Fredagstaler | Carlsbergfondet

Fredagstaler

Videnskabernes Selskabs foredragssal benyttes til Studenterforeningens Fredagstaler.

Besøg Studenterforeningens Fredagstaler og oplev veloplagte forelæsere berette videnskabelige emner inden for et bredt spektrum af fagområder.
Studenterforeningen har lange og stolte traditioner for at skabe og opildne til debat. Gennem tiden har markante personligheder fra universiteter, erhvervs- og kulturliv samt en række politikere gennem tiden givet deres synspunkter til kende fra talerstolen. Blandt tidligere talere kan bl.a. nævnes Kaj Munk, Niels Bohr, Winston Churchill, Jurij Gagarin, Thorvald Stauning, A. P. Møller, Nikita Krustjov, Dwight D. Eisenhower og Ben Gurion.

Tid og sted

Fredage Kl. 14:30 til kl. 17 - H.C. Andersens Boulevard 35, KBH V

Kommende Fredagstaler

Fredag d. 5. april 2019
Peter K. Westergaard, lektor i idéhistorie og religionsfilosofi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Dobbeltgængeren Nietzsche

I de sidste arbejdsår, breve og udgivelser tildeler Nietzsche de selvbiografiske beretninger og egen udviklingshistorie en mere fremtrædende plads i sin tænkning. Nietzsches sidste og usædvanlige bog Ecce Homo handler om, hvordan man bliver, hvad man er. Bogen er en intellektuel autobiografi, hvor han beskriver, hvem han er og hvordan han er blevet den, han er. Bogen færdiggøres få måneder før hans mentale sammenbrud i januar 1889. Den indledes med erklæringen om, at han ”finder det uomgængeligt at sige, hvem jeg er” – ”Hør mig! For jeg er den og den. Lad frem for alt være med at forveksle mig!”

Peter K. Westergaard vil fortælle om hvorfor Nietzsche finder det uomgængeligt at fortælle om sig selv og sit liv. Og om hvilken relevans Nietzsche mener, at hans egen biografi har for hans tænkning og for en forståelse af hans indsigter.


Fredag d. 3. maj 2019
Marie Nipper, mag.art og direktør, Copenhagen Contemporary 

LIGHT AND SPACE – lys og rum i kunsten fra 1960erne til i dag

Med afsæt i den minimalistiske pioner Dan Flavins værker med neonlys fra 1960erne skabte en gruppe californiske kunstnere i 1970erne en ny bevægelse kaldet Light & Space Art. Kunstnere som Robert Irwin, James Turrell, Maria Nordman og Douglas Wheeler eksperimenterede med en rumkunst, der var baseret på lys. Marie Nipper, der er mag.art og direktør for Copenhagen Contemporary, kigger nærmere på, hvordan de historiske Light and Space-kunstnerne har påvirket nogle af nutidens mest populære samtidskunstnere som Olafur Eliasson, Jeppe Hein og Spencer Finch.


Fredag d. 7. juni 2019
Annamaria Giraldi, overlæge i psykiatri på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og professor i klinisk sexologi på Københavns Universitet

Mænds og kvinders seksualitet

Alle mennesker har en seksualitet. Men kan man måle lyst, og findes der for lidt eller for meget seksuel lyst? Er der forskel på mænd og kvinders lyst og de seksuelle problemer, de kan have? Traditionelt har man set relativt ens på mænds seksualitet gennem tiderne, mens opfattelsen af kvinders lyst har været mere varieret. Fra noget, der ikke eksisterede, til noget der nu er med til at definere et godt liv. Annamaria Giraldi vil tale om forskningen i mænds og kvinders seksualitet og komme ind på, hvordan den tid, vi lever i, påvirker vores seksuelle samliv.


Tidligere Fredagstaler

1. marts 2019: Fra new normal til new moral - et blik ind I den nye verden. 

Ved tidligere Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind
I maj måned sidste år forlod Søren Pind dansk politik til fordel for et virke, hvor han føler, at han gør en forskel - som arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence og som vært på programmet "Pind og Sass" på TV2 News. Søren Pind vil fortælle om, hvordan hans nye verden ser ud.


1. februar 2019: Hvorfor deltage i debatten? 

Ved redaktionschef på Berlingske Kultur og Livstil Anne Sophia Hermansen 
Hvorfor er det væsentligt at deltage i den offentlige debat? Er det ikke bare ævl og kævl og krig? Og hvordan håndterer man det faktum, at når man stikker måsen frem, får man taget temperaturen? Anne Sophia Hermansen, der er uddannet mag.art. og arbejder som redaktionschef på Kultur og Livstil på Berlingske, vil på baggrund af ti års erfaring med offentlig debat, shitstorme og trusler vise rundt i landskabet af superdebatter og uddele tips og tricks til, hvordan man får sat en dagsorden i medierne.


