24 Spørgsmål til professoren
Hør eller genhør tidligere programmer
2017
[To top]
30. december: Klap Schrödingers kat - Fysiker Jacob Sherson
Hjælp kvantefysikken – spil computerspil. Fysiker Jacob Sherson arbejder på at udvikle kvantecomputere, og gennem computerspillet Quantum Moves får han adgang til almindelige menneskers intuition. Den løser videnskabelige problemer, som kunstig intelligens ikke kan klare. Hør om en voksende citizen science bevægelse og om, hvordan kvantefysikerne vil revolutionere samfundsforskningen.
[To top]
23. december: Grønlands (virkelige) historie - Historiker Thorkild Kjærgaard
Da Inuit indvandrede til Grønland fra Sibirien var landet allerede befolket. Nordboerne, som var kommet fra Island og Norge, var gået i land på den øde ø og havde etableret en udpost for europæisk kultur. Historiker Thorkild Kjærgaard fortæller om mødet mellem øst og vest i Grønland, udlægger Nordboernes mystiske endeligt, og forklarer, hvorfor Grønland aldrig har været en koloni.
[To top]
16. december: De sidste nomader - Antropolog Ida Nicolaisen
Nomadetilværelsen var menneskets oprindelige livsform, og i årtusinder udgjorde de rejsende folk verdenssamfundets ’blodomløb’ med deres transport af varer. Nu har de trange kår i en verden af fastboende, og mange forsvinder. Antropolog Ida Nicolaisen fortæller om at bo hos nomader i Nordafrika, beskrive deres samfund for eftertiden, og om, sommetider at misunde dem friheden i ørkenen.
[To top]
9. december: Genteknologernes gave til økofolket med plantefysiolog Michael Palmgren
Glem alt om ’gammeldags’ GMO, siger plantefysiolog Michael Palmgren, for der er ny teknologi på banen. CRISPR-revolutionen gør det muligt at korrigere enkelte udvalgte byggestene i planters DNA, og Palmgrens vision er at styrke moderne mutant-afgrøder med egenskaber fra deres oprindelige forfædre. Det bonner ud på alle økologiske værdier, siger filosof Klemens Kappel, men økologerne går i baglås.
[To top]
2. december: Opgør i psykologien - udviklingspsykolog Dion Sommer
Mens psykologien i udlandet er i rivende udvikling, hænger faget i Danmark i fortidens forenklede fiktioner, fortæller udviklingspsykolog Dion Sommer. Den moderne udviklingsvidenskab søger helt ind i generne og dybt ned i evolutionen for at forstå børns leg og læring. Og den afslører, at det danske systems forsøg på tidlig læring faktisk skader børn.
[To top]
25. november: Antistof – Mystik på partikelplan med Jeffrey Hangst
Højenergifysiker Jeffrey Hangst, som arbejder på CERN i Geneve forsker i naturens gådefulde spejlbillede – antistof. Alle atomare partikler har en modsvarende anti-partikel, og når de mødes, udsletter de hinanden og bliver til ren energi. Teorien siger, at der blev dannet lige meget stof og antistof i Big Bang. Men hvis det er korrekt, hvor blev så antistoffet af?
[To top]
18. november: Klimakvababbelser - klimafysiker ved DTU, Jens Olaf Pepke Pedersen
Meget af det, vi alle sammen tror vi ved om klimaet, er forkert, siger klimafysiker ved DTU, Jens Olaf Pepke Pedersen. Der er ikke er flere tropiske storme end tidligere – der er færre. Den oversvømmelse der truer visse øer skyldes ikke temperaturstigning men naturlige vindvariationer. Og mens flertallet af forskere udelukkende løber efter CO2, mangler vi i ekstrem grad at forstå klodens egne klimaregulerende mekanismer.
[To top]
11. november: Menneskets rodede familiehistorie, Direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard
Længe troede man, at historien om menneskets oprindelse var enkel og lineær. Men fossiler og DNA-data bliver afdækker stadig mere interessant rod i familietræet. Vores tidlige forfædre parrede sig lystigt med neanderthalerne, og måske også med de mange andre mennesketyper, som levede på samme tid og sted. Direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, fortæller om "vidunderlige fossiler", "yndige skeletter" og gustne forskere.
[To top]
5. november: Solceller – lige i øjet - med nanoforsker Rasmus Schmidt Davidsen
Siden 1960erne har ingeniører haft visioner om at gøre blinde seende med elektroniske implantater, men de store fremskridt har manglet. Nu har den danske nanoforsker Rasmus Schmidt Davidsen fået den idé at bruge solceller. De virker i princippet som nethindens sanseceller, og målet er et panel i mikrostørrelse, som lægges ind i øjet og forbinder sig direkte med synsnerven.
[To top]
28. oktober: Bakteriernes hemmelige liv - Bakteriolog Lone Gram, DTU
Bakterier tænker ikke, men de kan både handle i flok og slå enhver kemiker af banen, når det handler om at sammensætte interessante molekyler. Bakteriolog Lone Gram leder et nyt grundforskningscenter, som skal opklare, hvordan bakterierne selv bruger antibiotika, og hun fortæller om udspekulerede mikrober, der samarbejder på tværs af arter og danner komplekse samfund.
[To top]
21. oktober: Tyngdekraftens tiltrækning - astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen
Alle jublede over ugens sensationelle målinger af tyngdebølger. Men hvad er det overhovedet fysikerne går og roder med? Hvordan fungerer tyngdekraften, og hvad er masse overhovedet? Faktisk ved vi det ikke helt, forklarer astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen og tager os både ind i materien og ned gennem den utrolige historie om jagten på forståelse. Fra Newton over Einstein og den oversete tragiske helt Bernhard Riemann.
