Offentlige foredrag i Naturvidenskab 2020

Afholdte arrangementer i 2020

24. november kl. 19-21 – Grønlands indlandsis

Indlandsisen har ændret Grønlands landskab og gemmer stadig på mange hemmeligheder. Hør om forskernes nylige fund af meteorkrater under isen og om den globale opvarmnings påvirkning på indlandsisen. Overlever Indlandsisen eller er den dødsdømt? 

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i kvartærgeologi Nicolaj Krogh Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbeck Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet


17. november kl. 19-21 – Tilblivelsen af det moderne menneske

Molekylærbiologien har fundamentalt ændret vores forståelse af menneskets historie. I dette foredrag tager Eske Willerslev os gennem menneskets genetiske historie og gennemgår nogle af de begivenheder, fra sygdomsepidemier til folkevandringer, der skabte de befolkningsgrupper, vi kender i nutidens verden.

Læs mere om foredraget 

Foredrag ved professor i DNA-forskning Eske Willerslev, Globe Institute, Københavns Universitet


10. november kl. 19-21 – Smagen af øl 

Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed, og om humlens rolle som smags- og aromagiver. Under foredraget f serveres der små smagsprøver på fem udvalgte øltyper til dem, der er fysisk til stede.

Læs mere om foredraget

Entré: 30 kr.

Foredrag ved brygmester Zoran Gojkovic, Erik Lund og Carlsberg Laboratorium


03. november kl. 19-21 – Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Forskere har nu fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer og bakterier i havbunden, som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science Technology


27. oktober kl. 19-21 – Tang

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove, som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser, at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø. Foredraget går i dybden med, hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger – og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.

Læs mere om foredraget  

Foredrag ved seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 


06. oktober kl. 19-21 – Rejsen ud i rummet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende, at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t. Ellers kan den ikke komme i kredsløb om Jorden – og vil falde ned igen. Hør om, hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet, når Hans Kjeldsen ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet


10. marts kl. 18:45-21 – Fremtidens natur

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør, hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

Læs mere om foredraget 

Foredrag ved professor i økologi, Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet


3. marts kl. 18:45-21 – 'Det er bare en virus'

Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om, hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem.

Læs mere om foredraget 

Foredrag ved Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning- og udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Sydansk Univsersitet


18. februar kl. 18:45-21 – 'Kvantecomputeren'

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier, der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om, hvordan kvantecomputere virker, og hvad de kan bruges til.

Læs mere om foredraget

Foredrag ved professor i Kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet


4. februar kl. 18:45-21 – ’Einsteins relativitetsteori’

Einstein lagde med sin relativitetsteori fundamentet for meget af den moderne fysik. Hør om at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber og om de tilsyneladende paradokser som relativitetsteorien behandler – fx det såkaldte tvillingeparadoks.

Læs mere om foredraget 

Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet