Det Danske Institut i Athen fylder 25 år i år. Carlsbergfondet spillede en afgørende rolle i instituttets grundlæggelse og har igennem årene blandt andet igangsat et stort antal væsentlige udgravningsprojekter og afholdt vigtige internationale forskningskonferencer.
Som i de fleste europæiske lande vi normalt sammenligner os med, fylder oldtidens Grækenland godt i vores kulturelle selvforståelse. Græske ord som filosofi, matematik, fysik, geologi, botanik, astronomi, psykologi, teologi og antropologi for ikke at nævne politik, økonomi og demokrati, er græske ord og kategorier som reflekterer vores måde at anskue verden på og vores måde at indrette vores samfund på – en basal del af vores kulturelle identitet.
Humanisme, rationalitet og demokrati regner vi – berettiget eller uberettiget - for særlige europæiske dyder, som udmærker os frem for andre folkeslag. I Athen findes 17 udenlandske ”skoler” – eller ”institutter”, som primært arbejder med forskning og undervisning i arven fra det antikke Grækenland – herunder de fire nordiske lande Sverige (oprettet 1948), Finland (oprettet 1986), Norge (oprettet 1989) og Danmark (oprettet 1992).
Læsesalen på Nordisk Bibliotek
Det hører med til argumentationen for at oprette et dansk institut i Athen, at de kulturelle og historiske bånd mellem Danmark og Grækenland gennem de sidste 200 år har været stærke og meget synlige. Blandt pionererne bør nævnes filologen og arkæologen Peter Oluf Brøndsted, der rejste i det (stadig tyrkiske) Grækenland i årene 1810-1813 da landet var blevet mere åbent for rejsende, men dog stadig et eksotisk og farligt rejsemål. Brøndsteds rejseberetninger og studier i den græske oldtid og de populære foredrag, han holdt i guldalderens provinsby København, fik afgørende indflydelse på samtidens klassisk inspirerede kunst og arkitektur.
Nogle år efter afslutningen af den græske frihedskrig blev Athen i 1833 valgt som det nye, frie Grækenlands hovedstad og samme år ankom den danske arkitekt Christian Hansen til byen, hvor han blandt andet deltog i udgravningerne og restaureringerne af Niketemplet på Akropolis.
I Athen forbinder vi først og fremmest Hansen med byens universitet på Universitetsgaden, hvor det stadig står som et af byens fineste stykker arkitektur mellem broderen Theophilus Hansens Nationalbibliotek og Akademiet. En begejstret H.C. Andersen tilbragte en måned i byen i 1841 og i 1862 blev den danske prins Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg I. Han regerede landet indtil 1913.
I begyndelsen af 1900 tallet påbegyndte Carlsbergfondet de første store, videnskabeligt gennemførte danske udgravninger på Sydrhodos med arkæologerne K.F. Kinch og Christian Blinkenberg som ansvarlige. Hovedindsatsen koncentrerede sig, i årene 1902 til 1905, om bystaten Lindos, men spredte undersøgelser fortsatte i hele bystatens territorium frem til 1914.
I 1985 tog Nationalmuseet i København initiativ til en udstilling om Carlsbergfondets udgravninger ved Lindos på Sydrhodos i 80-året for afslutningen af udgravningerne. Genstande fra udgravningerne blev bragt tilbage – på visit – til udstillingen i Rhodos by, hvor den blev oplevet af 50.000 besøgende. Udstillingen gav nok impulsen til opfyldelsen af et mangeårigt ønske om et dansk institut i Athen for kultur og forskning. På billedet ses daværende formand for Carlsbergfondet Professor Kristof Glamann (med hat), Rigsantikvar Olaf Olsen i baggrunden og udstillingens arrangører og medarbejdere (fotografi fra forsiden af 2. sektion af Aalborg Stifttidende 2. juni 1985).
Oprettelsen af Instituttet i Athen
Som i Rom (instituttet oprettet 1956) kom Carlsbergfondet til at spille en afgørende rolle ved etableringen af instituttet. Allerede i september 1986 drøftede fondets direktion muligheden for at støtte etableringen af et dansk institut i Athen i forbindelse med markeringen af I.C. Jacobsens 175 års fødselsdag. Forslaget faldt dog, fordi Kulturministeriet viste sig utilbøjeligt til at stille med de mest nødtørftige driftsomkostninger.
I de kommende år blev sagen ressortmæssigt overført til Undervisningsministeriet, og i 1988 vedtog Nordisk Ministerråd en bevilling til et Nordisk Bibliotek i Athen til de fire Nordiske institutter (på et tidspunkt hvor det danske institut ikke var etableret!). I foråret 1991 gennemførte Direktoratet for de Videregående Uddannelser en høring blandt potentielle brugere af et dansk institut i Athen. Tilbagemeldingerne var mange og særdeles positive, og i efteråret kunne vedtægterne for et institut i Athen principgodkendes af undervisnings- ministeren. Den 2. april 1992 indviede Bertel Haarder og den græske kulturminister, Anna Psarouda Benaki, Det Danske Institut i Athen.
I modsætning til i Rom kom instituttet til at ligge midt i byen- direkte under Akropolis. Alle kræfter samlede sig om en placering i de centrale offentlige rum, hvor metropolens sociale og kulturelle puls er stærkest.
Det første institut var etableret i en lejet overetage i en lille neoklassicistisk bygning syd for Akropolis, hvor nordmændene boede i underetagen. Dog - allerede den 13. august samme år købte Carlsbergfondet den nuværende bygning i Athens Plaka til instituttet – og i de følgende to år støttede fondet købet af nabobygningen og en ubebygget grund bag instituttet – hvor Velux fonden af 1981 sponsorerede opførelsen af et auditorium og et antal kontorer. I 1995 var det økonomiske grundlag på plads for det institut, som findes i dag. I 1997 åbnede nabobygningen efter en større renovering finansieret af Undervisningsministeriet, og et par år efter åbnede det nybyggede auditorium og kontorer. Instituttet havde en prøveperiode på fem år, hvorefter det blev anerkendt som en permanent institution i 1997.
Den 2. april i år (2017) fyldte Det Danske Institut i Athen 25 år. Skiftende direktører har forsøgt at leve op til ordene på tavlen inden for indgangen til Instituttet: Carlsbergfondet gav denne bygning til gavn for dansk videnskab og kunst. I årenes løb er afviklet en prisværdig spændvidde af faglige aktiviteter: talrige konferencer, udstillinger, musik- og litteraturarrangementer, mangfoldige foredrag og workshops. Og takket være instituttet tegner dansk arkæologisk forskning i Grækenland sig i dag stærkt på den internationale scene efter gennemførelsen et stort antal væsentlige udgravningsprojekter og vigtige internationale konferencer.
Det Danske Institut i Athen for videnskab og kunst er stedet for en dialog mellem Danmark og Grækenland, et vindue til vores europæiske identitet og til inspiration for og forståelse af Middelhavslandenes kultur og samfund i går og i dag. Instituttet er en platform for danske forskere og kunstnere inden for alle discipliner, som kan afprøve og kommunikere deres ideer og fordybe sig i emner, som måske ikke fører til kortsigtet vækst og beskæftigelse i morgen, men som styrker forståelsen af vores fælles historiske baggrund og ruster os til hurtigt ændrede vilkår og konstante udfordringer i det 21. århundredes globaliserede verden - national identitet uden provinsialisme, med en åben og fri horisont.