24 Spørgsmål til professoren
Hør eller genhør tidligere programmer fra Radio24syv
2019 - Forår
[To top]
29. juni: DNA - fra folkevandringer til psykiske sygdomme - Biolog Eske Willerslev
I en liveoptagelse fra Folkemødet, diskuterer biolog Eske Willerslev, hvordan ældgammelt DNA er blevet en moderne krumtap i udforskningen af historiske udviklinger. Arvemassen fra to 40.000 år gamle mælketænder har afsløret identiteten af det første sibiriske folk, og 5000 danske fortidsskeletter skal fortælle de psykiske sygdommes historie.
[To top]
22. juni: Faktatjekker i Sundhedssystemet - Sundhedstjeneste forsker Søren Paaske Johnsen
Vil du have den optimale og anbefalede behandling for hjertesvigt eller blodprop i hjernen? Så lad være med at være enlig, ældre og uden uddannelse, det sænker din chance til 5 procent, beretter sundhedstjeneste forsker Søren Paaske Johnsen. Han finder ikke bare social ulighed i de kliniske databaser, men et system, der er langt mindre evidensbaseret end vi tror.
[To top]
15. juni: Hvad massegraven gemte - Biolog Morten Erik Allentoft
DNA-analyser af en 5000 år gammel stenaldergrav i Polen, viser at de 15 myrdede mænd, kvinder og børn var medlemmer af samme storfamilie. Dræbt med nakkeslag, men af hvem? Biolog Morten Erik Allentoft forklarer, hvordan Europa ændrede sig genetisk og teknologisk, da Yamnayaerne vandrede ind fra de kaukasiske stepper og tog bronzealderen med sig.
[To top]
8. juni: Fra Persien til Iran - Filolog Claus Valling Pedersen
Filolog Claus Valling Pedersen fortæller om Kyros den Stores tolerance, moderne iransk nationalisme og rigtig meget ind i mellem. Som den Zarathustriske religion, der introducerede både den messianske tanke og ideen om himmel og helvede. Eller om revolutionen i 1979, der egentlig slet ikke var islamisk, men blev det, da man valgte den helt forkerte leder.
[To top]
1. juni: Kroppens egen kræftbekæmpelse - Immunolog Inge Marie Svane
Visionerne for at få immunsystemet til at bekæmpe kræft går tilbage til 1800 tallet, men det er de seneste 5 år, som har rykket. Immunolog Inge Marie Svane grundlagde feltet i Danmark, og arbejder i dag sammen med 60 forskere på at rekruttere de indre kamptropper og rette dem mod vildtvoksende celler. Hør om utrolige helbredelser, skræmmende bivirkninger og vilde omkostninger.
[To top]
25. maj: Galaksernes oprydder - Astronom Marianne Vestergaard
Sorte huller kom første gang på dagsordenen i 1700 tallet, men gik så i glemmebogen indtil Einsteins teorier forudsagde dem. Først i år har det første billede af et sort hul endelig påvist deres eksistens, og nu handler det om at forstå deres rolle. Som astronom Marianne Vestergaard fortæller, er sorte huller vigtige for galaksers dannelse, og uden dem ville universet være et langt mere uordentligt sted.
[To top]
18. maj: Robin Hood i sundhedsvæsnet - forsker i folkesundhed Maria Kristiansen
Skal man tage fra de ressourcestærke patienter for at give til de svage, og kan det gøres til alles fordel? Mens sundhedssystemets udvikling giver tendens til større ulighed i behandlingen, undersøger forsker i folkesundhed Maria Kristiansen, hvordan involvering af patienter og pårørende kan trække den anden vej.
[To top]
11. maj: Hvalernes hemmelige liv - Sansefysiolog Peter Teglberg Madsen
På dybt farvand går flere håndfulde elefant-store hvalarter, som endnu hverken er navngivet eller beskrevet, og sansefysiolog Peter Teglberg Madsen er en af de første til at udforske de ukendte dyr. Han fortæller også om kræsne spækhuggere, der udvikler kulturelle fordomme, og om syngende pukkelhvaler, der har solgt ti millioner LPer.
[To top]
4. maj: Troens økonomi - Makroøkonom Jeanet Sinding Bentzen
Hvilken rolle spiller religion for et lands velstand og vækst? Overordnet ser det ikke godt ud, fortæller makroøkonom Jeanet Sinding Bentzen, der forsker i economics of religion. Men spørgsmålet er, hvad der er årsag og virkning. Bentzen har blandt andet sporet den produktive "protestantiske" arbejdsmoral til noget helt andet end protestantismen.
