Foredragsrække om H.C. Ørsted | Carlsbergfondet

Offentlig foredragsrække om H.C. Ørsted og hans opdagelser

Foredragsrækken introducerer H.C. Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen, som vi fejrer 200-året for i 2020. Opdagelsen af elektromagnetismen var en stor naturvidenskabelig begivenhed, som stadig har sin relevans i nutiden, hvor elektromagnetismen er overalt.

Foredragsrækken indvier både i elektromagnetismen og dens nutidige betydning, men man kommer også helt tæt på alle dele af H.C. Ørsted og hans virke. For selvom H.C. Ørsted er mest kendt for opdagelsen af elektromagnetisme, så bidrog han til samfundet på mange måder. Blandt andet ved oprettelsen af den polytekniske læreanstalt og med indførelsen af 2000 ord i det danske sprog.

Foredragsrækken er arrangeret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse med støtte fra Carlsbergfondet. Den henvender sig til alle, der er nysgerrige på naturvidenskab og teknologi.

Kommende foredrag

Arven efter Ørsted - et kritisk perspektiv 

V. videnskabsteoretiker og professor emeritus Helge Kragh (Niels Bohr Instituttet) 

Tid: 16. marts 2020
Sted: Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 Copenhagen

I jubelåret for Ørsted og elektromagnetismen kan der være grund til at anlægge et bredere og mere kritisk perspektiv på Ørsteds virke og hans betydning for dansk naturvidenskab. Dette virke var ikke kun positivt men også negativt, da Ørsteds synspunkter på visse områder var ude af trit med udviklingen. Bl.a. afviste han atomteorien, han forstod ikke mekanikken, og var fremmed over for matematisk fysik. Skyggen efter Ørsted var lang og prægede dansk fysik i lang tid efter hans død. Der er ingen naturlig forbindelse mellem Ørsted og Bohr – tværtimod.

Læs mere om foredraget Arven efter Ørsted - et kritisk perspektiv

H.C. Ørsted og farmacihistorien

V. Dr.pharm. Poul R. Kruse (Dansk Farmacihistorisk Selskab)

Tid: 30. marts 2020
Sted: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Hans Christian Ørsted, der var uddannet som farmaceut, havde under studieophold i udlandet haft lejlighed til at se en opblomstrende industri, baseret på naturvidenskabelige undersøgelser. Efter Ørsteds opfattelse kunne et tilsvarende resultat opnås i Danmark ved forbedringer af undervisning og eksamen i naturvidenskaberne – for den farmaceutiske uddannelses vedkommende især i kemi. Efter flere initiativer fra Ørsteds side og senest tillige sammen med hans medarbejder, William Christopher Zeise, blev der i 1828 indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse med anbefaling af lærebøger. Herved blev farmaceutuddannelsen, der hidtil havde været en apotekeruddannelse, både en apoteker- og en kemikeruddannelse. Denne uddannelsesprofil videreførtes efter oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1892 og blev en væsentlig forudsætning for opstart af en dansk lægemiddelindustri.

Læs mere om foredraget H.C. Ørsted og farmacihistorien


Ørsteds bidrag til det danske sprog

V. Professor Frans Gregersen (Københavns Universitet)

Tid: 20. april 2020
Sted: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

'H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2.000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab og hans politiske overbevisning tilsagde at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi. Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask om dem og han frarådede dem begge. Endelig kontrasterer jeg succeserne med en vigtig fiasko før jeg afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Læs mere om foredraget Ørsteds bidrag til det danske sprog


Afholdte foredrag

H.C. Ørsteds rejsebreve

V. Professor emeritus Andrew Jackson (Niels Bohr Instituttet)

Tid: 9. marts 2020
Sted: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Hans Christian Ørsted foretog otte udlandsrejser, hvoraf nogle varede ret længe. Hans oplevelser er veldokumenterede i hans breve hjem. Disse breve havde ofte form af en dagbog til familie og venner og er således i høj grad en envejskommunikation.  Ørsteds videnskabelige skrifter indeholder klare eksempler på hans videnskabelige verdenssyn, men de beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om, hvorledes det blev skabt. Heldigvis giver rejsebrevene en fascinerende dokumentation af Ørsteds udvikling både som videnskabsmand og som menneske.

Læs mere om foredraget H.C. Ørsteds rejsebreve


Udforskning af jordens magnetfelt med satellitter – Fra Ørsted til SWARM

V. Professor Nils Olsen (DTU Space)

Tid: 17. februar 2020
Sted: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Magnetfeltsmålinger foretaget med den danske Ørsted-satellit (1999 – 2014), den tyske CHAMP-satellit (2000 – 2010) samt de tre Swarm-satellitter (siden 2013) har ført til de hidtil mest detaljerede modeller af Jordens magnetfelt og dets tidslige forandring. Den største begrænsning for modellernes nøjagtighed skyldes dog ikke instrumenternes præcision, men tilstedeværelsen af elektriske strømme i Jordens omgivelse. I foredraget vil jeg fortælle om at måle Jordens magnetfelt med satellitter, om at bruge de rå målinger til at adskille de forskellige bidrag fra Jordens indre (kerne og skorpe) samt dens omgivelse (ionosfæren og magnetosfæren), og om hvordan resultaterne fortolkes.

Læs mere om foredraget Udforskning af jordens magnetfelt med satellitter


Ørsteds originalitet - Fortidens moderne naturvidenskabsmand

v/ lektor emeritus Dan Charly Christensen

Tid: 10. februar 2020 kl. 19:30
Sted: Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 Copenhagen

H.C. Ørsted blev allerede som ung student inspireret af Kants kritik af periodens fremherskende atomteori og partikel-bevægelser.
Han var den eneste dansker, der vovede at træde op imod det førende franske forskningsmiljø, og hans forestilling om en mulig sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev mødt med hovedrysten.

Ikke desto mindre holdt han fast i sin inspiration fra Kant, og vi skal høre, hvordan hans overraskende opdagelse i 1820 blev modtaget ikke blot i Danmark, hvor næsten ingen forstod betydningen af den, men også blandt den internationale forskerelite, der måtte bøje sig for dens revolutionære rækkevidde.
Hvilken inspiration udgår på denne baggrund fra Ørsteds eksempel som naturvidenskabsmand?

Foredraget er gratis, men tilmeldning er nødvendig


H.C. Ørsted som folkeoplyser

V. Professor Emeritus Helge Kragh (Niels Bohr Instituttet)

Tid: 27. januar 2020
Sted: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Selv om Ørsted forbindes med naturromantikken, var han stærkt præget af oplysningstidens tanker. Idealet om at videnskaben skulle formidles til folket, eller i det mindste til de dannede klasser, kendes i Danmark allerede fra 1760erne, og med Ørsteds grundlæggelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 antog videnskabelig formidling en helt ny dimension. 

Selskabet havde sin storhedstid i perioden indtil ca. 1860, hvor det især på de fysisk-kemiske områder var en vigtig aktør i dansk forskning og forskningspolitik. I foredraget vil centrale aspekter af selskabets tidlige historie blive belyst, herunder forholdet til Polyteknisk Læreanstalt og den i 1833 grundlagte Dansk Naturhistorisk Forening. Var der virkelig tale om et folkeligt oplysningsprojekt, eller var det et projekt for eliten? Lykkedes det?

Læs mere om foredraget H.C. Ørsted som folkeoplyser


Find flere arrangementer ifm. fejringen