Peloponnes | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Dansk forsker genfinder forsvundet by på Peloponnes

Semper ardens forskningsprojekt | 13/12/2019

Figur 8: Begravelsessted fra klassisk og tidlig hellenistisk tid

Fine huse, flot kunsthåndværk, forfædrekult og mystiske sko i en grav – bare én meter under jordens overflade. Carlsbergfondets Semper Ardens-projekt ”Finding Old Sikyon” har siden 2015 deltaget i lokaliseringen og undersøgelserne af den arkaisk-klassiske by Sikyon med et væld af forskellige arkæologiske, geofysiske og geoarkæologiske metoder.

Sikyon, som er Korinths vestlige nabo, var før sin ødelæggelse i 303 f.Kr. et berømt centrum for kunst og kultur og en vigtig spiller på den politiske og økonomiske scene i den antikke græske verden. Sikyon har ligget under jorden i 2000 år og byens præcise lokalisering var gået i glemmebogen.  

Det tværfaglige forskningsprojekt ”Finding Old Sikyon”, der er et samarbejde mellem Nationalmuseet, det græske antikvitetsvæsen, Det Danske Institut i Athen og Instituttet for Geofysik ved Kiels Universitet i Tyskland, har siden 2015 lokaliseret og undersøgt den arkaisk-klassiske by Sikyon med et væld af forskellige arkæologiske, geofysiske og geoarkæologiske metoder.

Læs det græske kulturministeriums pressemeddelelse om forskningssamarbejdet og resultaterne

Fig. 1: Dronebillede af det klassiske heroon fra sydøst.

Store datamængder indsamlet

Sikyon blev indtaget og ødelagt 303 f.Kr. af den makedonske konge Demetrios I., også kaldet ”Poliorketes” (Bybelejreren), der havde en del erobrede græske byer på samvittigheden. Demetrios grundlagde derefter en ny by på plateauet vest for den gamle by, hvor den bedre kunne forsvares. Den gamle by forfaldt og forsvandt efterhånden helt under jordoverfladen, og viden om dens placering ligeså.

Fig. 2: Graven fra det 5. år. f.Kr. ved siden af det klassiske heroon, med resterne af den afdødes sandaler.

Det er først nu, at den bliver genfundet af danske og græske arkæologer. Feltforskningen i projektets første femårige periode (2015-2020) er nu afsluttet, men projektlederne og fire danske og græske ph.d.-studerende arbejder fortsat på analysen og fortolkningen af de store datamængder, der er blevet samlet ind. Det er håbet, at projektet kan fortsætte det spændende arbejde i en efterfølgende projektfase og undersøge flere aspekter af byen i en bredere ramme af interessante spørgsmål vedrørende antik byplanlægning og byudvikling.

Fine gulve og vægmalerier fundet

Selve feltarbejdet, som består af årlige sommerkampagner af 6 ugers varighed, blev gennemført under ledelse af Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker Silke Müth-Frederiksen fra Nationalmuseet og Konstantinos Kissas fra Eforatet i Korinth og Triers Universitet med deltagelse, bl.a., af et stort antal studerende primært fra universiteterne i København og Aarhus. De første to år (2015-16) var fokuseret på arkæologiske, geofysiske og geoarkæologiske overfladeundersøgelser, som har påvist, at byens kerne befinder sig i den sydvestlige del af en stor slette på 8 km2 sydvest for den moderne by Kiato - mellem havet, et plateau og to floder. Bevis for lokaliseringen af den gamle bys havn fandtes i Kiatos sydøstlige udkant, hvor jordkerneboringer og seismiske målinger indikerer et havnebassin.

I de arkæologiske udgravninger fra 2017 til 2019, som blev gennemført på forskellige steder i den sydvestlige del af sletten, er der dukket betydelige rester op af privathuse fra klassisk og senklassisk tid, typisk beboelsesrum og værksteder. Særlige fund er flere fine gulve af småsten lagt i mørtel og rester af vægmaleri i røde og gule farver. Potteskår fra 6. årh. f.Kr. i stratigrafier, som direkte er relateret til arkitektoniske rester, repræsenterer det første bevis for beliggenheden af den arkaiske by på det samme sted som den klassiske bys centrum.

Fig. 3: Gravmonumentet fra den senklassiske og tidlig hellenistiske periode i byens nordlige udkant.

Antikke forfædre, underjordiske guder – og et par sandaler

I et område lidt nordøst for byens kerne afslørede projektets arkæologer en bygning fra den senklassiske periode (4. årh. f.Kr.), som kan fortolkes som et ”heroon”, et sted hvor de antikke Sikyoniere dyrkede forfædre og sandsynligvis også underjordiske guder (fig. 1). Det firkantede hovedrum (6,30 x 4,40 m) lå delvist underjordisk, men havde en overbygning af fine rektangulære blokke og et tegltag. En trappe lavet ud af én stenblok gav adgang til grundfjeldets niveau, som var udjævnet. Der fandtes tre grave fra den arkaiske periode (ca. 610-555 f.Kr.) hugget ned i grundfjeldet og markeret med særlige sten, som alle indeholdt flere skeletter (mænd, kvinder og børn), men kun i én grav fandtes gravgaver, bl.a. ni små sfæriske parfumevaser. Bygningen har haft mindst to forskellige byggefaser og holdt tilsyneladende op med at fungere i anden halvdel af det 4. år. f.Kr., måske samtidig med byens ødelæggelse. En grundig analyse af fundene fra bl.a. masser af keramik og flere figuriner vil levere flere oplysninger om ritualer i forbindelse med forfædrekult og muligvis dyrkelse af underjordiske guder.

