24 Spørgsmål til professoren
Hør eller genhør tidligere programmer
2020 - forår
[To top]
7. juni: Retro-topi - Forsker i politisk videnskab Vibeke Schou Tjalve
Vestens nye højrebevægelser vil både frem og tilbage. Deres visioner om en ny verdensorden griber tilbage i historien og vil erstatte nutidens liberale ‘feminiserede’ kultur med et ‘saft og kraft’ samfund. Dybt nede handler den store politiske skillelinje om synet på den menneskelige natur, fortæller forsker i politisk videnskab Vibeke Schou Tjalve.
[To top]
31. maj: Amatørernes paradis og insekternes ragnarok - Entomolog Thomas Pape
I insektforskningens helt særlige verden spiller amatører en afgørende rolle for at skaffe eksemplarer og nødvendige data til de professionelle. Entomolog Thomas Pape fortæller historien bag naturens store klassifikation og forklarer, hvorfor vi ikke bare kan udrydde generende arter som stikmyg, hvepse og klædemøl.
[To top]
24. maj: Immunsystem på reagensglas - Nanoforsker Jørgen Kjems
Næste generation af anti-virale midler er kunstige antistoffer, lavet på maskine. De krøllede molekyler virker bedre end kroppens egne antistoffer og rammer virus på sårbare steder, hvor immunsystemet kikser. Nanoforsker Jørgen Kjems fortæller om molekylær medicin og forklarer, hvordan den er på vej helt ind i vores celler.
[To top]
17. maj: Afnazificering bag flødeskumsfronten - Historiker John V. Jensen
Hvad er egentlig historien om de godt 200.000 tyske flygtninge i Danmark efter befrielsen? Med et dyk ned i nye kilder omtolker historiker John V. Jensen beretningen om de danske lægers svigt og fortæller om en ekstraordinær afnazificeringsindsats. Mens danske børn gik i den sorte skole, blev flygtningebørnene indoktrineret med moderne pædagogik, hvor læreren var deres ven og skolebøgerne særfremstillet.
[To top]
10. maj: Verden bliver den samme, bare værre - Antropolog Kristoffer Albris
Mens vi svælger i coronadrømme om en ny og bedre verden antropolog Kristoffer Albris på den anden side af pandemien, ryster katastrofeforskere på hovedet. Hvor krige bliver stående i den kollektive erindring, glemmer vi påfaldende hurtigt naturudløste katastrofer, forklarer antropolog Kristoffer Albris. Hundrede års katastrofeforskning peger på, at kriser ofte katalyserer udviklinger, som allerede er på vej.
[To top]
3. maj: Solpletter i comback - Fysiker Christoffer Karoff
Glem global opvarmning, klimaforandringer skal forstås regionalt, siger fysiker Christoffer Karoff.
CO2 tager rampelyset i klimadebatten, men solens aktivitet ser ud til at have større indflydelse på regionalt plan. Solpletter påvirker bla. skandinaviens vintre og El Nino på den sydlige halvkugle.
Fysiker Christoffer Karoff forklarer, hvorfor klimamodeller er usikre, globale temperaturstigninger svære at måle, og klimapanik en kontraproduktiv respons på udfordringerne.
[To top]
28. april: Kina som rollemodel efter corona? - Kinaforsker Clemens Stubbe Østergaard
Hvorfor tøvede den kinesiske ledelse i seks kritiske dage med at erklære epidemi i Wuhan og lukke byen ned? Og vil Kina trods de tidlige fejltagelser stå som en forvaltningsmæssig rollemodel på den anden side af krisen? Kinaforsker Clemens Stubbe Østergaard fortæller om paradoksernes Kina, hvor en dybt anarkistisk befolkning mere end noget andet frygter kaos og stræber efter harmoni og konsensus.
[To top]
22. april: Lone Frank og Lone Simonsen gør corona-status. - Professor i folkesundhed Lone Simonsen
»Vi anskuer pandemien globalt, men den skal faktisk forstås lokalt,« siger professor i folkesundhed Lone Simonsen. Virus går ikke væk, og fra nu af er massiv testning vejen til at leve med corona fremover.
