24 Spørgsmål til professoren
Hør eller genhør tidligere programmer
2018
[To top]
30. juni: Hvor kom de psykiske sygdomme fra? - Professor i biologisk psykiatri Thomas Werge
I nyt stort projekt tester danske forskere DNA fra skeletter 10.000 år tilbage og ser på udviklingen indenfor de gener, som har med psykisk sårbarhed at gøre. Professor i biologisk psykiatri Thomas Werge forklarer, hvordan kompleks genetik ligger bag psykiske sygdomme, og hvordan vi kan forstå evolutionen af dem. I mindre dosis giver de samme genetiske faktorer nemlig fordele. Hør om forbindelser mellem autisme og høj IQ samt bipolar sygdom og høj kreativitet.
[To top]
23. juni: Vacciner som immun-træning - Antropolog Peter Aaby og Læge Christine Stabell Ben
Et helt nyt syn på vacciner er på vej. Antropolog Peter Aaby og læge Christine Stabell Ben fortæller om 40 års forskning i vacciners uspecifikke virkninger. Levende vacciner som bla. mæslingevaccinen beskytter ikke bare mod den sygdom de er rettet mod, men gør generelt immunsystemet stærkere. Ikke-levende vacciner som trippelvaccinen virker modsat. Resultaterne lægger op til en helt ny tænkning om vacciner og deres brug.
[To top]
16. juni: Den vanskelige lyst - Sexolog Annamaria Giraldi
Er kvinder og mænds seksualitet væsensforskellig, eller er det kulturelt betinget vrøvl, når vi betragter kvinder som 'komplekse' og mænd som 'enkle'? Og hvad er forholdet mellem biologi og psykologi? Sexolog Annamaria Giraldi taler om, hvordan kvinders (manglende) lyst politiseres i forskningsverdenen, og om en seksualiseret kultur, der dræber lysten.
[To top]
9. juni: Doping til folket! - Moralfilosof Thomas Søbirk Petersen
Hvorfor kan vi diskutere frem og tilbage om både aktiv dødshjælp og frigivelse af cannabis men ikke tage fat på en seriøs debat om dopingreglerne? Thomas Søbirk Petersen er moralfilosof, og han gennemgår argument for argument, hvorfor EPO, testosteron og meget andet præstationsfremmende bør været tilladt i sportens verden.
[To top]
2. juni: Tøjet - den kulturelle hud - Designforsker Else Skjold
Siden en flok mænd i Paris opfandt sæsonmode som redskab til at puste liv i den haltende franske silkehandel, har tyngdepunktet for tøj ligget i Vesten. Men verden presser sig på med krav om alt fra muslimsk ’modesty’ til afrikanske hoftemål. Designforsker Else Skjold fortæller om en modebranche i opbrud og om kulturens skizofrene forhold til tøj.
[To top]
26. maj: Oplysning – dengang, nu og altid? - Historiker Ulrik Langen
Vesten bygger sin samfundsopfattelse på oplysningstiden, og historiker Ulrik Langen giver en rundvisning i 1700-tallet. I Danmark var Struensee ikke (kun) helten bag verdens første lov om trykkefrihed, men også en diktator, og i Frankrig åd revolutionen sine børn til morgenmad. Tiden var fuld af indre modsætninger, som nutiden kan lære af.
[To top]
19. maj: Alternativ sandhed om sundhed - Patolog Jan Lindebjerg
Homøopati er vand, akupunktur er placebo, og kranio-sakral terapi er det rene vanvid. Patolog Jan Lindebjerg begyndte som medicinstuderende med interesse for mulighederne i ’det alternative’, men så kom han til at læse på sagen. Få historierne om, hvordan kvaksalveri og overtro blev til integrativ medicin og en lukrativ branche, som regulerer sig selv.
[To top]
12. maj: Kreativitet – i virkeligheden - Psykolog Lene Tanggaard Pedersen
Børn er ikke kreative springvand, der kvæles af en retlinet skolegang. De er konforme og har brug for trygge rammer for senere at kunne blomstre, fortæller psykolog Lene Tanggaard Pedersen, der slagter myter om kreativitet og smækker forskning på bordet. Kreativitet kræver viden, fordybelse og disciplin – og så næres den af, at vi jævnligt foretager os noget unyttigt.