7. december: 'Kedsomhedsknappen' 

Ved museumschef på Nationalmuseet Anni Mogensen
Kan Nationalmuseet være museum for hele Danmark? 43% af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste 10 år, og det giver de fire overordnede grunde til. 1. Museet står på en kedelighedsplatform 2. Museet er usynligt 3. Museet har ikke en klar kernefortælling 4. Museet opfattes som en engangsforestilling. 
Hvad gør man ved det?


26. oktober: 'Hvorfor taler vi så meget om dannelse' 

Ved Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, København
Hvorfor taler vi så meget om dannelse, fra dagtilbud til universitet? Fordi vi længes efter en fortid, der aldrig har eksisteret? Fordi vi føler os afmægtige over for tempo, fremdrift og målinger? Oplægget giver et bud og tillader sig den frihed ikke alene at rette en kritik mod staten, men også de institutioner og kredse som påkalder sig dannelsen.


5. oktober: 'Tanker om en konge: Betydningen af Svend Tveskægs første togt til England' 

Ved historiker Lasse C. A. Sonne
Svend Tveskægs erobring af England fik afgørende betydning for den politiske udvikling i England gennem 1000-tallet, men hvordan udvikledes Svends tanker om en erobring fra hans togter i 990’erne til den endelige erobring i 1013? Foredraget vil se nærmere på Svends tidlige år som danerkonge og hans muligvis første togt i England. Lasse Christian Arboe Sonne, ph.d., er lektor i historie ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.  


7. september: 'Planterne vil dræbe dig' 

Ved Michael Broberg Palmgren, professor i Plantefysiologi 
Planter er højt udviklede væsener, der bestemt ikke bryder sig om at blive spist, heller ikke af vegetarer. I køleskabet er løg, selleri og salatblade stadig sprællevende, og de gør, hvad de kan, for at undgå deres skæbne. En beskyttet økologisk tilværelse i et drivhus passer planterne fint, hvilket forklarer, hvorfor de efter at have levet der heller ikke smager af noget.


8. juni: 'Baroque, Bildung og Bibel i Karl Lagerfelds design og personlige stil – Fortolkning af en æstetik' 

Ved Ekstern lektor og historiker Michael A. Langkjær
Den tysk-fødte tøjdesigner og fotograf m.m. Karl Lagerfeld (f. 1933) er en af modebranchens mest markante og kontroversielle skikkelser. Lagerfelds store alsidighed giver unikke muligheder for tværfaglig efterforskning inden for almenhistorie, kunst-, litteratur- og religionshistorie og kønsstudier. På den baggrund har Michael A. Langkjærs  indkredset de tre temaer: Barok, Bildung og Bibel. Langkjærs igangværende studium er en nøje analyse og kritisk fortolkning af Lagerfelds æstetiske og intellektuelle særpræg, herunder hans påvirkninger fra barok og rokoko, tilegnelse af Bildung og optagethed af bestemte katolske og jødiske "bibelske" temaer. Dagen taler vil diskutere, hvordan en dynamisk sammenhæng mellem disse påvirkninger har motiveret Lagerfelds karakteristiske tilgang til både design og hans personlige stil.


4. maj: 'Bronzealderkvinders fortællinger' 

Ved Karin Frei, Professor i arkæometri 
Egtvedpigen har for nylig vist os at ”rejser” i bronzealderen var noget som man kunne gøre ret ofte og ret hurtigt selv for mere end 3.000 år siden. Men var hun et enkeltstående tilfælde eller var dette med at rejse helt almindelig i bronzealderen? Karin M. Frei vil tale om ”Tales of Bronze Age Women” - et nyt 3-årigt tværfagligt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet. Hør om hvor langt forskerne i projektet er, og hvad de har lært indtil videre.


6. april: 'Opmærksomhed'

Ved Peter Lund Madsen, Læge og hjerneforsker
Hvorledes indgår opmærksomhedsfunktionen i den almindelige afvikling af hjernens arbejde, er det den vigtigste hjernefunktion af dem alle og hvad sker der hvis den svigter?


2. marts: 'Du er ikke alene – den nye mikrobiomforskning og kroppen som økosystem' 

Ved medicinhistoriker Adam Bencard
Lektor og medicinhistoriker Adam Bencard taler om små økosystemer. Bencard vil tage udgangspunkt i en af lægevidenskabens ubetinget største bedrifter, nemlig opdagelsen af mikroorganismernes rolle for smitsomme sygdomme. Meget tyder imidlertid på, at bakterierne spiller en mere kompleks rolle i forhold til sygdom og sundhed end hidtil antaget.