[To top]
21. april: Efter corona – syndfloden - Professor i statskundskab Michael Bang Petersen.
Krisen kan blive den kraft, der flår det moderne samfund i stykker. »Coronakrisen rammer socialt skævt og forstærker destabiliserende kræfter,« siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Når økonomien taber pusten, vil krisens tabere udleve deres »trang til kaos«.
[To top]
20. april: Epidemier former vores historie - Arkæolog Jeanette Varberg.
Syndefaldet var overgangen til landbruget, og derfra gik det stadig mere galt. »Den største risiko med corona er, at vi for hurtigt glemmer alvoren og ikke er på vagt næste gang,« siger arkæolog Jeanette Varberg. Hør om pesten, som måske skabte bondestenalderens »tabte årtusind«, og om, hvordan kopper erobrede den nye verden for spanierne.
[To top]
16. april: Coronaforskning i lyntempo - Professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.
De internationale forskernetværk udvikler behandlingstiltag fra dag til dag. Også på Rigshospitalet er nye metoder taget i brug.
»Vi er netop begyndt at give covid-patienter blodfortyndende medicin,« fortæller professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.
Han står i orkanens øje og ser blodpropper give de alvorligt syge problemer i lunger, hjerte og hjerne.
[To top]
15. april: Viral depression - Professor i klinisk medicin Søren Dinesen Østergaard.
Corona-krisen sætter sig i humøret – mest hos kvinder.
»Forude venter os en pukkel af nye psykiatriske patienter,« forudser professor i klinisk medicin Søren Dinesen Østergaard.
Coronakrisen giver flere symptomer hos psykisk syge og skubber en gruppe raske ud over kanten til især depression.
[To top]
14. april: Jagten på en corona-kur - Nikolai Brun, Lægemiddelstyrelsen.
Forsøg med potentiel corona-medicin omfatter alt fra malariamidler til forstøvet fostervand. »Jeg er rystet over kvaliteten i mange undersøgelser,« siger Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering og biostatistik i Lægemiddelstyrelsen. Det svirrer med formodninger i folkedybet, men mange forsøgsresultater er formodentlig rene tilfældigheder.
[To top]
8. april: Tryghedsnarkomaner - Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg
Danskerne går med livrem og seler, når det kommer til sundhedsydelser. »Sundhedssystemet er en grundpille i velfærdssamfundet, og vi har høje forventninger,« siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Men på den anden side af corona venter et overbebyrdet system, og dem, vi redder fra virus, koster dyrt i livskvalitet for andre patientgrupper.
[To top]
7. april: Corona giver klimaet åndenød - Klimaforsker Sebastian Mernild
Økonomiske kriser har altid fået CO2-udledningen til at stige. Bliver det anderledes denne gang? »Allerede udledte drivhusgasser bliver i atmosfæren i op til 700 år,« siger klimaforsker Sebastian Mernild. Og den CO2-udledning vi lige nu sparer ved nedlukning af flytrafik og industriproduktion, overgås af vores ekstra brug af streaming og internet.
[To top]
6. april: Big Data – Big Brother? - Professor Sune Lehmann Jørgensen
Corona-krisen kan få danskerne til at forlange mere overvågning eller det modsatte. »Det er grundlæggende en diskussion om frihed overfor sikkerhed,« siger Sune Lehmann Jørgensen, professor ved DTU. Teledata vil være guld for epidemiologernes modeller for smittespredning, men kan de sættes i spil uden at invadere vores privatliv?
[To top]
Corona forever? - Immunolog og professor Jan Pravsgaard Christensen
Forskere holder vejret, mens de afventer, hvordan immunsystemet forholder sig til den nye virus. 'Hvis virus muterer uheldigt, er ingen immune i anden bølge,' siger immunolog og professor ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen. Verden venter på en vaccine, men vil den blive ved at virke mod en foranderlig virus?
