24 Spørgsmål til professoren
Hør eller genhør tidligere programmer
2018 - Efterår
[To top]
29. december: Genetiske kineserier - Genetiker Anders Albrechtsen
Med blodprøver fra 150.000 gravide kinesiske kvinder laver danske forskere verdens største genetiske studie. DNA-rester afslører folkeflytninger, nye evolutionære tilpasninger og ukendte sygdomsanlæg, forklarer genetiker Anders Albrechtsen. Og fortæller, hvordan Kina giver Danmark baghjul - også når det kommer til håndtering af genetiske persondata.
[To top]
22. december: Relativitetens verden - Fysiker Ulrik Uggerhøj
Vi mærker det ikke i det daglige, men tiden er elastisk, rummet krummer og lyset opfører sig besynderligt. Fysiker Ulrik Uggerhøj beretter, hvordan Einsteins grublerier over universets inderste natur førte til relativitetsteorien og, hvor svær den var at sluge for samtiden. Ingen har endnu fundet fejl i de revolutionerende ideer, og uden Einsteins ligninger, ingen nøjagtig GPS.
[To top]
15. december: Særegen Stjerne - Historiker Lif Lund Jacobsen
Seismologen og matematikeren Inge Lehmann opdagede i 1936, at jorden har en fast kerne. Men var hun virkelig en overset kvinde i forskningen? Nej, siger historiker Lif Lund Jacobsen, som står på hovedet i Lehmann-arkiverne. Hun var en verdensstjerne, som bla. fik en karriere i USA og aktivt forskede til hun blev 99. Hør historien om en knusende dygtig og 'let gnaven' enegænger.
[To top]
8. december: Livets sten - Geolog Minik Rosing
Barndommens rejse med konebåd til Grønlands udkant åbnede Minik Rosings øjne for sten og klipper. Som geolog fandt han de tidligste spor af liv i de samme klipper og kom senere på forsiderne med en kættersk teori om, at livet har skabt kontinenterne. Efter mange år med store opdagelser satser Rosing nu på at 'redde verden' ved at sende Grønlands mudder til troperne.
[To top]
1. december: Hjernerystende nyt - Neuropsykolog Hana Malá Rytter
Man skal hverken sky skærme eller lægge sig ned i ugevis efter en hjernerystelse, siger neuropsykolog Hana Malá Rytter. Tværtimod. Ny forskning peger på, at man skal hurtigt op og i gang med aktiviteter, men tilpasse dem sin kapacitet. Hør om, hvilke skader man kan se i den svært rystede hjerne og om, hvorfor frygten er den værste fjende for folk, der får flere hjernerystelser.
[To top]
24. november: Præcolumbiansk korrektiv - Ekspert i Mesoamerika, Jesper Nielsen
Den klassiske historie om erobringen af mellemamerika er spansk spin. Ekspert i Mesoamerika, Jesper Nielsen, har tydet indianske kilder og fundet en overset virkelighed. Spanierne blev ikke anset for 'hvide guder', og Aztekerne blev ikke slået af 500 europæere - men af de folkeslag, som bevidst bedrev samarbejdspolitik. Hør om det skjulte Mesomerika.
[To top]
17. november: Psykiatri med plads til forbedring - Overlæge Merete Nordentoft
Psykiatriske lidelser er helt normale - hver 3. af os kommer i kontakt med psykiatrisk behandling mindst en gang. Så hvorfor er psykens sygdomme stadig stigmatiserede, og hvorfor er behandlingen af dem stadig fuld af mangler? Overlæge Merete Nordentoft fortæller om evidensbaserede tiltag, som ikke tages i brug og en årsagsforståelse, som har stået stille i 50 år.
[To top]
10. november: Livet er data - Fysiker Sune Lehmann
Vi er gåder for os selv, men dybt forudsigelige for forskerne. Fysiker Sune Lehmann bruger store datasæt til at afdække menneskenaturens krinkelkroge. Mobiltelefon data har afsløret nye kognitive begrænsninger og kønsforskelle i adfærd. Nu drømmer den unge forsker om at kortlægge Danmarks sociale opdeling i mange parallelle samfund - via Facebook.