[To top]
27. april: Helt hypnotiseret - Neuropsykolog Jonas Kristoffer Lindeløv
Glem alt om sceneshows med slikkede hypnotisører og frivillige, der kagler som kyllinger. Hypnose er et nyttigt redskab i sygdomsbehandling. Neuropsykolog Jonas Kristoffer Lindeløv har som den første brugt hypnose til kraftigt at forbedre hukommelsen hos patienter med hjerneskader. Han fortæller om hypnosens mekanismer og gennemgår de kliniske effekter på både fysiske og psykiske tilstande.
[To top]
20. april: Den fortrængte historie - Latinist Aksel Haaning
Det religiøse middelalderskrift Aurora Consurgens blev til i 1200 tallet, men hvorfor blev det undertrykt i århundreder? Hvad er det for radikale tanker, der ikke kunne trykkes i det Lutherske Europa efter reformationen? Og hvad har det alt sammen at gøre med dengang kirkefaderen Thomas Aquinas gik ned med stress? Latinist Aksel Haaning er havnet midt i virkelighedens Rosens Navn.
[To top]
13. april: Mellem himmel og helvede - Psykiater Maj Vinberg
Bipolar lidelse har fascineret forskere siden psykiatriens barndom, men den er stadig gådefuld. Psykiater Maj Vinberg giver et portræt af sygdommen, som typisk bryder ud typisk i teenageårene, men har et dybt individuelt forløb. Genetiske undersøgelser begynder at afsløre biologien bag og viser desuden sammenhæng mellem bipolart temperament og høj kreativitet.
[To top]
6. april: 4000 år gammel litteratur hitter - Assyriolog Sophus Helle
Det sumeriske helteepos Gilgamesh er blandt de ældste litterære værker, og der kommer stadig nye fragmenter til. Assyriolog Sophus Helle fortæller om at oversætte fra kileskrift, og åbner døren til mesopotamiske bykulturer, hvor guder og mennesker kunne skifte køn i fortællinger, mænd have sex med mænd og den første navngivne forfatter var en kvinde.
[To top]
30. marts: Personlighedens gåde - Psykolog Troels Gottlieb
Har mennesker en personlighed, og kan den måles? Ja og ja, fortæller psykolog Troels Gottlieb og opruller historien bag Femfaktor-modellen, som er personlighedspsykologiens gyldne standard. Personligheden stabiliserer sig omkring de 30 og ændrer sig kun lidt med alderen. Men bruger erhvervslivet personlighedstests lidt for ukritisk?
[To top]
23. marts: Mærk dit mikrobiom - Endokrinolog Oluf Borbye Pedersen
Det er mikrobernes planet, og vi er bare deres redskaber, siger endokrinolog Oluf Borbye Pedersen. Mikrobesamfundet i vores tarme bestemmer ikke bare vores sundhedstilstand, det påvirker vores hjerne og adfærd. Mangfoldighed er godt, mens et artsfattigt mikrobiom giver problemer. Men glem alt om mælkesyrebakterier i kapsler - mikrober vil have fiberrig kost.
[To top]
16. marts: Hvor social er social arv? - Sociolog Mads Meier Jæger
Et hjem med klaver, bøger og samtaler over middagsbordet giver social kapital. Sociolog Mads Meier Jæger har fundet ud af, at kapitalen ikke består af distanceblænding, men i faktiske kognitive færdigheder. Bourdieus klassiske teorier står for fald, og sociologien bevæger sig forsigtigt ind i biologiens landskab. Her viser det sig, at social arv ikke bare er social, men også genetisk.
[To top]
9. marts: Mærkelig menneskelig evolution - Populationsgenetiker Mikkel Heide Schierup
Er vores art ved at gå i stå? Genetiske mutationer udgør evolutionens brændstof, og populationsgenetiker Mikkel Heide Schierup har opdaget, at vi fødes med langt færre af dem end de store aber. Opbremsningen skete før vi begyndte at parre os med andre menneskearter - neanderthalere og denisovanere. Begge uddøde, men de gener vi fik fra dem gav os overlevelsesfordele, vi stadig mærker.