[To top]
1. april: Hvem er WHO? – Historiker Niels Brimnes
Organisationen står som den ypperste sundhedsfaglige autoritet, men er gennemsyret af politik. ’WHO går meget langt for at holde sig gode venner med Kina,’ siger lektor i historie ved Aarhus Universitet Niels Brimnes. Han udfolder organisationens udvikling fra velfærdsstaternes talerør over aktivistisk ven af den tredje verden til lydhør medspiller i det asiatiske århundrede.
[To top]
31 marts: Prisen for et liv - Læge og filosof Klemens Kappel
Hvad må det koste samfundet og den enkelte at redde menneskeliv under coronakrisen? Er diskussionen forbudt eller i virkeligheden etisk påkrævet? ’Til daglig er vi pligtetikere, men i en presset situation bliver vi nytte-etikere,’ siger læge og filosof Klemens Kappel. Vi sætter de forskellige etiske retninger i forhold til coronakrisen og ser på, hvordan indbyggede tankemæssige mekanismer former vores moralske domme.
[To top]
26. marts: Spreder selv WHO unødig panik? - professor i sundhed Lone Simonsen
Flere forskere peger nu på, at COVID-19 har langt lavere dødelighed end hidtil antaget. 'Det er som om, man ikke tager højde for mørketallene,' siger professor i folkesundhed ved RUC, Lone Simonsen.
Mens medierne viser lastbilkonvojer med lig i Lombardiet, viser statistikken i Italien ingen overdødelighed blandt ældre i forhold til almindelig influenza. Nye modeller prikker til gamle skrækscenarier, og der er mere brug for test af immunitet end test af aktiv smitte.
[To top]
25. marts: Intensiv prioritering? - Overlæge Morten Steensen
Corona-epidemien er situationen, alle sundhedssystemer frygter: »Vi er vant til at vurdere behandlingen af den enkelte patient, men ikke til at skulle prioritere blandt dem,« siger intensiv overlæge Morten Steensen fra Rigshospitalet. I både USA og Storbritannien udsteder myndighederne nu faste guidelines for, hvem der får adgang til intensiv behandling under corona-epidemien, men herhjemme ligger vurderingen hos lægerne.
[To top]
24. marts: Corona - Radikal uvished - Økonomihistoriker Per H. Hansen
De økonomiske teorier og deres sandsynlighedsberegninger bryder sammen i coronakrisen. »Vi står med et meningstab og må skabe nogle fortællinger om mulige fremtider,« siger økonomihistoriker Per H. Hansen.
Glem forestillingen om en »objektiv økonomisk sandhed«. Det er i høj grad fortællinger om krisens skurke og helte, som former vores verdenssyn og i sidste ende vores adfærd. Kan vi allerede skimte fortællingen – eller fortællingerne – om coronakrisen?
[To top]
23. marts: Corona - Psyket ud - Psykolog Niels Holm
Den menneskelige psykologi kan udnyttes til at designe god kriseopførsel. »Vi lytter til kendisser og er kodet til at se efter ledere, når der er krise,« siger psykolog og adfærdskonsulent Niels Holm.
Som sociale dyr retter vi umiddelbart ind og går i takt, men hvad sker der over tid? Forskere diskuterer heftigt, om vi bliver dovne og slækker på forholdsreglerne eller bliver på sporet.
[To top]
19. marts: Corona – Når corona kommer - til Afrika - Læge Mads Geisler
Mads Geisler har som læge flere gange været udsendt til kontinentet, hvor dødeligheden i forvejen er meget høj. Nu venter måske en omfattende sundhedskrise med coronaepidemi.
Ingen aner, hvordan en COVID-19 epidemi vil udspille sig i lande, hvor sundhedsvæsenet mange steder er ikke-eksisterende, hvor man ikke kan fortælle befolkningen, at de ikke må gå på arbejde og skal holde afstand til hinanden. Og hvad sker der med børn, som i forvejen er plaget af fejlernæring og infektioner?