[To top]
3. november: Kan sorg være sygdom? - Psykolog og sorgforsker Maja O'Connor
WHO har introduceret en sorgdiagnose, som får forskerne til at skændes. For er det sygeliggørelse af et helt naturligt menneskeligt fænomen? Psykolog og sorgforsker Maja O'Connor fortæller, hvordan sorgopfattelsen har udviklet sig kraftigt siden Freud, og forklarer hvorfor undervisning i evolutionsbiologi indgår i terapi for dem, der hænger fast i deres sorg.
[To top]
27. oktober: Proteinernes hemmelige liv - Strukturbiolog professor Poul Nissen
Strukturbiolog Poul Nissen fortæller, hvordan kroppens biologi bliver til kemi og fysik, når man går på opdagelse helt inde i cellernes enkelte byggestene. Forskerne kortlægger og visualiserer enzymer og receptorer med røntgenstråling og elektronmikroskopi for at forstå de komplekse molekylers funktion. Deres struktur er ikke bare nøglen til at skræddersy medikamenter, men giver indsigt i selve livets gåde.
[To top]
20. oktober: Dødens Detektiver - Professor i Folkesundhedsvidenskab Lone Simonsen
For 100 år siden slog den spanske syge 2 procent af verdens befolkning ihjel, og epidemiologer forsøger at ruste sig mod den næste store trussel ved at forstå de historiske. Professor i Folkesundhedsvidenskab Lone Simonsen fortæller, hvordan evigt muterende virus snyder forskningen, og forklarer, hvorfor gemte tarme og diarré fra 1800-tallet er guld værd.
[To top]
13. oktober: Baby med styresystem - Psykolog Lotte Thomsen
Ideen om spædbarnet som en blank tavle bliver i disse år skudt grundigt ned. Psykolog Lotte Thomsen, hvis forsøgspersoner er mellem et halvt og halvandet år, beretter, hvordan de små mennesker kommer med indbyggede antagelser om verden. De har avanceret forståelse for dominans og sociale hierarkier, foretrækker individer, der samarbejder og går ind for straf til dem, der ikke gør. Og de kender forskel på 'dem' og 'os'.
[To top]
6. oktober: Nødvendig teknologi... - Fysiker Bent Lauritzen
...kalder fysiker Bent Lauritzen atomkraft. Hvis vi både skal knække CO2-stigningen og nå diverse klimamål samtidig med at vi bibeholder en sikker energiforsyning, er alternative energikilder ikke nok, viser beregninger. Heldigvis er moderne atomkraft noget helt andet end det vi frygtede i 1970erne. Hør, hvordan det i virkeligheden står til med affald og risiko for nedsmeltning. Og hvordan fremtidens værker måske kommer til at flyde på vandet.
[To top]
29. september: Hvad papyrussamlingen gemte - Part 2 - Egyptolog Kim Ryholt
Fordærvede kvinder og nationale traumer. Egyptolog Kim Ryholt fortæller, hvordan mænd og kvinder i antikkens Egypten var juridisk ligestillede og beretter om religiøse fejringer, hvor begge køn rask væk strippede og drak sig sanseløse. Men kulturen dyrkede også i høj grad sine forfaldsmyter. De ti år, riget var under assyrisk herredømme blev stadig mindet og omtalt tusind år senere.
[To top]
22. september: Hvad papyrussamlingen gemte - Part 1 - Egyptolog Kim Ryholt
Papyrologien blev grundlagt af danske Niels Iversen Schow, og i dag huser Danmark en unik samling af oldegyptiske papyrus-skrifter, som bliver ved med at kaste opdagelser af sig. Egyptolog Kim Ryholt fortæller om opfindelsen af skrift, blæk og papyrus og begynder indføringen i historien om det utrolige egyptiske 3000-års rige.
[To top]
15. september: Fra pamfletter til Facebook - Litterat og idéhistoriker Frederik Stjernfelt og Historiker Ulrik Langen
Den offentlige debat var allerede en skiden affære i 1700-tallet. Litterat og idéhistoriker Frederik Stjernfelt har sammen med historiker Ulrik Langen åbnet Bolle Luxdorphs samling af trykkefrihedsskrifter og fundet en skatkiste. Struensee ophævede censuren for at skabe en oplyst samtale mellem alvorsmænd, men fik porno, satire og hverdagstips til kvinder.
