24 Spørgsmål til Professoren 2018 | Carlsbergfondet

2019 podcast: 24 Spørgsmål til Professoren

Podcasts produceret i samarbejde mellem Weekendavisen, Radio24syv og Carlsbergfondet

24 Spørgsmål til professoren

Hør eller genhør tidligere programmer Radio24syv og Weekendavisen

2019 - Efterår

[To top]

27. december: Når de mindste er de vigtigste - Biolog Thomas Kiørboe

Størstedelen af klodens biomasse består af mikroskopisk plankton. De ofte oversete planter og dyr danner fundamentet for alle havets fødekæder, de producerer halvdelen af klodens ilt, og de udgør langt det største optag CO2 fra atmosfæren.

Men hvad betyder det for fremtiden, når plankton-masserne nu flygter fra Ækvator og migrerer mod nord?

Thomas Kiørboe fortæller om alt fra vandloppens erotiske liv til udvikling af matematiske modeller for havets komplekse økosystemer.

[To top]

21. december: Nej, computerspil er ikke heroin - Psykolog Rune Kristian Lundedal Nielsen

WHO har indført »computerspil-afhængighed« som en diagnose, men er det rimeligt?

Ideen gjorde oprindelig sin entre i forskningen som en vittighed, men den blev taget bogstaveligt af forskere uden forstand på spil. Asiatiske regimer med internet-skræk presser på og støttes af psykiatere med diagnosekløe.

Psykolog og spilforsker Rune Kristian Lundedal Nielsen opridser de vilde påstande om skadevirkninger, går evidensen efter i sømmene og ser på om, der i virkeligheden er positive effekter at hente i spilkulturen?

[To top]

14. december: Vi var aldrig blevet mennesker uden virus - Virusforsker Anders Fomsgaard

Ældgammelt virus-DNA udgør næsten en tiendedel af vores arvemasse.

Det fortæller virolog Anders Fomsgaard, som viser rundt i de sofistikerede smitstoffers særprægede verden.

Hør blandt andet hvorfor Afrika er de fleste nye virussers moder, hvordan nye DNA-vacciner bliver fremtidens bedste virus-bekæmper, og hvorfor vi nok aldrig kommer til at undgå vinterforkølelser.

[To top]

7. december: Grænser for liv - Antropolog Mette Nordahl Svendsen

Hvornår bliver et tidligt født barn til et menneske? Og hvornår holder en dement op med at være det?

Antropolog Mette Nordahl Svendsen laver feltarbejde blandt kuvøser og på plejehjem for at forstå, hvad der former vores forhold til menneskeligt liv.

Hun viser, hvordan velfærdsstaten præger vores tænkning, og hun ser omridset af en fremtid, hvor personlige genetiske data får selvstændigt »liv« som digitale dobbeltgængere.

[To top]

31. oktober: Fra munkeliv til moderne 'privacy' - Kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun

Kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun undersøger, hvad det vil sige at trække sig tilbage fra verden, og hvad ideer om tilbagetrækning siger om et samfund. Løber der tråde fra renæssancens tavse trappistmunke til vor tids slagsmål om betydningen af 'det private'? Og hvad er sammenhængen mellem overvågning i 1600 tallet og nu?

[To top]

24. oktober: Humboldts gåde - Makroøkolog Carsten Rahbek

Regnskovens biodiversitet kan pakke sammen, for det er klodens bjerge, som er de store skabere af mangfoldighed. Makroøkolog Carsten Rahbek fortæller om grundlæggende spørgsmål, der går tilbage til økologiens fader, Alexander von Humboldt, og forklarer, hvordan dansk forskning nu besvarer dem.

[To top]

19. oktober: Mod 'genkolonisering' eller ægte selvstændighed? - Afrikaforsker Holger Bernt Hansen

Afrikaforskningens grand old man, Holger Bernt Hansen, har været med siden 1960erne. Han analyserer kontinentets udfordringer og udvikling fra den kolde krigs verdensorden til Kinas indtog. Bliver det Afrika, som leverer arbejdskraft til verdens fjerde industrialisering? Og er der håb for at den unge generation endelig smider kleptokratiet på porten?

[To top]

10. oktober: Religionskrig i FN - Forsker i international politik Heini i Skorini

I den internationale kamp mellem ytringsfrihed og religiøs beskyttelse går den sidste frem og den første tilbage. Forsker i international politik, Heini i Skorini, har kortlagt udviklingen i FN. Han beskriver, hvordan en alliance af religiøse nationer vinder frem på at bruge menneskerettigheds-retorik og forklarer, hvordan moderne hate-speech lovgivning er en arv fra Sovjetdiktaturet.