[To top]
18. marts: Corona – Halløj i risikosamfundet - Sociolog Anders Blok
Nationalfølelse og globalisme tørner frontalt sammen under coronakrisen. Rystelsen kan rykke ved vores måde at tænke ansvarlighed og fællesskab, siger sociolog Anders Blok fra Københavns Universitet. Han ser virus som et prisme, der stiller skarpt på forskellene mellem samfundstyper. For er det de autoritære, de liberale eller velfærdsstaten, som vil klare sig bedst igennem?
[To top]
17. marts: Corona – 'Det er ikke menneskehedens udryddelse' - Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith
Else Smith er tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og infektionsmediciner, og hun advarer imod at køre krisen for højt op. Ingen kan naturligvis forklare, hvordan COVID-19 vil forløbe de næste 24 måneder. Når offentlige institutioner lukker ned, og man lukker grænsen, så kommunikerer vi ifølge Else Smith, at det her er en helt speciel situation, og at det er rigtigt farligt for os alle sammen. Og det er det ikke. Det er ikke menneskehedens udryddelse, vi står foran. 'Men man tager nogle meget drastiske tiltag i forhold til en infektion, som – så vidt vi kender til den – for langt de fleste er fredelig. For de få bliver den til alvorlig sygdom, og der vil også være nogen, der vil dø af den. Det er vi også bekendt med i andre sammenhænge,' siger Else Smith.
[To top]
13. marts: Honning og hoppe-ler - Eksperimentalfysiker Kristine Niss
Materialeforskerne er en slags moderne alkymister, forklarer eksperimentalfysiker Kristine Niss. Vi forstår nemlig forbavsende lidt, når det kommer til materialers grundlæggende opførsel. Selv udforsker hun egenskaberne i mærkelige, sejtflydende væsker og fordyber sig i plastikmaterialers aldringsprocesser. Det er grundforskning drevet af nysgerrighed, og sine steder kan den næsten nærme sig kunst.
[To top]
6. marts: Sociale laviner - Samfundsforsker Christian Borch
Samfundsforsker Christian Borch gør i sin nye bog op med den moderne sociologis syn på fællesskaber som fornuftige sammenslutninger af individer. Forrige århundredes psykologer havde fat i noget, når de pegede på massernes forførende egenskaber. Men hvor man i 1900 tallet så storbyerne som arnested for farlige sociale laviner, retter vi nu blikket mod internettet og den kunstige intelligens: Det mest alvorlige ved den aktuelle og biologiske coronavirus er dens sociale smitteevne.
[To top]
28. februar: Giftigheder - Miljøtoksikolog Nina Cedergreen
Glem angsten for pesticider i fødevarer og tænk over, hvad din mobiltelefon tørrer af på dig.
Som miljøtoksikolog forsker Nina Cedergreen i stoffers virkning og farlighed, men hun peger på samfundets irrationelle omgang med kemikalier.
Når lovgivningen er for stram, går vi glip af nye og bedre stoffer, og når grænseværdier ikke bestemmes af stoffers giftighed men af politik, kommer vi til at bekymre os om det helt forkerte: Nina Cedergreen efterlyser mere viden og færre følelser i vores omgang med kemikalier.
[To top]
21. februar: Giv os vilde utopier! - Antropolog Nina Holm Vohnsen
De har tjent ustyrligt mange hurtige penge, og nu vil de etablere nye samfund, hvor frihed fra bureaukrati, skat og velfærdsstat får kreativiteten til at flyde. Silicon Valleys milliardærer drømmer om flydende øer, opretter reservater kun for kvinder og udvikler planer for kolonier på Mars. Antropolog Nina Holm Vohnsen udforsker ikke fremmede folkefærd men moderne, superliberalistiske utopier.
[To top]
14. februar: Følelsernes kultur og familiers hemmeligheder - Historiker Karen Vallgårda
Den sindssyge tante var familiens hemmelighed for 100 år siden, fordi hun satte en plet på »arvematerialet«. I dag handler vores ømme tæer om vold og misbrug, fordi de er udtryk for tab af personlig kontrol. Vores indre verden formes af kulturen, og følelser har deres egen historiske udvikling. I dag dyrker vi lykken og kalder 1800-tallets noble melankoli for depression.