[To top]
8. september: Fra velfærdsmenneske til konkurrencesoldat - Nationaløkonom Ove Kaj Pedersen
"Det gode menneske" døde i 1970erne og tog samfundstænkningen med sig i graven. Vi står tilbage med statstænkning, hvor det genstridige menneske skal have gulerod og pisk. Med historien i hånden, rydder Nationaløkonom Ove Kaj Pedersen ud i myterne om, hvor velfærdstanken kommer fra, og afdækker konkurrencestatens dybe rødder.
[To top]
1. september: Gode grønlandske gener - Læge Marit Eika Jørgensen
Læge Marit Eika Jørgensen fortæller, hvordan et 20-årigt forskningsprojekt i Grønland har identificeret vigtige diabetes-gener. Og afsløret, hvordan nutidens grønlændere kan være genetisk tilpasset en kost uden kulhydrater. Inuitternes gen-pøl kan ses som en 'naturressource', men hvordan bør forskningen omgås interessante befolkningers arvemasse?
[To top]
25. august: Rytmehjerne - Jazzmusiker, musikteoretiker og hjerneforsker Peter Vuust
Hvorfor er mennesker de eneste dyr, der har rytme? Og hvorfor har vi overhovedet udviklet evnen til at skabe og nyde musik? Jazzmusiker, musikteoretiker og hjerneforsker Peter Vuust viser rundt i både evolutionære teorier og fjerne afkroge af den rytme-elskende hjerne. Før han ser på, hvad musik gør ved smerte, hyperaktivitet og autisme.
[To top]
18. august: Litteratur i virkeligheden - Litteraturforsker Anne-Marie Mai
Læser din læge skønlitteratur? Lad os håbe det, for det gør hende mere empatisk, fortæller litteraturforsker Anne-Marie Mai. Hendes eget felt er i bevægelse væk fra tør tekstanalyse og ud blandt læserne. Mai leder selv et internationalt forskningsprojekt om litteraturens brugbarhed, som kortlægger dens betydning fra medicinstudiet over ledelsesgangen til retssalen.
[To top]
11. august: Det er en ommer! - Psykolog Andreas Brøgger Jensen
Psykologien er ramt af replikationskrise. Markante videnskabelige undersøgelser kan ikke eftergøres, og resultater som har påvirket synet på menneskets natur og terapeuters anbefalinger er tvivlsomme. Psykolog Andreas Brøgger Jensen fortæller eksempelvis, at de populære power poses faktisk ikke giver en mere selvsikker adfærd, at viljestyrke ikke er en endelig ressource, og at børns evne til at holde igen med skumfiduserne ikke bestemmer deres livsforløb.
[To top]
5. august: Hukommelsens tilfældighed - psykolog Søren Kyllingsbæk
Hvorfor husker vi noget, men glemmer andet? Og hvordan popper planlagte handlinger lige præcis op i rette øjeblik? Med matematiske modeller forsøger psykolog Søren Kyllingsbæk at komme helt ned i hukommelsens enkelte hjerneceller og beskrive, hvordan de arbejder sammen og mod hinanden. Han har vist, at potentielle erindringer deltager i et væddeløb, hvor vinderen får en plads i langtidshukommelsen. Men udfaldet - det er i høj grad påvirket af tilfældet.
[To top]
29. juli: Kunstig intelligens - farlig eller dum? - Thomas Bolander
Det vi har svært ved, gør computerne bedre, men det vi er gode til, kan de ikke. Forsker i kunstig intelligens Thomas Bolander forklarer, hvorfor maskinerne nemt kan lære sig at spille skak, køre bil eller diagnosticere sygdomme bedre end nogen læge. Men når det kommer til social forståelse og sprogbehandling, er computeren den dumme dreng i klassen. I de aspekter af menneskelig intelligens, som vi ikke helt forstår, er vi maskinerne overlegne.