[To top]
14. oktober: Reformationen var ikke Luther Lagkage - Religionshistoriker Jens-André P. Herbener
Martin Luther har spillet samme rolle for moderne demokrati og frihedsrettigheder som Hitler har for oprettelsen af FN og staten Israel. Den store reformator endte ufrivilligt som fødselshjælper for ideer, som faktisk var ham dybt modbydelige. Religionshistoriker Jens-André P. Herbener har kigget dybt i Luthers tekster og fået øje på en religiøs fanatiker og hadprædikant af guds nåde.
[To top]
7. oktober: Skal traumer fortrænges? - Ph.d. ved Dansk Center mod Tortur, Helle Harnisch
Ph.d. ved Dansk Center mod Tortur, Helle Harnisch har undersøgt tidligere børnesoldater fra det nordlige Uganda. Hendes fund er en udfordring til den psykologiske verdens dogme om ’heling gennem deling’. De traumatiserede, som ikke taler om deres oplevelser klarer sig psykisk bedre end dem, der kommer i hænderne på velmenende vestlige krisepsykologer.
[To top]
30. september: Ind i den kriminelle hjerne - Retsfilosof Jesper Ryberg
Er man uskyldig i drab, hvis en hjernetumor forstyrrer impulskontrollen? Og er det mere rimeligt at behandle forbryderes hjerner end at spærre dem inde? Retsfilosof Jesper Ryberg arbejder med neurovidenskab i retssystemet og forklarer, hvorfor mennesket mangler fri vilje, og ’retsfølelse’ blot er politikeres undskyldning for ikke at gennemtænke forbrydelse og straf.
[To top]
23. september: Hvad skal vi med kvinder? - psykolog Christina Lundsgaard Ottsen
Mangfoldighed er et plusord, men psykolog Christina Lundsgaard Ottsen forsker i, hvad det faktisk betyder. Kvinder i ledelse er et gode, konstaterer hun, men kun hvis de kommer til bordet med andre perspektiver, holdninger og livserfaringer end resten. Radikal forskellighed gør beslutninger mere gennemarbejdede og skaber mere innovation.
[To top]
16. september: Family economics - økonom Jens Bonke
Jens Bonke studerer danskernes parforhold gennem statistik og kan se livets uromantiske byttehandler. Kvinder gifter sig stadig op ad, og skilsmissen truer, hvis kvinden begynder at tjene mere end sin mand. Til gengæld mister "brugte" kvinder værdi på ægteskabsmarkedet, hvis de har børn, mens det ikke koster "brugte" mænd noget af have afkom.
[To top]
9. september: Sex og vold i bibelsk forstand - Teologi-professor ved Københavns Universitet, Anne Katrine de Hemmer Gudme
Hvem skrev egentlig det gamle testamente, og hvad var hensigten med de barske og blodige fortællinger? Teolog Anne Katrine de Hemmer Gudme udlægger nogle af bibelens mest besynderlige tekster og forklarer, hvordan en lille gruppe bronzealder intellektuelle brugte horror-litterære kneb til at gøre Jahve til enehersker blandt Mellemøstens mange guder.
[To top]
2. september: Skumfidustest for voksne - økonom Claus Thustrup Kreiner
Politikere taler om ulighed som et spørgsmål om samfundsmæssige strukturer, men adfærdsøkonomerne peger på, at meget af den skyldes menneskers forskellige karaktertræk og den måde de træffer valg. Lavere tålmodighed betyder mindre formue uafhængigt af udgangspunktet, fortæller Claus Thustrup Kreiner. Til gengæld går overførselsindkomst i arv mellem generationer via kultur.
[To top]
24. august: Fra Vejle til verdenseliten - Lene Hau
Hvordan kommer man fra en dansk provinsby til at være en af fysikkens store internationale stjerner? Lene Hau fortæller om en matematiklærer, som inspirerede hende og om en indre drift, som får hende til at gå efter dét, ingen tror er muligt. Med en dyb fascination af kvantemekamik og et talent for at bygge kompliceret udstyr, brød hun igennem med at bremse lyset. Nu kan hun både standse det og gemme det og har åbnet en helt ny verden af muligheder for fysikken.
[To top]
19. august: Om dansk skolehistorie med professor Ning de Conninck Smith
Vi har skændtes om skolen i 500 år og bliver stædigt ved. Historiker Ning de Conninck Smith tager os på tur gennem udviklingen fra religiøs skole over skolen, der uddanner børn i demokrati til fremtiden, som skal handle om dannelse. Men én ting er konstant: Pigerne har klaret sig bedre end drengene lige så længe man har indsamlet data. Det er kun forklaringerne, der veksler med tidens mode.
[To top]
13. august: Ole Fogh Kirkeby - professor emeritus ved CBS, filosofi
Hvis du vil være en god leder, skal du gå til de gamle grækere. Ironman og marathonløb er fint for legemet, men selvet skal udvikles gennem protreptik, argumenterer filosof Ole Fogh Kirkeby. De klassiske filosofiske samtaler giver moderne coaching baghjul. Hør også om Kirkeby-diæten, der består af gode gamle danske retter og et solidt lager af sprut.
[To top]
12. august: Filosof Klemens Kappel og psykolog Bjørn Hallsson, Københavns Universitet.
Lige siden Platon har filosofferne taget fejl. Den menneskelige kognition arbejder ikke på at skabe et retvisende billede af virkeligheden, men på at få virkeligheden til at passe med vores eksisterende verdensbillede og værdier. Jo mere intelligent og højtuddannet, jo bedre er man til at narre sig selv. Filosof Klemens Kappel og psykolog Bjørn Hallsson forklarer, hvorfor fakta-resistens er et menneskeligt særkende.
[To top]