Som en stor overraskelse fandtes - ved siden af dette heroon i en grav fra det 5. årh. f.Kr. - et par sandaler ved siden af den afdødes fødder. Det er et helt særligt, nærmest enestående fund. Kun sålernes jernrammer er bevaret samt sømmene, som de var fastgjort med på træsolerne (fig. 2). Gad vide, hvem der havde brug for sådan et par tunge jernbeslåede sandaler.

Fig. 4: Resterne af gravritualet syd fra gravmonumentet med brændte figuriner og keramik.

Stenkistegrave med rige gravgaver

Videre mod nordøst, i udkanten af byen, udgravedes et stort gravmonument fra senklassisk og tidlig hellenistisk tid, ca. 350-300 f.Kr. (fig. 3). Monumentet var udsmykket med en monumental 4,60 meter lang arkitektonisk front, som var orienteret efter en vej, der løber langs monumentets nordside. Det øverste af de tre bevarede lag består af fine, store kalkstenblokke med en fin dekorativ profil, som er forbundet med blyklamper. To symmetrisk placerede stenblokke på den østlige og vestlige side markerer monumentets afgrænsning. Monumentet indeholdt bl.a. to stenkistegrave med en begravelse af en voksen i hver, udstyret med rige gravgaver: fine drikkekopper, miniaturevaser, lamper, en sølvmønt og såkaldte jernstrigiles, som blev brugt af atleter til at skrabe olien og snavs af kroppen, f.eks. efter en brydekamp.

Fig. 5: Dronebillede af bygningsresterne fra klassisk tid nord fra byens grænsen.

I lidt højere lag fandtes afbrændte rester fra et gravritual, bestående af et stort antal små menneske- og dyrefigurer og en rødfarvede keramiktype med en karakteristisk stemplet æggedekoration, som sandsynligvis er fremstillet lokalt mellem 350 og 275 f.Kr. (fig. 4). Stedet har en lang historie i begravelsessammenhæng, eftersom seks bemalede attiske vaser fra det 5. årh. f.Kr., som blev brugt ved begravelser, blev fundet lige ved siden af monumentet. Sådan et gravmonument ville typisk være placeret udenfor den bymæssige bebyggelse og er vigtigt for at forstå byens udstrækning.

Værkstedsfaciliteter fundet udenfor byen

Fig. 6: Monumentale bygningsrester fra klassisk tid i det sydøstlige kvarter.

50 meter nordvest fra gravmonumentet, i et område der altså lå udenfor den centrale bosættelse, blev der fundet bygningsrester fra klassisk tid (fig. 5). Det handler om tre rum, som – efter de geofysiske modstandsmålinger at dømme – er del af et meget større bygningskompleks. Fund af fragmenteret finkeramik, store mængder af opbevaringskar, vævevægte og mønter tyder på værkstedsfaciliteter eller landbrug uden for byens grænser.

Fig. 7: Det kæmpestore opbevaringskar brugt til olivenolieproduktion i den tidlige byzantinske periode, blev sikret af konservatorerne, før det blev fjernet.

I den sydøstlige del af byen dukkede en del af en monumental bygning fra klassisk tid op, og i direkte forbindelse med den en grav fra den samme periode, som var dækket til med tegl.

Fig. 9: Stenkistegrav i det sydøstlige bykvarter fra tidlig hellenistisk tid.

Hvad bygningen blev brugt til er indtil videre uklart, men den kan have haft en offentlig funktion (fig. 6). I tidlig byzantinsk tid, da bygningen var en ruin, brugte man arealet til landbrugsformål, hvilket kan ses ved fundet af et kæmpestort opbevaringskar, der måler 1,40 meter i diameter (fig. 7). Byzantinerne har åbenbart lavet olivenolie på stedet, da der fandtes en stor mængde brændte olivenkerner - og på nabomarken resterne af en olivenpresse.

Grave hugget i grundfjeld

Ved siden af en vej, der førte ud af den sydøstlige del af byen i retningen af havnen, som må have repræsenteret en af byens hovedtrafikårer, udgravede projektholdet endnu et begravelsessted fra klassisk og tidlig hellenistisk tid (fig. 8). Gravene er hugget ned i grundfjeldet og var tildækket med rektangulære stenplader eller tegl. Begravelserne var fulgt af gravgaver som drikkekar, skåle, kogekar, miniaturevaser og lamper (fig. 9).

Vejen må have været i brug i det mindste i det 5. og 4. årh. f.Kr., hvilket man kan se af forskellige reparationer, og sandsynligvis også i hellenistisk tid. Mellem gravene og vejen lå en vandkanal bygget af sten, der senere blev fyldt på og tildækket med stenplader og på denne måde kom til at fungere som adskillelsesmur mellem vej og gravstedet.

Fig. 10: Projektholdet i feltsæsonen 2019.