[To top]
5. maj: Kampen om menneskesynet - Filosof Frederik Stjernfelt
Hvem er vi? Biologiske maskiner med en evolutionært formet natur eller blanke tavler, som samfundet og miljøet indskriver sig på? Rationelle Homo oeconomicus eller følelsesstyrede Homo emotionalis? Filosof Frederik Stjernfelt er med i et forskerkonsortium, som kortlægger, hvordan konkurrerende menneskebilleder kæmper om samfundsinstitutioner og støder sammen i debatten.
[To top]
28. april: Bryster … og forskning - Brystkirurg og forsker Niels Kroman
Innovationen i kræftbehandling bremses, når systemet opdeler læger i dem der forsker og dem der ’kører pølsefabrikken’. Brystkirurg og forsker Niels Kroman fortæller, hvordan arbejdet med patienter fører til gode ideer og videre til kliniske resultater. Han beretter om ny opmærksomhed på senfølger af kemo og diskuterer, hvornår det kan være bedre at holde øje med forstadier til brystkræft end at operere.
[To top]
21. april: Dialekt og perkersprog - Sprogforsker Frans Gregersen
Sprogforsker Frans Gregersen tager endnu en omgang i ringen – nu gælder det slaget indenfor sociolingvistikken. For hvad er det med de sproglige koder, som signalerer, hvor i samfundet og hvor i landet vi kommer fra? Står sønderjysk eller perkersprog i vejen for os, eller jonglerer vi snarere med vores sprog alt efter kontekst? Og er der håb for os, som stadig insisterer på forskellen mellem ’hans’ og ’sin’?
[To top]
14. april: Sprogforskningen i opbrud - Sprogforsker Frans Gregersen
Er vi født med et forprogrammeret sprogmodul i hjernen eller bruger vi bare de for hånden værende søm? Det store dyr i den moderne sprogvidenskab, Noam Chomskys idé om en universel grammatik, er på vej ud. Og det er blot det seneste opgør i lingvistikkens omskiftelige udvikling. Sprogforsker Frans Gregersen fører os igennem historien fra antikken til nu og her.
[To top]
7. april: Inficeret med skizofreni - Michael Eriksen Benros
Kan bakterier give sygdom i sindet? Ideen om at immunsystemet påvirker hjernen er gammel, men kommer nu igen med fornyet kraft efter et århundrede i glemmebogen. Michael Eriksen Benros fortæller, hvordan danske registre og biobanker afliver den traditionelle skelnen mellem krop og psyke og peger på, at hovedpinepiller måske kan forbedre behandling af både depression og skizofreni.
[To top]
31. marts: Artsbegrebet i opløsning - Biolog Rasmus Heller
Hvad har zebraen under sin stribede pyjamas? En genetik, som splintrer zoologernes traditionelle klassifikation. Biolog Rasmus Heller har gentestet afrikanske zebrapopulationer gennem tiden og fundet, at de kendte underarter ikke svarer til biologien. Forskningen stiller spørgsmålet: Hvordan skal vi overhovedet forstå begrebet art?
[To top]
24. marts: Placebo - hjernens egen medicin - Psykolog Lene Vase Toft
Psykolog Lene Vase Toft forsker i placebo og forklarer, hvordan forventninger, sindsstemning og omgivelserne hos lægen kan gøre os både raske og syge. Selv effekten af en hjerteoperation kan være ren placebovirkning. Ved nocebo – placebos onde tvilling – kan negative forventninger dæmpe behandlingers virkning eller give alvorlige ’bivirkninger’ af uvirksom medicin.
[To top]
17. marts: Med hos mumier og moselig - Karin Frei
Den danske geolog Karin Frei har åbnet nye veje for arkæologien med sine nyskabende strontium-målinger. Hør hendes fortælling om, hvordan tænder, negle og hår splintrede vores billede af bronzealderen, da de afslørede, at både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var indvandret langvejs fra. Og hvad med Tollundmanden? Var han og de andre moselig stakkels ofre eller havde de faktisk høj status?
[To top]
10. marts: Rusland uden Putin - Litteraturforsker Tine Roesen
Hvad rører der sig egentlig i verdens største land, når man går under den politiske overflade, som mediedækningen giver os? Rigtig meget rigtig forskelligt, siger litteraturforsker Tine Roesen. Hun fortæller, hvordan Sovjetnostalgi, længsel efter zartidens storhed og dyrkelse af rigdom og bling lever fint side om side. Og hvordan de unge møder politikernes anti-vestlige retorik med humor og ironi.