Historiker Karen Vallgårda giver en indføring i følelseshistorie, som er et nyt felt på vej frem.
[To top]
7. februar: The Horror! - Kulturforsker Mathias Clasen
Kulturforsker Mathias Clasen bruger evolutionsteori til at forstå vores skrækfascinationer. Horrorgenren opstod ikke i 1700-tallet, men ligger dybt begravet i vores DNA. Det er ikke godt nok at analysere film og litteratur med Freud i hånden og den historiske kontekst i baghovedet, siger Mathias Clasen. Evolutionspsykologien forklarer, hvorfor vi opfinder vampyrer og Zombier til at tune den indre frygt-simulator.
[To top]
31. januar: Den omvendte vaccine - Vaccineforsker Michael Theisen
Malaria-parasitten har snydt alle hidtidige forsøg på at vaccinere mod sygdommen, som hvert år slår 600.000 mennesker ihjel. Seruminstituttets Michael Theisen snyder parasitten med et nyt vaccineprincip. Den ‘altruistiske’ malariavaccine rammer ikke parasitterne i mennesker, men derimod i smittespredende myg. Hør en frontlinjeberetning om en af verdens mest belastende sygdomme og den ekstreme vaccineforskning, som forsøger at udrydde den.
[To top]
24. januar: Vi er alle grækere - Marcel Lysgaard Lech
Ekspert i det græske drama, Marcel Lysgaard Lech, udfolder den græske guldalders mirakel og fingeraftryk på nutiden og fortæller om øretæveindbydende filosoffer, hysteriske heltinder og visionære tyranner.
Hvad var det lige, der skete for de gamle grækere? For 2.500 år siden oplevede Athen to hundrede år med en vild kulturel blomstring. Videnskab, filosofi, kunst og drama eksploderede i kreativitet under den nye banebrydende styreform – demokrati. Nøglen til at forstå det findes i den perfekte storm af omstændigheder og personer.
[To top]
17. januar: Til angreb på tiden - Aldersforsker Simon Bekker-Jensen
Er en lille smule stress nøglen til et længere og sundere liv? Aldersforsker Simon Bekker-Jensen forsøger at knækker koden til cellernes forsvar mod aldring.
Evolutionen har bestemt vores livslængde, og i industrialiserede samfund kan man fremover forvente en gennemsnitsalder omkring 100 år.
Aldringsforskningen søger ikke længere at give os evigt liv, men at skåne os for alderens sygdomme. Biolog Simon Bekker-Jensen fortæller om et felt med bristede drømme og fornyet håb. Måske handler sund aldring om at rense kroppen for udtjente celler, og om den rette mængde stress.
[To top]
11. januar: Psykedelisk - Psykolog Dea Siggaard Stenbæk
24 spørgsmål til professoren med psykolog Dea Siggaard Stenbæk og hendes forsøgspersoner på svampetrip.
Hvorfor beskriver mennesker, der tager psilocybin den psykedeliske oplevelse som en af livets mest meningsfulde? Og hvordan kan et enkelt psykolog-guidet svampetrip fjerne svær depression og behandle alkoholisme?
Med avancerede skanninger afdækker danske forskere, hvordan stoffet påvirker en helt særlig receptor i hjernen og løsner op for stive tankemønstre. Psykolog Dea Siggaard Stenbæk beretter om de nye eksperimenter på Rigshospitalet og fortæller om forsøgspersoners mystiske oplevelser, som forandrer personligheden.
[To top]
4. januar: Ånden i naturen - Videnskabshistoriker Helge Kragh
For 200 år siden opdagede H.C. Ørsted elektromagnetismen og åbnede dermed porten til den moderne verden. Men hans naturromantiske verdenssyn var dybt bagstræberisk og fik ham til at bekæmpe den frembrydende atomteori.
Til gengæld stod han for en forening af kultur og videnskab, som i dag oplever en genkomst.
Videnskabshistoriker Helge Kragh udlægger den gigantiske guldalderskikkelse, som kastede glans over dansk naturvidenskab, men også efterlod sig en slagskygge.