[To top]
2. marts: Livsblod - Fysiolog Leif Østergaard
Måske er Alzheimers demens alligevel ikke et spørgsmål om proteinklumper i hjernen, men om stive blodkar. Fysiolog Leif Østergaard har opdaget, at vores tyndeste kar, kapillærerne, som bringer ilt ud i enkelte celler, kan være nøglen til at forstå en række hjernesygdomme og behandle dem mere effektivt. Der er 100.000 km kapillærer i kroppen - hold dem i form med motion og rødbedesaft.
[To top]
23. februar: Koranskole for viderekomne - Religionshistoriker Thomas Hoffman
Hvor Bibelen er prosa, er koranen poesi. Recitations-traditionen handler nok så meget om æstetik og sanselighed, siger religionshistoriker Thomas Hoffman, der har udforsket Koranen som litteratur. Han finder både stilgreb fra oldarabisk digtning og avanceret kreativ håndtering af fortæller-identitet. Og måske afslører den religiøse tekst, at Islam opstod på en baggrund af naturkatastrofer.
[To top]
16. februar: Ingeniørkunst på menneskesynet - Historiker Poul Duedahl
Hvordan er menneskearten skruet sammen? Det afhænger mere af ideologi end videnskab, fortæller historiker Poul Duedahl. Han beskriver, hvordan antroplogiens gamle raceteorier blev bandlyst, da UNESCO blev sat i verden for at promovere et nyt menneskesyn. Så hvad sker der, når moderne genetik finder forskelle mellem etniske grupper og laver rav i ideologien?
[To top]
9. februar: Knyt dig - Spædbørnspsykolog Mette Skovgaard Væver
Vil du være klogere på din måde at danne relationer til andre mennesker - så læs noget tilknytningsteori, foreslår spædbørnspsykolog Mette Skovgaard Væver. En tryg tilknytning er vuggegaven, der bliver ved med at give. Vi får bedre parforhold, færre sygdomme og klarer os bedre i arbejdslivet. Hør, hvordan man skaber de rigtige betingelser, og hvorfor vanskelige småbørn kan være god træning for nye forældre.
[To top]
2. februar: Sikret - Historiker Jesper Vaczy Kragh
De værste af de værste eller 'elitepatienter'? Retspsykiatrien sender sine vanskeligste patienter på sikringen - en institution, som de færreste ved noget om, har nu fået sin egen historie. Historiker Jesper Vaczy Kragh opruller udviklingen fra 1860ernes fængselslignende tilstande til nutidens lille specialafdeling med høje normeringer, lyse omgivelser og beskæftigelsesmuligheder.
[To top]
26. januar: Antichrist eller Game of Thrones? - Filmteoretiker Torben Grodal
Sjælen sidder muligvis i øjet, men film oplever vi med hele kroppen. Og de forskellige genrer er ikke opstået tilfældigt, men findes fordi de tillader os at simulere essentielle følelser. Filmteoretiker Torben Grodal fortæller om udviklingen fra poststrukturalismen og "de fem sindssyge franskmænd" til ideer om, hvordan film virker ved at spejle vores evolution og kognitive mekanismer.
[To top]
19. januar: Videnskabens egen historie - Videnskabshistoriker Helge Kragh
Hvem er størst - Aristoteles eller Einstein? Fysiker og videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om videnskabens udvikling fra tænksom naturfilosofi i antikken til nutidens Big Science, hvor forskeren er et lille hjul i en enorm maskine. Og han kasserer den populære idé om paradigmeskifter, for naturvidenskaben udvikler sig i virkeligheden gennem "konservative revolutioner".
[To top]
12. januar: Alene i rummet? - Astrofysiker Uffe Gråe
Der er to milliarder planeter i mælkevejen, som teoretisk kunne understøtte liv, men det kan meget vel være, at jorden faktisk er den eneste der gør det. Fordi vores solsystem er være ekstremt mærkeligt. Astrofysiker Uffe Graae fortæller, hvordan vi skylder Jupiter og Saturn vores liv, og hvorfor astrobiologer desperat leder efter spor af "nogen der prutter" i det ydre rum.
[To top]
5. januar: Velkommen til den post-antibiotiske æra - Klinisk mikrobiolog Hans Jørn Kolmos
Mens vi har smidt omkring os med penicillin har mikroberne oprustet. Næsten totalt resistent tuberkulose kan hentes i Rusland og Indien, en uforsigtig tur til Thailand kan give ubehandlelig gonorré, og der opstår hele tiden ny resistens. Klinisk mikrobiolog Hans Jørn Kolmos ridser fronterne op og fortæller om nye behandlingsstrategier og antibiotisk sparsommelighed.
Hør programmer fra efteråret 2019