[To top]
3. marts: Velkommen til opmærksomhedsøkomien - med Filosof Vincent Hendricks
Du er ikke kunde hos de sociale medier, du er deres produkt. Samtidig er din opmærksomhed informationssamfundets centrale værdi. Filosof Vincent Hendricks studerer, hvordan nettes enkle algoritmer udnytter den menneskelige kognition til at skabe informationsbobler og virale spredninger af budskaber. Herefter venter spørgsmålet om, hvordan vi tøjler de store netmonopoler og selv indtager førersædet.
[To top]
24. februar: Mennesket i historien - Birgitte Possing
Er det personligheder eller større strukturelle bevægelser, der former historien? Debatten florerer blandt historikere, og de har længe ringeagtet de biografier, som folket elsker. Herhjemme har historiker og etnograf Birgitte Possing blæst liv i biografien som værktøj i forskningen, og hun insisterer på, at historien bedst forstås, når man integrerer personer og deres kontekst.
[To top]
17. februar: Befolkningsvækst – fra problem til tabu - Demograf Poul Christian Matthiesen
Vi er 7.8 milliarder mennesker på jorden, og bliver mellem 9 og 11 milliarder før befolkningstallet topper omkring år 2100. Demograf Poul Christian Matthiesen fortæller, hvordan begrænsning af befolkningstilvæksten er gået fra at være et internationalt diskussionsemne til at være tabu. Og det er helt forbudt at nævne, at Kinas etbarnspolitik indtil nu har sparet os for næsten en halv milliard fødsler.
[To top]
10. februar: Sundhed 4.0 - Liselotte Højgaard
Det danske sundhedssystem har verdens bedste patienter. De strutter af tillid til fagkundskaben og medvirker gladeligt i alle mulige medicinske forsøg. Men systemet mangler er en kvalificeret faglig ledelse, fortæller klinikchef ved Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Hun anbefaler en decimering af bureaukratiet og tilslutning til den medicinske revolution, som kører ude i verden.
[To top]
3. februar: Arkæologiens frømandskorps - Bjørn Lovén
Undervandsarkæolog Bjørn Lovén graver antikkens for længst sunkne havne fri af nutidens forurenede industrimiljøer, og det kræver både udholdenhed og avanceret teknologi. Det seneste gennembrud er havnen Lechaion i Korinth, hvor perfekt bevarede 2000 år gamle træpæle og andet organisk materiale kan give ny viden om livet, da Cæsar herskede over Middelhavet.
[To top]
27. januar: Mad som instrument – Bodil Just
At tabe sig er nemt nok. Men kun fire ud af hundrede klarer at holde den tabte vægt fra døren, fordi kroppen med stofskiftet 'kæmper' for at komme tilbage til sit maks. Antropolog og fedmeforsker Bodil Just Christensen har opdaget at ’instrumentalisering’ af mad kan vinde slaget. Men kampen er konstant. Lav et sæt regler for spisning, lev altid efter dem og glem det frie valg.
[To top]
20. januar: Hvad skal vi med gener? Kardiolog Henning Bundgaard
En simpel gentest kan opspore de 28.000 danskere med arveligt forhøjet kolesterol og forhindre hjerteanfald. Det er viden sundhedssystemet har haft i 30 år men ignoreret. Kardiolog Henning Bundgaard forklarer, hvorfor det nationale genomcenter er en våd drøm for forebyggelse og behandling, og han tilbageviser myter om patienter, der ikke kan håndtere genetisk information.
[To top]
13. januar: Når computeren bliver lærer - Direktør i Area9 og læge Ulrik Juul Christensen
Som ung læge og forsker opdagede Ulrik Juul Christensen, at de fejl der laves i sundhedssystemet bunder i gamle og grundlæggende læringsproblemer. Siden har han arbejdet med adaptive læringsteknologier, der løbende tilpasser sig den enkeltes behov. Computerværktøjerne, som finder huller i de studerendes viden og sørger for at de lukker dem, bruges i USA. Danmark skal først til at i gang.
[To top]
6. januar: Forstå videnskaben - Astrofysiker Anja C. Andersen
Først var det Richard Dawkins, nu er det Anja C. Andersen. Astrofysikeren er blevet professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi’, og hun er klar til at gå i kødet på både pressen og forskerne selv. Det er skadeligt for selve samfundet, når tilliden til videnskaben eroderer, og vi har brug for at forskere træder i karakter. Ikke bare som eksperter, men som intellektuelle.