Hvert år i maj kan du gratis opleve nogle af vor tids skarpeste forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere til Bloom Festival i Søndermarken på Frederiksberg. Bloom tilbyder noget for både hovedet og hjertet, hænderne og fødderne. Alt fra talks, walks og debatter til koncerter, mad, tænkepauser, kunst og kreative åndehuller. Festivalen er støttet af og arrangeret i tæt samarbejde med Carlsbergfondet.
På tværs af otte scener præsenterer Bloom et program med over 100 programpunkter og 130 talere. I 2023 deltog 15.000 gæster i festivalen.
Bloom Festival afholdes næste gang i Søndermarken den 24.-26. maj 2024.
Mere om Bloom
Talks
Hvordan ville verden se ud, hvis mennesket forsvandt? Har planter følelser? Kan vi bygge byer på Mars? Hvordan er det at være en flagermus? Bloom byder på talks, debatter og samtaler om den nyeste forskning, de største spørgsmål og historiens mest banebrydende teorier.
Walks
Man tænker bedst, når man går. Festivalen byder på ture ud i Søndermarken, hvor man går i de historiske fodspor på store tænkere som Ørsted og Bohr eller bliver klogere på naturen ved at udforske træernes genetik, Søndermarken som medicinskab eller istidslandskab.
Musik, litteratur & kunst
På Bloom krydses naturvidenskaben med kunst, litteratur og musik, hvis sanselige og kropslige indvirkning sætter lyd til de dele af livet, hvor det talte ord ikke altid slår til. Festivalen præsenterer både værker, som går i dialog med videnskaben, samtaler mellem forskere og kunstnere og forfattere, og åndehuller med musik.
Madoplevelser
Teoretiske og praktiske perspektiver om fødevarer og natur mødes også på Bloom. Festivalspladsen byder på landbordsmiddage, stærke madoplevelser og barer.
Bloom har otte scencer. På 'Under the Oak' kan du blive klogere på videnskaben under åben himmel. Foto: Malthe Ivarsson.
Bloom året rundt – Bloom Explore
Bloom blomstrer ikke kun i maj, men udkommer året rundt med videnskabsformidling, der gør os klogere på verden, universet og os selv.
På Blooms digitale univers, Bloom Explore, udfoldes videnskaben gennem videoer, podcasts, essay og kunst, og kombinerer perspektiver fra forskningens og kunstens verden.
Dyk ned i Bloom Explore univserset
Herunder et par eksempler på hvad du kan dykke ned i på Bloom Explore universet.
Podcast: Lyt med, når geolog Minik Rosing tager os med til planetens indre og forklarer, hvordan Jorden og det liv, der florerer på den, har formet hinanden gennem fire milliarder år.
Video: Hør om Istidsdyrenes uddøen med Eske Willerslev
Var det mennesket eller klimaforandringer, der gav dødsstødet til mammutter, uldhårede næsehorn og sabelkatte? Forskere har diskuteret det i over hundrede år og er stadig ikke enige.