ansøgningsfasen at reflektere over samfundsnytten af deres forskningsprojekt. Og når der aflægges faglig rapport efter afslutningen af et forskningsprojekt skal bevillingshaver også give en kort redegørelse for forskningens betydning for samfundet og eventuelt privat-offentligt samarbejde.
Carlsbergfondet anvender i denne forbindelse begrebet Scientific Social Responsibility – eller SSR.
SSR til gavn for både forskning og samfund
Scientific Social Responsibility er en parallel til virksomheders arbejde med Corporate Social Responsibility – eller CSR. På samme måde som virksomhederne i dag forventes at handle ansvarligt i forhold til energi- og ressourceforbrug, naturbelastning, miljø, arbejdstagerrettigheder, korruption m.m. er det Carlsbergfondets ønske, at de forskere, som fondet støtter, er opmærksomme på forskningens nytteværdi for samfundet.
Fondet håber med SSR at kunne imødegå den skepsis og det pres, der fra samfundets og politikeres side undertiden lægges på forskningen, når det kræves, at forskningen i højere grad er med til at opfylde politiske mål, der på kort sigt fører til løsninger og vækst.
Topstyring af forskningen skaber imidlertid sjældent nye opdagelser og forskningsgennembrud. Tværtimod risikerer vi ved for megen topstyring af forskningen ikke at udnytte de potentialer i den fri forskning, som rummer kilden til løsningerne på de globale udfordringer.
Al erfaring tilsiger os, at de videnskabelige og teknologiske landvindinger, som vi har gjort i løbet af de seneste 100 år, ikke er resultatet af en topstyret politisk proces, men derimod ofte resultat af den rette kombination af den rigtige person, de rigtige idéer på det rigtige sted, i det rigtige laboratorium med den rigtige infrastruktur osv. Derefter er det ofte andre personer med indsigt i forretningsudvikling, der bringer forskningen ud til praktisk anvendelse som teknologi og den egentlige værdiskabelse i samfundet.
Forskere kan ved at udvise videnskabeligt socialt ansvar også opnå større forståelse for forskningens betydning både nu og i fremtiden. På baggrund heraf kan forskerne bedre bevare friheden til selv at beslutte forskningens indhold – som de absolut også er de bedste til.
SSR og de globale ”Grand Challenges”
"It is the responsibility of scientists, from all sectors of science, to position and define their research activities in a context where they are able to contribute to the betterment of society and to help meet the Grand Challenges of our time” . “Scientific Social Responsibility: A Call to Arms” af Flemming Besenbacher, Peter Thostrup og Povl Krogsgaard-Larsen i Angewendte Chemie, 2011 Vol. 50, No. 46, 11.11.2011, p. 10738-10740.
Selvom Carlsbergfondet støtter den excellente grundforskning vil den ikke nødvendigvis føre til umiddelbar værdi og fremgang for samfundet. Men ved at fokusere på SSR motiveres forskerne til at påtage sig et medansvar for samfundsudviklingen og også til at tænke ind, hvordan deres grundforskning kan være med til at løse de globale udfordringer (Grand Challenges).
Vigtigheden af at imødegå ”Grand Challenges” vil blive stadig større. Klodens befolkning vil stige fra syv til ti milliarder inden 2050. Kan vi brødføde ti milliarder mennesker på kloden, og er der tilstrækkeligt med rent drikkevand? Vi har i det forrige århundrede været vant til billige fossile brændstoffer, men konsekvenserne heraf er, at vi nu har det højeste målte niveau af CO2 i atmosfæren.
Hvordan gennemfører vi en overgang til bæredygtige energikilder? Det er vigtigt, at vi i løsningen af disse ”Grand Challenges” samler kræfterne, tænker forskningen interdisciplinært og nedbryder de barrierer og siloer, vi ofte ser i universitetsverdenen. Vi skal samtænke discipliner inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, når disse problemer skal adresseres. Scientific Social Responsibility er redskabet hertil, og Carlsbergfondet vil motivere forskerne til aktivt at kommunikere, at de forpligter sig til det.
Carlsbergfondet og SSR
Det er ikke kun i forbindelse med forskningsansøgninger, at Carlsbergfondet spørger ind til SSR-aspektet. Fire måneder efter, at projektet er afsluttet, skal bevillingsmodtagerne aflægge en faglig rapport, hvori de igen bliver bedt om at reflektere over spørgsmålene: ”Hvad er den potentielle samfundsmæssige nytteværdi af projektet?”, ”Hvad har dette projekt betydet for din karriere?” og ”Har stipendiet fra Carlsbergfondet hjulpet med til, at du har fået et adjunktur eller en fast stilling som lektor eller et job i dansk industri?”.
Langt de fleste grundforskningsprojekter, Carlsbergfondet støtter, har en meget lang tidshorisont, og netop derfor er det vigtigt at reflektere over hvilke resultater, der er opnået i projektet, hvad de vigtigste landvindinger er, og hvordan de på længere sigt kan bidrage til værdiskabelse i samfundet.