Seneste podcasts: 24 Spørgsmål til Professoren

Podcast om videnskab produceret af Weekendavisen med støtte fra Carlsbergfondet

24 Spørgsmål til professoren

Hør eller genhør tidligere programmer

2022 - Efterår


[To top]

28. december: Livet af kaos - Fysikerne Mogens Høgh Jensen og Mathias Heltberg

Hvad er liv? Biologerne tager fysikken til hjælp for at forstå cellernes inderste hemmeligheder. Fysikerne Mogens Høgh Jensen og Mathias Heltberg belyser proteiners turbulente liv og forklarer, hvorfor kaosteori kan være vejen til at opklare kræft. Tredje og sidste del af Niels Bohr serien.


[To top]

27. december: Kvanterevolution - Kvantefysiker Klaus Mølmer

Hvad var det for en besynderlig verden, Niels Bohrs tanker åbnede portene til? Kvantefysiker Klaus Mølmer tager os 100 år tilbage og udfolder den »drengerøvsfysik«, der førte til både en ny virkelighedsopfattelse og teknologiske tigerspring. Nu 100 år senere kommer den anden kvanterevolution – og den er vild. Anden del af Niels Bohr serie i tre afsnit.


[To top]

26. december: Hvem var Niels Bohr? - Fysiker Thomas Bohr

Sammen med fysiker Thomas Bohr besøger vi Niels Bohr Institutet til en snak om, hvordan hans farfar Niels Bohr satte gang i en forskning, der forandrede verden for altid. Første del af Niels Bohr serie i tre afsnit.


[To top]

19. december: Nobel kemi - Kemiker Morten Meldal

Morten Meldal er lige vendt hjem fra Stockholm med sin Nobelpris, og med afsæt i ceremonien fortæller han historien om den eksperimentelle »fiasko«, som blev til banebrydende klikkemi. Meldal forklarer også, hvorfor kemien har et blakket ry, men er det som reelt skal løse verdens problemer.


[To top]

5. december: Bliv yngre med alderen - Læge Morten Scheibye-Knudsen

Er aldersforskningen endelig ved at kunne skrue tiden tilbage med en pille? Sort kaffe og faste kan noget, men læge Morten Scheibye-Knudsen laver forsøg, der går længere ved at manipulere cellernes energiniveau direkte. Hør ham fortælle, hvad den medicinske forskning er på vej med.


[To top]

21. november: Når personligheden er problemet - Psykiater Erik Simonsen

Personlighedsforstyrrelser var længe psykiatriens stedbarn. Hver tiende af os opfylder kriterierne til en personlighedsforstyrrelse, men få bliver diagnosticeret og endnu færre behandlet. Psykiater Erik Simonsen fortæller, hvad barndomstraumer har at gøre med borderline, og hvorfor narcissister kan komme til tops men være skrøbelige.


[To top]

7. november: Glem havets mikroplast - Havmiljøforsker Torkel Gissel Nielsen

Der er meget mindre af det end vi tror, og det ophobes ikke i fødekæden. Havmiljøforsker Torkel Gissel Nielsen forklarer, hvorfor debatten om mikroplastik i havet er forfejlet, men skygger for de virkelige problemer – iltsvind og klimaforandringer.


[To top]

24. oktober: Prinsessen der blev verdens første navngivne forfatter - Assyriolog Sophus Helle

Assyriolog Sophus Helle fortæller historien om den sumeriske prinsesse Enheduana, som for 4300 år siden var en forbavsende moderne forfatter. Hun skrev både autofiktion og oplevede skriveblokering. Og hendes smukke digte var fast pensum for Babylons studerende i flere hundrede år.


