Video og podcast af foredrag med Manuela Veloso: Robotten er din ven | Carlsbergfondet

Video og podcast af foredrag med Manuela Veloso: Robotten er din ven

18. december 2018 gæstede Veloso samtaleserien "Det vi ved – Det vi kan" med et foredrag om robotter og kunstig intelligens.

Kunstig intelligens vil revolutionere vores liv. Men glem skrækscenarierne om massearbejdsløshed og udsigten til evig krig mellem robotter og mennesker. For nej, vi mennesker vil ikke miste vores jobs, hvis bare vi uddanner os. Og vi kommer ikke til at stå i et fjendtligt modsætningsforhold til den kunstige intelligens. Tværtimod.

Mennesket og kunstig intelligens vil i fremtiden blive stadig mere uadskillelige og bundet sammen i en evig udveksling af information og viden. Sådan lyder opmuntringen fra den amerikanske professor i kunstig intelligens Manuela Veloso, som er tilknyttet J.P. Morgan AI Research.

Podcast hele foredraget

Se hele foredraget

Dato, tidspunkt og sted

18. december 2018 kl. 17-18.30
Københavns Universitets Festsal, Fiolstræde 44, Kbh K

Det vi ved – det vi kan

Forelæsningen er en del af samtalerækken Det vi ved – det vi kan, som er udviklet i samarbejde mellem Politiken, Københavns Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat. Det vi ved – det vi kan præsenterer nogle af verdens mest markante stemmer i international topforskning og samfundsdebat. Her formidles den nyeste viden inden for et bredt spektrum af videnskabelige discipliner. Samtalerækken vil i det kommende år især behandle videnskabelige nybrud inden for blandt andet medicin, klimaforskning, kønsforskning, evolution og robotteknologi i lyset af aktuelle, globale problemstillinger.