[To top]

5. oktober: Narkosens mirakel - Neuroanæstesiolog Martin Kryspin Sørensen

Hvad sker der egentlig i hjernen under fuld bedøvelse, og hvorfor går vi i koma over en gang narkose? Det er rigtig gode spørgsmål, siger neuroanæstesiolog Martin Kryspin Sørensen, som opruller historien fra de første æterbedøvelser til nutidens syntetiske stoffer. Deres virkning er stadig et delvist mysterium, men de er indgang til at udforske selve bevidsthedens natur.

[To top]

28. september: Til doms - Juraprofessor Mikael Rask Madsen

Hvordan holder man et internationalt retssystems afgørelser i hævd uden politi til at straffe syndere? Det er et socialt mirakel, siger juraprofessor Mikael Rask Madsen, som fortæller om baggrunden for de internationale domstole og opruller menneskerettighedsdomstolens brogede historie fra bevidst koldkrigsstrategi til borgeres værn mod egen stat.

[To top]

21. september: Den fromme heksejæger - Kulturhistoriker Louise Nyholm Kallestrup

Hvad var det lige med Christian den 4. og trolddom? Med kongens nye love fra 1617 eksploderede hekseforfølgelsen i Danmark, og på fem år brændte man tusind hekse, langt de fleste kvinder. I et stort forskningsprojekt, der tager hensyn til 'følelsernes historie', nyfortolker kulturhistoriker Louise Nyholm Kallestrup årsagerne til den store heksejagt.

[To top]

21. september: Fusionsiver - Fysiker Stefan Kragh Nielsen

Er der ren, sikker og billig energi forude? Fysiker Stefan Kragh Nielsen giver en indføring i fusionskraftens historie fra de overmodige 1970ere til nutidens forsigtige optimisme. Med Danmarks nye privatfinansierede fusionsreaktor er han selv med til at opklare, hvad der sker inde i det 'sexede' lyserøde plasma, hvor energien dannes.

[To top]

7. september: Krigens teknologi - Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen begyndte i forsvaret, da F-16 var toppen af ny teknologi, og nu forsker han i fremtidens krige. Det store skift er, at civil teknologiudvikling i dag driver den militære. Konflikter er stærkt asymmetriske og foregår sjældent mellem stater. Droner 'demokratiserer' krig og øger terrortruslen, mens den internationale udvikling giver masser af nye bekymringer.

[To top]

31. august: Kongen der faldt - Historiker Lars Bisgaard

Historiker Lars Bisgaard giver med en monumental biografi et nyt syn på Christian den 2. Kongen, som de kaldte Nordens Nero, var ikke vægelsindet og uligevægtig, men på en mission. Han ville gøre Danmark stort igen og styrke kongemagten. Det stockholmske blodbad var rationel og vel tilrettelagt magtpolitik. Elskerinden Dyveke var ikke en uskyldighed, men formentlig prostitueret, og Sigbrit hendes bordelmutter.

[To top]

24. august: Voldsmyter brutalt aflivet - Mikrosociolog Lasse Liebst

Mikrosociolog Lasse Liebst låner metoder fra den klassiske adfærdsforskning og bruger overvågningsoptagelser til at studere gadevold. Han ser ikke bare adfærd, som genkendes fra diverse abearter, men kan smadre nogle indgroede myter. Tilskuere forholder sig ikke passivt men griber ind 9 ud af 10 gange. Voldsfrekvensen i Danmark er desuden lav, og ikke som mange tror stigende, men derimod stagnerende.

[To top]

17. august: Statistik - videnskabens skalpel - Statistiker Susanne Ditlevsen

Hvad laver en statistiker egentlig? Hun sørger med sine metoder for, at blotlægge og skære alle slags forskningsdata frie, så de kan gøres til information. Statistiker Susanne Ditlevsen fortæller, hvordan bedre forståelse af både nerveceller, hukommelse og narhvalers liv bygger på avanceret statistik. Og hvorfor vi behøver statistisk dannelse for at forstå hverdagen.

[To top]

10. august: Biologiens polyfilla - Udviklingsbiolog Palle Serup

Stamceller var årtusindskiftets store nye håb i den medicinske verden. De umodne og delingsglade celler skulle udbedre alle mulige skader på organismen - fra dårlige hjerter til syge hjerner og en ødelagt bugspytkirtel. Princippet er enkelt, men vanskelighederne ligger i forvandlingsprocessen, forklarer udviklingsbiolog Palle Serup. Men måske er der godt nyt på vej til diabetikere og Parkinsonpatienter.

Hør programmer fra foråret 2019