[To top]

10. oktober: Diktaturforskning for folket - Politolog og diktaturforsker Jacob Nyrup

Hvor længe sidder Putin? Hvordan bliver man diktator i et demokrati? Og hvad bestemmer, om man bliver væltet? Politolog og diktaturforsker Jacob Nyrup blotlægger diktaturets mekanismer og, forklarer, hvad der bestemmer, om lande går i retning af demokratisering eller autokratisering


[To top]

3. oktober: Mikroberne former os fra fødslen - Evolutionsbiologer Tom Gilbert og Sandra Breum Andersen

Man kan ikke forstå menneskets biologi uden at se på vores samliv med bakterier. Evolutionsbiologerne Tom Gilbert og Sandra Breum Andersen forklarer, hvorfor en møgbeskidt fødsel er den bedste vuggegave, og hvordan en mavesårsbakterie kan være vores bedste ven.


[To top]

26. september: Panum - medicinens glemte pioner - Epidemiolog Lone Simonsen og neuroforsker Albert Gjedde

En dansk læges arbejde i midten af 1800-tallet var med til at trække medicinen ud af filosofien og gøre den til videnskab. Han er kendt i udlandet som epidemiologiens fader, og internationalt anerkendt for grundlæggende opdagelser om synets mekanik. Så hvorfor er han ukendt i sit fædreland? Epidemiolog Lone Simonsen og neuroforsker Albert Gjedde taler Peter Ludvig Panum ud af historiens skygger.


[To top]

12. september: Tilbage til Babylon - Assyriolog Sophus Helle

Tag med assyriolog Sophus Helle tilbage til dengang Mesopotamien var verdens navle og babylonerne repræsenterede den højeste civilisation. Han fortæller, hvordan filologiens tydning og tolkning af fortidens tekster både er vejen til at forstå fortiden og til at »gøre nutiden mærkelig«.


[To top]

29. august: Biernes hemmelighed - Videnskabshistoriker Christoffer Basse Eriksen

Bestøvningens mysterium er ikke ældgammel viden men en overraskende ny indsigt, fortæller videnskabshistoriker Christoffer Basse Eriksen. For bare to hundrede år siden opdagede forskere blomsters afhængighed af bier og lagde grunden til den moderne naturforståelse.


[To top]

15. august: Det gamle testamente stinker - Religionsforsker Anne Kathrine de Hemmer Gudme

De ældgamle jødiske tekster driver af duftende krydderier og forførende olier. Sanselige passager maler billedet af en helt anden gud end ham vi kender fra kristendommen, og religionsforsker Anne Kathrine de Hemmer Gudme ser længslen efter krop spire i nutidens religiøse rum.


[To top]

8. august: Leverer videnskaben sandheden – og til hvem? - Astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel

I en liveoptagelse fra Folkemødet går astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens’ og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse men mere med tillid at gøre.


[To top]

1. august: Kortslutter vores dataspor demokratiet? - Retoriker Jens Koed Madsen

Vores dataspor på nettet viser, hvordan vi hver især mest effektivt kan overtales, og det udnyttes af politiske kampagner. Med computermodeller udforsker retoriker Jens Koed Madsen, hvordan vi bedst forsvarer os mod påvirkning og viser, at nogle politiske systemer er mere robuste end andre.


[To top]

25. juli: Leverer videnskaben sandheden – og til hvem?

I en liveoptagelse fra Folkemødet går astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens’ og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse men mere med tillid at gøre.


[To top]

18. juli: Hvad trusselsbeskeder egentlig siger - Sprogforsker Tanya Karoli Christensen

Hvad siger teksten i anonyme trusselsbeskeder om afsenderens identitet? Og kan tekstanalyse vise, hvem der gør alvor af sine trusler? Sprogforsker Tanya Karoli Christensen fortæller, hvordan lingvistikere hjælper retsvæsnet og om, hvor de sociale medier er ved at ændre selve sproget.


[To top]

4. juli: Hvordan verdensøkonomien klarer den perfekte storm - Økonom Philipp Schröder

Mens vi andre forbander inflation og usikkerhed, ser forskere det verdensøkonomiske morads som alle tiders naturlige eksperiment. Hør økonom Philipp Schröder tackle spørgsmål om, hvem der klarer sig godt i modvind, om krig er godt for innovation, og om vækst overhovedet er nødvendig.