Carlsbergfondet har i 2021 lanceret initiativet ’Vision 2050’. Initiativet har som mål at skabe en ny vision for Danmarks fremtid.
Download rapporten "VISION DANMARK 2050"
Danmark har brug for, at der formuleres en fælles retning for vores samfund. Carlsbergfondet har derfor igangsat initiativet ’Vision 2050’, der skal munde ud i et oplæg til en ny vision for Danmark. Ambitionen er at bane vejen for løsninger for fremtiden baseret på solid viden, kreativ forestillingsevne, tværfaglighed og velfunderede synspunkter.
Initiativet er inspireret af de diskussioner, der op gennem 1950’erne og 1960’erne blev ført mellem politikere, kunstnere, videnskabsfolk og erhvervsliv, og som blev grundlaget for udviklingen af velfærdsstaten i det 20. århundrede. I tæt dialog på tværs af sektorer og fagligheder søgte man dengang at definere, hvad der kendetegner ”et godt samfund”.
Carlsbergfondet har sat en lang række repræsentanter fra forskellige sektorer stævne i samtaler og diskussioner, der skal munde ud i en ambitiøs, men realistisk vision for Danmark. Denne vision vil blive præsenteret for den danske regering, førende danske interesseorganisationer og den brede befolkning i Danmark.
De deltagende repræsentanter er udvalgt personligt på baggrund af deres viden inden for et specifikt område på tværs af erhvervsliv, videnskab, forskning, uddannelsesområdet, kunstens verden og civilsamfundet.
Hvorfor ’Vision 2050’?
Siden 1876 har Carlsbergfondet brygget viden for en oplyst fremtid, og fondets mission er bl.a. at styrke oplysning og dannelse samt gribe mulighederne i forandringerne. Samtidig har tværfaglighed og synergi på tværs af samfundets forskellige sfærer altid været en vigtig del af den samlede Carlsbergfamiliens DNA.
Med ’Vision 2050’ ønsker Carlsbergfondet at lægge grunden til en fremtidssikring af vores fantastiske danske velfærdssamfund, så vi er godt rustet til at modstå fremtidige udfordringer og konsolidere velstanden i det Danmark, vi kender i dag.
Partnere på ’Vision 2050’
Instituttet for Fremtidsforskning og rådgivningsvirksomheden Voluntas er tætte samarbejdspartnere på ’Vision 2050’ og står for facilitering af interviews, diskussioner og møder samt det videre arbejde med at formulere og aktivere den endelige vision for Danmark anno 2050.
Medvirkende
Allan Polack, Adm. direktør, PFA
Anders Dons, Adm. direktør, Deloitte
Andreas Roepstorff, Professor, Aarhus Universitet
André Rogaczewski, Adm. direktør, Netcompany
Anne Kjær Bathel, Medstifter og adm. direktør, ReDI School
Anne Lawaetz Arhnung, Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Bente Klarlund, Professor, Københavns Universitet
Birgitte Nauntofte, Dr. Odont. og tidligere direktør, Novo Nordisk Fonden
Birgitte Skadhauge, President, Carlsberg Group Research
Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv
Christine Buhl Andersen, Bestyrelsesforkvinde, Ny Carlsbergfondet
Christine Ravn Lund, Næstforkvinde, DUF og medlem af FDF
Claus Jensen, Formand, Dansk Metal
Connie Hedegaard, Bestyrelsesforkvinde, Aarhus Universitet
Eske Willerslev, Professor, Københavns Universitet
Eva Berneke, tidligere adm. direktør, KMD
Flemming Besenbacher, Bestyrelsesformand for Carlsbergfondet
Henrik Poulsen, Bestyrelsesmedlem, Færch, Carlsberg, Novo Nordisk, Ørsted
Jakob Jensen, Adm. direktør, DBU
Jeanett Albeck, Komponist, sanger og skuespiller
Jeannette Ehlers, Billedkunstner og udvalgsleder for Statens Kunstfonds Billedkunstudvalg
Jens Hjorth, Professor, Københavns Universitet
Jens Wandel, UN Secretary General's Designate managing the COVID19 Response and Recovery Fund
Jimmy Mayman, Tech-investor og bestyrelsesformand, UNLive
Jørgen Vig Knudstorp, Formand, Lego Group
Kasper Holten, Teaterchef, Det Kongelige Teater
Kim Fausing, Adm. direktør, Danfoss
Lars Fruergaard Jørgensen, Adm. direktør, Novo Nordisk
Lars Sandahl, Adm. direktør, Dansk Industri
Lasse Horne Kjældgaard, Forfatter & professor, Roskilde Universitet
Lene Rachel Andersen, Medstifter, Nordic Bildung og the European Bildung Network
Lene Tanggaard Pedersen, Rektor, Designskolen Kolding
Lene Tranberg, Arkitekt, partner og medstifter, Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Lykke Friis, Direktør, TænketankenEuropa
Majken Schultz, Professor, Copenhagen Business School
Marianne Dahl, Managing Director & Partner, BCG
Marie Louise Nosch, Professor, Københavns Universitet
Merete Eldrup, Bestyrelsesforkvinde, Københavns Universitet, Nykredit, Rockwool Fonden
Mette Lykke, Stifter og adm. direktør, Too Good To Go
Minik Rosing, Professor, Københavns Universitet
Monika Skadborg, Bestyrelsesmedlem i European Youth Forum
Morten Albæk, Filosof og forfatter
Morten Strunge, Iværksætter, stifter af Mofibo, Onfoneog Plentisamt medstifter af Podimo
Olafur Eliasson, Installatør, billedkunstner og fotograf
Philipp Schröder, Professor, Aarhus Universitet
Poul Erik Tøjner, Museumsdirektør, Louisiana
Rebecca Adler-Nissen, Professor, Københavns Universitet
Stefan Hermann, Rektor, Københavns Professionshøjskole
Stina Vrang Elias, Adm. direktør, Tænketanken DEA
Torben Möger Pedersen, Adm. direktør, PensionDanmark
Trine Nielsen, Tidl. rektor, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole og bestyrelsesmedlem, Tuborgfondet
Ulrik Vestergaard Knudsen, Vicegeneralsekretær, OECD