Carlsbergfondet støtter

Carlsbergfondet støtter grundforskning indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora ifølge Fundatsen, afsnit 9.1. ”Grundforskning” forstås her til at betyde nysgerrighedsdrevet eksperimentel eller teoretisk forskning, hvis formål primært er at opnå ny viden om det underliggende fundament for fænomener og observerbare fakta. På denne måde analyserer grundforskning egenskaber, strukturer og sammenhænge med henblik på at formulere og teste hypoteser, teorier eller love. 

Udover at yde direkte støtte til grundvidenskabelige formål, yder Carlsbergfondet også støtte til formidling af grundvidenskabelig forskning rettet mod ikke-videnskabelige målgrupper.

Carlsbergfondet støtter derfor ikke, for eksempel, klinisk sundhedsvidenskabelig forskning eller anvendt teknisk forskning. I tvivlstilfælde vil bestyrelsen på individuel basis vurdere om en ansøgning hører under grundforskningsdefinitionen.

Carlsbergfondet yder ikke støtte til overhead.