Fredag den 14. juni | Carlsbergfondet

Carlsbergfamilien på Folkemødet

Fredag den 14. juni

Fredag 14. juni - Carlsbergfamiliens program på Folkemødet 2019

9:45-9:50

Velkomst og dagens program
Anne-Marie Skov, bestyrelsesformand i Tuborgfondet.

9:50-10:25

Med emballageeksperterne på affaldssafari
Vær med til at fylde skraldespanden, når vi diskuterer plastikaffald i selskab med eksperterne. Peter Sommer-Larsen, senior specialist, Teknologisk Institut. Plastikekspert Malene Møhl, WWF. Anders Bering, vice president, corporate affairs, Carlsberg Group.

10:30-11:00

Digital dannelse og opmærksomhedsøkonomi
Du og din opmærksomhed er varen – debat med professor Vincent Hendricks, medierådgiver Camilla Mehlsen, direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl og head of policy hos Google Danmark og Norge Christine Sørensen.

LIVEstreames på Carlsbergfondets Facebook-side

11:00-11:55

Prisen for knaphulskronologi og fortidens megafauna
Hvorfor skal jeg som almindelig dansker betale til mere forskning? Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer sammen med Danmarks Frie Forskningsfond, Tænketanken DEA og Det Unge Akademi til debat med ledende forskere. Mød blandt andre professor Marie Louise Nosch og DNA-forsker Eske Willerslev. Journalist: Nynne Bjerre Christensen.

11:55-12:50

24 Spørgsmål til Professoren: Eske Willerslev og Lone Frank
Forskning i ældgamle ris kan bekæmpe hungersnød. DNA-forsker Eske Willerslev om aktuelt projekt og om forskningsarbejde, der har som direkte formål at løse nogle af vores store globale udfordringer.

LIVEstreames på Carlsbergfondets Facebook-side

12:50-13:25

Spørg Videnskabernes Selskab – quiz og vind
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til quiz. Kom og test om vores panel af kloge forskere kan svare på dine videnskabelige hverdagsspørgsmål. Kan de ikke, er der en præmie på spil. Quizzen bliver (vild-) ledt af Anders Lund Madsen.

13:30-14:50

Kan entreprenøriel dannelse redde lidt af verden?
Vi kan ikke nå Verdensmålene uden unge iværksættere - for iværksættere snakker ikke bare, de handler. Sammen med Fonden for Entreprenørskab inviterer vi til en samtale om entreprenøriel dannelse og iværksætteri - fra ABC til Ph.d. 

15:00-15:45

VerdensmålsBezzerwizzer
De 17 Verdensmål er temaet for dette års Folkemøde. Men hvad handler de egentlig om? Og hvor meget ved du om Verdensmålene? Vær med, når vi sammen med Verdens Bedste Nyheder inviterer til VerdensmålsBezzerwizzer.

15:45-17:15

#iLiveGlobalGoals: Fra Verdensmål til Hverdagsmål med ungdommen
Unge pitcher deres hverdagshandlinger til publikum og til et ekspertråd, der forklarer nærmere om handlingernes effekt. Med blandt andre professor Katherine Richardson og Niels Ploug fra Danmarks Statistik. Vi slutter med en sangdyst, hvor to politikere har valgt en sang til lejligheden. Pernille Rosendahl synger for. 

17:30-18:30

Tow with the Flow med Lilibeth Cuenca Rasmussen
Kunstperformance, der skaber bevidsthed om forbrugsmønstre og FN’s 17 Verdensmål. Værket bliver til under Folkemødet i et samarbejde mellem kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen, Art2030, Bornholms Kunstmuseum og en gruppe unge fra Bornholm.

18:30-18.45

Kunstnerisk serigrafiværksted med Konvoj+Grenaae
Kunstnerkollektivet Konvoj+Grenaae præsenterer og uddeler dagens produktion af serigrafiske tryk.

18:45-19:30

Fællessang og intimkoncert med Camille Jones
Camille Jones skærer helt ind til benet af sit musikalske univers. 


Tilbage til Folkemødesiden

Torsdag d. 13. juni

Lørdag d. 15. juni